196 lande fra hele verden blev mandag enige om en global aftale, der skal beskytte verdens dyre- og plantearter.
Aftalen er et resultat af FN’s biodiversitetstopmøde, COP15, der i perioden 7-19. december samlede verdens ledere i Montreal, Canada.
Her gav de hinanden håndslag på at standse tabet af biodiversitet inden 2030, samt at 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal skal være beskyttet i 2030.
Alt i alt er COP15 en fiasko, når det gælder om at levere ambitionerne, redskaberne og den tilstrækkelige finansiering for at stoppe arternes masseudryddelse.
An Lambrechts, Greenpeace
Kunming-Montreal-aftalen, som også er blevet døbt “biodiversitetens Paris-aftale”, efter den banebrydende klimaaftale fra 2015, som aldrig blev fulgt op af tilstrækkelig og rettidig handling.
Biodiversitetens Paris-aftale opstiller 23 globale mål for, hvordan der skal passes på naturen. Aftalen sætter også mål for at nedbringe forureningen fra blandt andet næringsstoffer og sprøjtegifte. Målet er at standse tabet af biodiversitet senest i 2030.
Biodiversitet bliver også kaldt for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet er alt liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.
Verdensnaturfonden (WWF) kalder aftalen for “en vigtig milepæl i arbejdet for at bevare verdens natur, og biodiversitet” – men der er også plads til forbedringer.
– Aftalen er ikke blevet helt så ambitiøs, som vi havde håbet på i forhold til at stoppe tilbagegangen af vilde dyr og planter og vende den til fremgang. Heller ikke ambitionerne om at reducere det globale fodaftryk fra vores produktion og forbrug ser ud til at være ambitiøst nok, siger Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, der selv var til stede under forhandlingerne.
Han fortsætter:
– På finansieringen, der skal sikre, vi når det overordnede mål, er der sket fremskridt under forhandlingerne. Det gælder ikke mindst at omlægge subsidier for 500 milliarder US-dollars, der i dag går til naturødelæggende formål. Men jeg frygter, at der alligevel ikke er afsat de nødvendige midler til at komme helt i mål.
Verdensnaturfonden opfordrer nu den nye danske regering til at komme i gang med at gøre sit for at føre aftalen ud i livet.
– Der er ingen tid at spilde. Alle lande, herunder Danmark, skal leve op til Kunming-Montreal-aftalen. Det nytter ikke noget, at implementeringen forsinkes af de lokale regeringer. I Danmark har vi kun få procent reelt beskyttet natur. Det er vigtigt, at den nye regering omsætter aftalen til ambitiøse nationale planer og politikker, der står mål med omfanget af naturkrisen. Desuden bør Danmark ligesom resten af verden opdatere nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner, så de stemmer overens med aftalen, siger Bo Øksnebjerg.
Biodiversitetsrådet udgav i sidste måned sin første rapport om tilstanden for biodiversiteten i Danmark – og den tegner et dystert billede:
Kun to procent af naturen på land kan karakteriseres som beskyttet. I havet står det lidt bedre til med 12 procent beskyttet natur, men selv i de beskyttede områder er naturen hårdt presset af kvælstofforurening fra landbruget, der fører til dræbende iltsvind.
Ligesom med klimaforandringerne er der en væsentlig tidsfaktor i spørgsmålet om at sikre diversiteten i verdens arter: Alt afhænger af, hvor hurtigt der iværksættes konkret handling. Og her halter aftalen, lyder kritikken fra flere ulands- og miljøorganisationer.
De handleplaner, der skal sikre konkrete initiativer fra de enkelte lande, skal nemlig først afleveres i 2024 på den næste FN-biodiversitetskonference i Tyrkiet. Derfor risikerer indsatsen for verdens biodiversitet at komme for sent i gang, advarer flere klima- og miljøorganisationer.
– Alt i alt er COP15 en fiasko, når det gælder om at levere ambitionerne, redskaberne og den tilstrækkelige finansiering for at stoppe arternes masseudryddelse. Målsætningen om at beskytte 30 procent af al land og hav inden 2030 er en succes. Men samtidig er aftalen blottet for vigtige måleinstrumenter, der kan udelukke skadelige aktiviteter fra de naturområder, der beskyttes. I øjeblikket er løftet om at beskytte 30 procent af verdens land og hav blot et tomt tal, der lover beskyttelse på papiret, men ingen andre steder, advarer An Lambrechts, der stod i spidsen for Greenpeaces delegation på COP15.
Et af de store slagsmål på biodiversitetstopmødet stod mellem de rige og de fattige lande.
