Ved valget til Forbundsdagens den 26. september stiller Deutsche Kommunistische Partei (DKP) op. Som det eneste parti i valgkampen mener DKP, at freden er det vigtigste valgspørgsmål.
Det var endda lige før, at DKP slet ikke kunne få sin fredsstemme hørt ved valget. Tysklands Centrale Valgkomité besluttede i juli at tilbagetrække DKP’s partistatus. Derved kunne partiet ikke stille op.
Men Forfatningsdomstolen underkendte senere i juli valgkomiteens beslutning, så DKP alligevel kunne stille op.
Derfor kan partiet fremføre sin modstand mod NATO og oprustningen, beretter partiets formand Patrik Köbele i en samtale med Arbejderen.
– Vores hovedparole ved dette valg er fred med Rusland og Kina – og vi kræver i den forbindelse Tyskland ud af NATO. Vi anser faren for krig for at være stor – og vi ser en voksende aggressivitet fra den tyske imperialismes side, siger han til Arbejderen.
DKP kritiserer, at de partier, der i øjeblikket dominerer i toppen af meningsmålingerne op til valget, ikke åbent går imod krig.
Kristendemokraterne i CDU/CSU står til at få det værste valg nogensinde – og risikerer at miste kanslerposten. Partiets kanslerkandidat Armin Laschet ligger dårligt i flere meningsmålinger. Kun 22 procent. Partiet støtter NATO og flere penge til forsvar.
Hovedparolen for os kommunister er fred med Rusland og Kina, og vi kræver derfor Tyskland ud af NATO.
Patrik Köbele, tysk kommunistleder
Socialdemokraterne i SPD står godt i meningsmålingerne. Partiets kanslerkandidat er Olaf Scholz. Han er i dag både vicekansler og finansminister i Angela Merkels koalitionsregering. Han står til 25 procent. Partiet er også tilhænger af NATO og flere våben til forsvaret.
Annalena Baerbock fra De Grønne halser bagefter de to med 16 procent. Også De Grønne er tilhænger af NATO og EU samt ønsker flere penge til forsvaret.
– På den ene side underordner den tyske imperialisme sig USA’s imperialisme og er en ganske loyal NATO-vasal. På den anden side satser den på EU som en konkurrent til USA-imperialismen, vurderer Patrik Köbele.
DKP har ingen chance for at komme i Forbundsdagen, tilføjer Patrik Köbele. Det er ikke valget af den ene eller den anden kansler, der allermest optager partiet, der ved seneste valg fik 11.000 stemmer.
I dag er Rusland og Kina en sten i skoen for USA og dets allierede. Derfor bliver de dæmoniseret, mener Patrik Köbele.
– Det aggressive NATO støtter USA i at omringe Rusland og Kina, og det bliver flankeret af økonomiske sanktioner og voldsom ideologisk propaganda, siger formanden for DKP.
- 26. september 2021 er der valg til parlamentet, Forbundsdagen, i Tyskland.
- Der er i dag 709 medlemmer af Forbundsdagen.
- Angela Merkel fra det kristendemokratiske og konservative CDU har været forbundskansler siden 22. november 2005.
- I dag består regeringen af CDU, det konservative bayeriske søsterparti CSU samt det socialdemokratiske SPD, sammensat 14. marts 2018.
De tre største partier med chance for at vinde kanslerposten ved valget er:
- Socialdemokraterne i SPD. Kanslerkandidaten hedder Olaf Scholz.
- Kristendemokraterne i CDU/CSU. Kanslerkandidat er Armin Laschet.
- De Grønne. Kanslerkandidaten er Annalena Baerbock.
- Også Tysklands Kommunistiske Parti (DKP) stiller op, dog uden chance for at komme i Forbundsdagen.
- Alle vælgere har to stemmer. Den første sættes ved en kandidat i den af de 299 valgkredse, man bor i.
- Det andet kryds sættes ved et parti.
- Man kan godt sætte sit første kryds ved en kandidat fra ét parti og sætte sit andet kryds ved et andet parti.
- Kandidaten, der får flest stemmer i hver enkelt valgkreds får en plads i Forbundsdagen. Stemmerne på andre kandidater går til spilde.
- For at kompensere for dette stemmespild udløser vælgernes andet kryds, partistemmen, flere udligningsmandater.
- Det er Forbundsdagen, der vælger kansleren.
- Spærregrænsen er på fem procent.
Kilder: bundestag.de, dkp.de
Han vender sig imod, at Tyskland er ved at opruste voldsomt – siden 2014 er forsvarsbudgettet steget 40 procent. Det er i 2021 på næsten 47 milliarder euro.
