Tom Martin fra den sydfranske storby Toulouse er voldsomt upopulær blandt Frankrigs zionister. De mener, at alle, der protesterer mod den israelske regerings apartheidpolitik mod palæstinenserne, er antisemitter.
Den 35-årige Tom Martin ryster på hovedet.
– Vi er oppe mod stærke kræfter, der mener, at fordi man er imod zionisme, er man – i deres øjne – per automatik antisemit, siger han til Arbejderen under et besøg i Danmark.
Vi er oppe mod stærke kræfter, der mener, at fordi vi er imod zionisme, er vi antisemitter.
– Tom Martin, Collectif Palestine Vaincra
Tom Martin er medlem af en af Frankrigs mest aktive og synlige solidaritetsgrupper, Collectif Palestine Vaincra, der i maj var drivkraften i meget store demonstrationer i Toulouse mod Israels krig mod Gaza. Tusinder af unge deltog.
Collectif Palestine Vaincra betyder, “Collectif Palestine vil Sejre”.
Antisemitter?
– Den zionistiske lobby i Frankrig, der støtter israelsk apartheid, linker bevidst antizionime med antisemtisme og anklager os for at være racister, selv om vi i virkeligheden er antiracister, siger Tom Martin.
Antisemitisme kan beskrives som fordomme eller endda had mod jøder som en samlet gruppe.
Zionismen er betegnelsen for staten Israels bærende ideologi om, at jøder udgør et folk, der har krav på en egen religiøs stat i Palæstina med Jerusalem som hovedstad. I praksis betyder det mest muligt palæstinensisk jord og færrest mulige palæstinensere.
Collectif Palestine Vaincra – stiftet i 2019 – opfordrer til blandt andet at boykotte Israel og oplyser om palæstinensernes historie og rettigheder.
Zionisterne i Frankrig så for alvor rødt, da Collectif Palestine Vaincra i dagene op til jul sidste år satte plakater på JC Decaux-reklamer ved busstoppesteder og tog fotos og delte dem på sociale medier, så hundredtusinder så dem. De bar tekster som “Boykot Israel” og “I julegave ønsker jeg mig et frit Palæstina”.
Anklagerne om antisemitisme kom hurtigt – for eksempel fra gruppen mod antisemitisme, BNVCA (Bureau National de Vigilance contre l’Antisemitisme) samt Le Centre Simon Wiesenthal og centralrådet af jødiske grupper, CRIF, der står for Conseil Representatif des Juives en France.
Forbud mod Collectif Palestine Vaincra
Anklagerne førte til, at dele af den zionistiske lobby i Frankrig foreslog at forbyde Collectif Palestine Vaincra.
I marts i år bad politikeren Patrice Perrot således indenrigsministeren om at forbyde og opløse Collectif Palestine Vaincra.
Patrice Perrot er medlem af Nationalforsamligen for partiet La République En Marche!, der bliver ledt af præsident Emmanuel Macron.
Politikeren står tæt på den stærkt zionistiske og højreorienterede organisation Ngo Monitor, som har til formål at undertrykke den palæstinensiske solidaritetsbevægelse rundt om i verden.
Kravet om at forbyde den meget aktive franske gruppe kom i kølvandet på, at Israels regering officielt stemplede en række palæstinensiske ngo’er som “terrororganisationer”.
– Den meget stærke prozionistiske lobby forsøger at bruge forbindelserne til franske politikere, så der kan blive indført indgreb mod os via retssystemet og lovene. Målet er at gøre kræfter, der støtter det palæstinensiske folk tavse, mener Tom Martin.
Han mener, at Frankrigs prozionistiske lobby ikke blot har allieret sig med den franske regering, men også flugter USA’s politik over for palæstinenserne og Israel.
– Disse tre komponenter smelter mere og mere sammen og bliver indrettet efter USA’s radikale prozionisme, siger Tom Martin.
Er det ulovligt at gå ind for boykot af Israel i Frankrig?
– Nej, men det forsøger zionisterne og deres venner at få folk til at tro. Zionisterne prøver på forskellig måde at få almindelige mennesker til at tro på, at det er illegalt, hvilket det ikke er. Vi står sammen med bevægelsen her i Frankrig, der opfordrer til boykot, blandt andet BDS-kampagnen.
Boykotkampagne forfulgt
Tom Martin understreger, at Collectif Palestine Vaincra understøtter boykot af Israel som et af de midler, hvormed almindelige mennesker kan bekæmpe den “koloniale israelske stat”.
De samarbejder med BDS-bevægelsen i Sydfrankrig og andre Palæstina-aktivister.
– Vi støtter økonomiske, kulturelle, sportslige og akademiske boykotkampagner, siger Tom Martin.
Blandt andet blev der protesteret mod det israelske cykelhold Israel Start-Up Nation under sommerens Tour de France.
Tom Martin fortæller, at der i de seneste år har været forskellige anklager, beskyldninger og retssager mod aktivister, der støtter boykot af Israel i Frankrig. Senest mod lederen af solidaritetsgruppen Euro Palestine, Olivia Zémor, der i øvrigt er af fransk-jødisk afstamning.
