Analyse
Tre dage efter at Finlands præsident og statsminister havde erklæret, at landet er hastigt på vej ind i NATO, gik hundreder af mennesker på gaden i hovedstaden Helsinki med et fredeligt budskab om, at Finland ikke skal gå ind i militæralliancen.
Juha-Pekka Väisänen var med på demonstrationen søndag. Han er formand for Finlands Kommunistiske Parti (Suomen Kommunistisen Puolueen, SKP).
Selv om det er vældig upopulært i de store massemedier at tale fredens sag og NATO midt imod, var det en “dejlig oplevelse” at gå på gaden for fred, beretter Juha-Pekka i en samtale med Arbejderen. Ifølge ham så tvinger den hurtige “NATO-entré” fredsbevægelsen til at reagere hurtigt, bygge bro og tænke nyt, kreativt og optræde optimistisk.
Vel er mange mennesker apatiske og har mistet håb. Men nye vågner op.
Juha-Pekka Väisänen, formand for Finlands Kommunistiske Parti
– Der opstod en særlig følelse af enhed af at se folk gå sammen til demonstrationen mod NATO-optagelse. Demonstrationen, som var meget succesfuld, var arrangeret af to fredsgrupper, blandt andre Kunstnere for Fred, men der var hele 10 organisationer, der bakkede op. Der var taler og et godt kulturprogram, siger Juha-Pekka Väisänen.
Han fortæller, at stemningen var “konstruktiv”, og at Finlands største dagblad, Helsingin Sanomat, omtalte demonstrationen “fair”.
– Vel er mange mennesker her i Finland apatiske og har mistet håb. Men nye vågner op. Det viser, at vi ikke er alene, og at målet er at finde nye veje til at styrke den nordiske fredsbevægelse, tilføjer Juha-Pekka Väisänen i et forsøg på at beskrive stemningen blandt fredskræfter i landet.
NATO er imperialisme
Juha-Pekka Väisänen beretter, at opfattelsen af NATO som et voldeligt redskab for imperialismen bliver styrket.
Foto: puheenvuoro.uusisuomi.fi
– Og vi kommunister påpeger hele tiden, at NATO-imperialismen skal ses i sammenhæng med kapitalens generelle og store offensiv, lyder det fra finnen.
Samtidig bemærker han, at Finland ikke er truet af militært angreb.
Kommunistpartiet mener, at Finlands optagelse i NATO ikke vil bringe mere stabilitet i regionen, men i stedet mere spænding. At omdanne Finlands østlige grænse til en grænse mellem NATO og Rusland vil bringe flere væbnede styrker og militær aktivitet hertil, mener kommunisterne.
Desuden er SKP af den opfattelse, at der vil opstå øget risiko for krig, da der er tale om områder, der er “vigtige” for Rusland, såsom de store atomarsenaler på Kola-halvøen og søruten til Sankt Petersborg. Rusland vil ikke længere kunne stole på, at Finlands territorium ikke bliver brugt mod det.
Endelig mener kommunisterne, at en udvidelse af NATO med Finland – og muligvis Sverige – slet ikke vil være med til at afslutte krigen i Ukraine. Tværtimod vil det sandsynligvis styrke den russiske ledelses trusselsopfattelse af, at den har retfærdiggjort invasionen af Ukraine.
“Trange kår for fredssagen”
Juha-Pekka Väisänen tilføjer, at den optimistiske tro på fredsbevægelsens kraft ellers har “trange kår” i landet for tiden. Der eksisterer en særdeles stærk kampagne for at få landet ind i NATO, forstærket af et “russerhad” oven på Ruslands invasion af Ukraine. Og så bliver selv ganske fredelige mennesker, der stiller spørgsmål til NATO-medlemskabet, udråbt til at være “Putin-agenter” og at gå Ruslands ærinde.
– Mange i fredsbevægelsen har fået sig lidt en overraskelse over at blive udsat for angreb fra borgerskabet og deres medier. Det er jo ellers noget, som har været forbeholdt os kommunister i mange årtier. Fredsbevægelsen har ligesom eksisteret i en boble i fred og ro, men nu er de pludselig blevet skydeskive, siger Juha-Pekka Väisänen.
- Formand for Finlands Kommunistiske Parti (SKP) siden 2013.
- Født 1966.
- Uddannet fra Kunstakademiet med en mastergrad i billedkunst i 1989.
- Har tidligere arbejdet som postsorterer, telefonsælger, rengøringsassistent, vicevært, fabriksarbejder og journalist.