Aktiv mod NATO-baser
DKP støtter op om de mange aktiviteter, som fredsbevægelsen i hele september måned arrangerer omkring tyske militærbaser, der huser USA’s atomvåben.
Der er omkring 60 taktiske B61-atombomber i Tyskland på grund af en NATO-aftale om at dele atomvåben. 20 atombomber befinder sig på luftbasen ved Büchel i delstaten Rheinland-Pfalz. Hver af atombomberne har en maksimal eksplosiv kraft, der svarer til 13 Hiroshima-bomber, skriver netværket for europæiske NATO-modstandere, www.no-to-nato.org.
De skærer dybt i det sociale
Patrik Köbele kritiserer, at regeringen, der består af CDU/CSU og SPD, med den ene hånd afsætter penge til mere militært udstyr, mens den med den anden hånd skærer dybt i de sociale programmer.
– Vi befinder os i en dyb krise for kapitalismen. Coronapandemien bliver brugt til at flytte krisens byrder over på det arbejdende folk. Desværre har kapitalismen ganske stor succes med at aflede opmærksomheden fra dette, siger han.
Ifølge DKP er antallet af fattige og lavtlønnede eksploderet i Tyskland, siden den daværende SPD-regering indførte de såkaldte Hartz-reformer i 2003-2005. Understøttelsen til arbejdsløse blev sat ned, og det skabte et nyt lavtlønsmarked.
I dag er der officielt 2.6 millioner uden job, viser tal fra arbejdsministeriet.
Foto: unsere-zeit.de
10 millioner tyskere arbejder i dag uden overenskomst som kontraktansatte og deltidsarbejdere. Der er 10 procent flere fattige i Tyskland end for 10 år siden.
Tysklands LO DGB udsendte i august en analyse, der viser, at i 2005 var 14,7 procent af befolkningen i fare for at ende i fattigdom, i 2019 var det tal steget til 15,9 procent.
Ifølge Patrik Köbele glider “hundredtusinder ud i arbejdsløshed og fattigdom”. Mange kan ikke længere betale deres husleje og varmeregninger. I særdeleshed rammer det børn og unge, siger Patrik Köbele.
Prisene på el er steget voldsomt. Den er næsten fordoblet siden januar, skriver det tyske dagblad Deutsche Wirtschafts Nachrichten.
I seks af Tysklands 16 delstater var husleje- og varmeregningerne sidste år højere, end hvad en fuldtidsbeskæftiget på mindsteløn tjener, viser en opgørelse fra Arbejdsministeriet.
Cirka 10 millioner tyskere tjener tæt på mindstelønnen på 9,6 euro i timen. Det svarer til knap 75 kroner i timen.
DKP anfører, at de 10 procent rigeste tyskere har nydt godt af en voldsom vækst i landets økonomi. Virksomheder og banker modtager milliarder af euro fra regeringen, siger Patrik Köbele.
Strejkebølge
Op til valget er flere faggrupper gået i strejke, blandt andet sygeplejersker og andet sundhedspersonale fra den 7. september i Berlin. Strejken er erklæret “på ubestemt tid”, og de ansatte kræver flere ansatte og bedre arbejdsvilkår og højere løn, fremgår det af fagforbundet VER.di’s hjemmeside.
Der er forhandlinger i gang mellem arbejdsgiveren og VER.di om strejken, melder dagbladet welt.de.
I august har togpersonale ved det statsejede Deutsche Bahn nedlagt arbejdet tre gange med krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.
Ansatte ved IKEA, Edeka, H&M og Primark i Berlin strejkede også i sidste uge for 4,5 procent højere løn.
Kommunisternes krav
DKP kræver i sit valgprogram at:
– Arbejdstiden bliver nedsat.
– Privatiseringer stopper.
– Alle tjenester af “almen” interesse skal overgå til offentligt ejerskab.
– Væk med Hartz-IV-programmerne.
– For en ordentlig pension som man kan leve af, og som “garanterer alderdommen”.
– Intet arbejde på usikre forhold med midlertidige kontrakter, der blandt andet udhuler den normale arbejdstid.
DKP kritiserer, at antallet af millionærer og milliardærer vokser støt. 10 procent af de rigeste ejer 67 procent af den samlede nettoformue. Det har fået DKP til at rejse følgende krav i valgprogrammet:
– Ingen statstilskud til private fonde og aktionærer.
– Indfør en millionærskat. Dét overskud, der er sket ved berigelse under krisen og pandemien, skal konfiskeres.
– De store firmaer skal beskattes mere.
– Finansiel spekulation og arveretten skal beskattes meget hårdere.