De fattige lande i det globale syd krævede 100 milliarder dollars årligt i støtte til deres indsats for at bevare verdens biodiversitet. Det er nemlig disse lande, der rummer langt den største biodiversitet – og derfor bliver det også dem, der kommer til at gøre den største indsats for at redde naturen, lød argumentet.
For det er ikke ligegyldigt, hvilke områder der bliver afsat til natur: Kun ved at beskytte de områder, hvor biodiversiteten er stor og stadig findes, kan vi sikre biodiversiteten på jorden i tilstrækkelig grad.
Hvis verdens ledere i stedet tager hjem og udpeger områder med lav grad af biodiversitet, kan vi ikke “nøjes” med at beskytte 30 procent af verdens natur – så skal der afsættes endnu større arealer for at sikre flest mulige arter mod at blive udryddet.
Aftalen endte i et kompromis, hvor der afsættes 20 milliarder dollar frem til 2025, og herefter bliver der afsat 30 milliarder dollar fra 2030 til, at verdens fattige lande kan beskytte deres unikke biodiversitet.
– Det er en start. Men det er ikke nok. Og det er uklart, hvor pengene skal komme fra, siger An Lambrechts fra Greenpeace og peger samtidigt på, at aftalen godt nok anerkender oprindelige folks vigtige rolle som naturbeskyttere, men ikke udruster dem med de nødvendige ressourcer til at beskytte biodiversiteten i deres lande.
– De oprindelige folk er de bedst egnede naturbeskyttere, fordi de har den største viden om naturen. Der ligger et stort potentiale i at sætte de oprindelige folk i spidsen for beskyttelsen af klodens biodiversitet, siger An Lambrechts fra Greenpeace.
Samtidigt kritiseres aftalen for ikke at sikre de oprindelige folks rettigheder. Der er talrige historiske eksempler på, at stater har fordrevet oprindelige folk for at “beskytte” naturen, advarer Amnesty International.
– Aftalen indeholder en række vigtige miljømæssige og menneskeretlige bestemmelser, som staterne kan holdes ansvarlige for. Men aftalen svigter, når det gælder om at beskytte og bevare de oprindelige folk, siger Amnesty Internationals rådgiver om oprindelige folks rettigheder, Chris Chapman.
Han fortsætter:
– De oprindelige folks krav om, at deres land og territorier skal anerkendes som fredede områder, er ikke fuldt ud indarbejdet i Biodiversitetskonventionen. Staterne er mislykkedes med fuldt ud at anerkende de oprindelige folks bidrag til at bevare biodiversiteten. Det sætter de oprindelige folk i yderligere fare for at blive udsat for menneskeretskrænkelser, når aftalen skal føres ud i livet.
Oprindelige folk udgør kun fem procent af verdens befolkning, men lever i områder, som huser 80 procent af verdens biodiversitet.
– Uden et løfte om at beskytte de oprindelige folks rettigheder vil målet om at beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og hav føre til beskyttelsestiltag, der kan føre til, at oprindelige folk og lokalsamfund bliver smidt væk fra deres forfædres land og bliver nægtet adgang til deres ret til land, sundhed og vigtige ressourser som mad.
Også Ashfaq Khalfan fra Oxfam peger på, at beskyttelsen af biodiversitet kræver respekt for oprindelige folk.
– Når verdens ledere nu går i gang med at oprette beskyttede naturområder, er det vigtigt, at de oprindelige folk bliver respekteret og får adgang til at administrere disse områder og bliver støttet med de nødvendige ressourcer til at bevare biodiversiteten i disse områder, siger Ashfaq Khalfan.
Denne forhandlingsproces udspringer af FN’s miljøtopmøde i 1992 i Rio de Janeiro.
Forhandlingerne har grundlæggende set samme struktur og rammeværk med ekspertpanel, internationale møder for alle verdens lande med videre som de mere kendte klimaforhandlinger. Lige nu er verdens lande ved at gøre klar til FN’s Biodiversitetskonference (part 2) som afholdes i Montreal i Canada den 7. til 19. december.
Den 3. maj 2022 vedtog nordiske ministre for miljø og klima en fælles erklæring som bidrag til disse forhandlinger. I erklæringen noterer ministrene advarslen fra FN’s biodiversitetspanel om, at verden oplever ”uhørt store tab af biodiversitet”.
Organisationen Verdens Skove skrev i oktober 2021 om den igangværende forhandlingsproces i FN om sikring af kloden biodiversitet. Verdens Skove påpeger, at ”Livet på Jorden er i krise, og vi mister arter hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Berlingske Tidende og Jyllandsposten har altid været absurd reaktionære og fascistoide lortesprøjter, der overvejende giver spalteplads til såkaldt tankegods af en karakter, som ikke lader Mein Kampf meget tilbage.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