- Tidligere formand for Kunstnere for Fred (PAND)
- Var medlem af Venstrealliancen, før han blev medlem af SKP.
Han beretter om en meget “giftig” politisk atmosfære.
– Det er faktisk et ret stort problem for især medierne, da de optræder meget antidemokratisk. Her i landet er NATO det eneste valg. Ellers støtter du Putin. Det, selv om fredsbevægelsen har sagt, at de slet ikke støtter Putin, siger finnen, hvis eget parti fra starten har været kritisk over for såvel Putin som NATO.
– Vi er hverken tilhængere er kapitalisternes Rusland eller af NATO, som forsvarer kapitalisterne i Vesten med våben. Til gengæld støtter vi de, der tænker selv og organiserer sig for fred. Og grundlæggende ønsker vi, at de, der fører krig, sætter sig til forhandlingsbordet og diskuterer løsninger i en stemning af dialog.
Venstreorienteret parti for NATO
Ifølge kommunistformanden er det “en tragisk affære”, at Venstrealliancen (Vasemmistoliitto) i Finland giver køb på sin hidtidige NATO-modstand. Partiet er søsterparti til det danske Enhedslisten og sidder i regering med Finlands Socialdemokratiske Parti (SPD), De Grønne, Centerpartiet og Svensk Folkeparti.
– Men alligevel deltog flere “politiske personer” fra Venstrealliancen i søndagens demonstration imod Finlands NATO-tilslutning. Så der er altså ikke entydig enighed i Venstrealliancen, understreger Juha-Pekka Väisänen. Hans eget parti, Finlands Kommunistiske Parti, er medlem af Europæisk Venstreparti sammen med netop Venstrealliancen.
NATO er et voldeligt redskab for imperialismen. Derfor er vi imod.
Juha-Pekka Väisänen
– Meget kan man sige om Venstrealliancens seneste politik over for NATO. Men skal vi være helt korrekte, har de endnu ikke åbent sagt ja til NATO-tilslutning – blot vedtaget, at spørgsmålet ikke længere er afgørende for, om de kan deltage i en regering, siger Juha-Pekka Väisänen til Arbejderen.
Han oplyser, at Venstrealliancen vil vedtage en endelig NATO-politik til juni på en konference.
Venstrealliancen vil ændre NATO indefra
Men hvad er det, som Venstrealliancen har ændret i sit syn på NATO?
Det er parlamentsgruppen og partirådet i Venstrealliancen, der er kommet med de nye NATO-tanker.
Jussi Saramo, medlem af Finlands parlament for Venstrealliancen, skriver for eksempel i en pressemeddelelse, at hvis Finland ender med at søge om NATO-medlemskab, skal Finland fortsat arbejde aktivt for fred i Finland, Europa og verden.
– Hvis Finland ender med at komme ind i NATO, skal vi opretholde en debat både om, hvordan vi som medlemsland bedst kan påvirke NATO’s aktiviteter i den nordlige region, og om Finlands egen rolle i NATO. Som medlem af NATO bør vi ligesom Norge fokusere på regionalt forsvar frem for at fremme stormagternes magtpolitik, skriver han i en pressemeddelelse.
Ifølge flertallet i partirådet er den nye politik nødvendig på grund af krigen i Ukraine og “den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation”.
Intet håb for ny politik
Men Juha-Pekka Väisänen er kritisk.
– Spørger du mig, om jeg har håb til Venstrealliancens nye NATO-politik? Nej, det har jeg ikke. Partiets skift er ret logisk. Det er vigtigere for dem at være en del af regeringen end at fastholde NATO-modstand. Det er blevet et ministerparti, der længe har været mod NATO, men der er sket et og andet af at komme i regering, lyder kritikken fra Juha-Pekka Väisänen, og han tilføjer:
– Vi ser langsomt partiet ændre sin politik fundamentalt. Det kommer desværre til at ske på bekostning af at opbygge en venstreorienteret, radikal bevægelse. I stedet har de altså valgt at optræde stærkt i borgerskabets parlament.
Juha-Pekka Väisänen var selv før 2013 medlem af Venstrealliancen og tilføjer, at Venstrealliancens nye NATO-politik desværre vil ramme progressive hårdt.
– Det er en kedelig historie, for desværre har mange almindelige mennesker mødt og samarbejdet med Venstrealliancen i fredsbevægelsen og i andre kampe. Så det skaber desillusion hos mange, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