Patrik Köbele er på den korte bane ikke optimist i forhold til at få opfyldt kravene.
– Efter dette valg vil angrebene på demokratiske og sociale rettigheder blive forstærket. Den tyske imperialismes aggressivitet, eksternt og internt, vil øge sin styrke. Desværre er arbejderklassen meget dårligt forberedt på angrebene, beklager Patrik Köbele.
Angreb på arbejderne
Så hvor realistisk er det at opnå fremskridt for arbejderklassen og DKP ved valget?
– Desværre tyder meget på, at valg som dette vil føre til en værre situation for arbejderklassen. En grund til dette er også, at DKP stadig er for svag til at kunne drage fordel af situationen.
– Arbejderklassen og fagforeningerne i Tyskland er dårligt forberedt på denne situation. Venstrepartiet Die Linke ligger i stigende grad på linje med det gamle socialdemokrati og De Grønne, der begge desværre har været både tilhængere og hjælpere for monopolkapitalen i dette land, mener Patrik Köbele.
De Grønnes kanslerkandidat Annalena Baerbock er tilhænger af EU. Hun er udpeget af det nyliberale World Economic Forum til “talentprogrammet”“Young Global Leaders”. Og så er hun medlem af den USA-baserede højreorienterede tænketank German Marshall Fund.
I Die Grünes valgplatform står der, at “NATO er sammen med EU en central aktør for den fælles sikkerhed i Europa. (…) EU bør udvikle sig til en sikkerhedsunion.”
Patrik Köbele kritiserer også partiet Die Linke for i stigende grad at “blødgøre” sine holdninger, ikke mindst i fredspolitikken. Partiet er ifølge kommunisten i stigende grad orienteret mod parlamentarisme og at administrere kapitalismen.
“Socialismen som socialt alternativ til kapitalismen er ikke længere på Die Linkes dagsorden”, står der i DKP’s valgprogram.
Hvor svært er det at komme ind i Forbundsdagen?
– Det er ret svært. Et parti, der ikke er i Forbundsdagen, skal samle 20.000 underskrifter for overhovedet at kunne stille op til landsdækkende valg. De etablerede partier bruger millioner på valgkampen. Og så er der spærregrænsen på fem procent. Vi forventer ikke at komme ind i Forbundsdagen.
Forsøgte forbud mod DKP
Patrik Köbele vender tilbage til sommerens dramatiske begivenheder, hvor der blev gjort forsøg på at hindre DKP i at stille op til valget.
Valgkomiteen begrundede sin beslutning med, at DKP ikke havde indsendt de nødvendige rapporter. I Tyskland skal politiske partier indsende årlige økonomiske rapporter seks år i træk til valgkomiteen, og hvis et parti forsømmer denne opgave i seks år, kan det miste sin partistatus.
Men disse rapporter havde DKP indsendt. Inklusive for 2017. Også i år, dog forsinket, forklarer Patrik Köbele.
Forfatningsdomstolen underkendte sidst i juli valgkomiteens beslutning. Derfor kan DKP alligevel opstille til parlamentsvalg.
DKP er efterfølgende uforstående overfor, hvorfor repræsentanten for partiet Die Linke i valgkomiteen stemte for at fratage DKP dets partistatus.
DKP mener, at valgkomiteens kontroversielle beslutning er en del af en større tendens i Tyskland, hvor en række modstandere af imperialisme og fascisme for nylig er blevet underlagt statslige foranstaltninger med økonomiske konsekvenser.
– Det mislykkede forsøg på et partiforbud er en del af det, vi betegner som “reaktionær statsomlægning”. Der har været lignende forsøg mod forskellige progressive organisationer og også mod den marxistiske dagblad junge Welt. Der er angreb på retten til at demonstrere, siger Patrik Köbele.
Som det eneste dagblad i Tyskland bliver det marxistiske junge Welt (JW) overvåget af den tyske efterretningstjeneste.
Ifølge formanden for den tyske Forbundsdag, Günter Krings, er det i orden.”Revolutionære marxistiske overbevisninger er baseret på forskellige aspekter, der strider mod de grundlæggende principper for den frie demokratiske grundorden”, mener han.
Patrik Köbele forklarer, at både sagen mod DKP og junge Welt har givet “et boost” til DKP’s valgkamp.
Foto: revoltmag.org
– Partiet er kommet godt i gang med valgkampen. Forsøget på at gøre os tavse har ført til en stemning af “nu mere end nogensinde”. Vi er allerede sikre på, at vi har styrket vores profil og har også fået mange nye medlemmer, slutter formanden for DKP.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