Hun blev i maj i år frikendt ved byretten i Lyon for at have opfordret til at boykotte det israelske medicinalfirma Teva.
– Denne slags frifindelser sker, selv om det franske justitsministerium i oktober sidste år udsendte et cirkulære til landets anklagere og retspræsidenter om at fordømme opfordringer til at boykotte israelske produkter, fordi det ville svare til “tilskyndelse til diskrimination mod nationen Israel”.
Tom Martin ryster atter på hovedet.
Han tilføjer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juni sidste år afsagde en dom om, at aktivister Mulhouse godt måtte opfordre til at boykotte israelske produkter, da deres ytringsfrihed ellers ville blive krænket.
Frit og demokratisk Palæstina
Tom Martin fortæller, at mange af zionisterne i Frankrig blandt andet vil have forbudt Collectif Palestine Vaincra, fordi gruppen helt åbent går ind for et frit, demokratisk Palæstina for alle, hvor de kan leve i fred og fordragelighed uden zionisme, racisme og had.
Gruppen fastholder den umistelige ret til at vende tilbage for alle palæstinensiske flygtninge, der er fordrevet fra deres land.
Men det er ikke de eneste årsager til, at flere af de zionistiske grupper i Frankrig opfordrer til at forbyde Collectif Palestine Vaincra. De er også fortørnede over, at gruppen understøtter den palæstinensiske kamp for at befri hele det historiske Palæstina – fra havet til Jordan-floden.
Collectif Palestine Vaincra hentyder til det voksende antal palæstinensiske grupper, især unge, der med ordene “havet” og “floden” hentyder til grænserne for det oprindelige, historiske Palæstina som målet for befrielseskampen. Det historiske Palæstina omfatter det nuværende Israel og de palæstinensiske territorier. “Floden” henviser til Jordanfloden, der løber øst for Palæstina, mens “havet” henviser til Middelhavet mod vest.
Kravet blev rejst af titusinder palæstinensere i de besatte områder, i staten Israel samt over hele verden, da der i maj i år opstod store protester mod Israels angreb på Gaza.
Mange israelere støttede under protesterne i øvrigt kravet om et fælles, demokratisk Palæstina, hvor jøder og palæstinensere levede sammen i harmoni.
– Vi understøtter et frit, multikulturelt og demokratisk Palæstina, fri for imperialisme og zionisme. Med multikulturelt mener vi et land, hvor traditioner, sprog, religioner er et personligt valg, og der er sameksistens i total frihed, siger Tom Martin.
– Vi anser Israel for at være en kolonial og racistisk enhed, en forpost for vestlig imperialisme i regionen. Vi fordømmer og bekæmper Frankrigs støtte til denne zionistiske enhed, siger han.
Bevidsthed øget
Tom Martin fortæller, at budskabet om et samlet, frit Palæstina for alle bliver taget godt imod blandt mange indbyggere i Toulouse.
– Folk bemærker os, og flere og flere bliver bevidste om, at tanken om tostatsløsningen, som det blev udtænkt i Oslo- og Madrid-aftalerne, er en stor løgn, og at en fælles stat kan være en effektiv løsning, mener han.
De meget omtalte Oslo-aftaler fra 1993 og 1995 var en køreplan, som angiveligt skulle føre frem til, at Israel rømmede bosættelserne og trak sine besættelsestropper tilbage – og endelig førte til en palæstinensisk stat.
Israel fortsatte med at bygge bosættelser og trak sig ikke tilbage. Og der er ikke kommet en palæstinensisk stat.
Hver måned tropper Collectif Palestine Vaincra op i bymidten i Toulouse med en stand og informerer om boykot og Palæstina og palæstinensernes rettigheder og håb.
– Det er et rum, men også et mødested, hvor vi kan diskutere med hundredvis af mennesker. Og så er det en mulighed for at hejse Palæstinas flag i det offentlige rum, fortæller Tom Martin og tilføjer, at gruppens blotte tilstedeværelse vækker stærke reaktioner fra grupper i byen, der støtter den “ekstreme zionistiske højrefløj”, som franskmanden udtrykker det.
Mod imperialisme
Tom Martin forklarer, at zionisterne i Frankrig også ser rødt, fordi Collectif Palestine Vaincra mener, at kampen for det palæstinensiske folk er en integreret del af antiimperialistisk modstand i hele verden.
– Kampen er antiimperialistisk, internationalistisk, antiracistisk og antikolonialistisk på samme tid, siger Tom Martin.
I det sydlige Frankrig har mange aktivister fra den sociale protestbevægelse De Gule Veste deltaget i flere demonstrationer, som Collectif Palestine Vaincra har afholdt, senest i en demonstration med 1000 deltagere i solidaritet med Georges Ibrahim Abdallah – en libanesisk kommunist og modstandsmand, der har siddet fængslet i 37 år i Lannemezan-fængslet ikke langt fra Toulouse.
Også BDS France Toulouse, det centrale fagforbund CGT Éducations lokale afdeling 31 samt det franske studenterforbund UNEF’s Toulouse-afdeling deltog sammen med Attac Toulouse og partierne NPA og Frankrigs Kommunistiske Parti, PCF.
– Den franske stat er og bliver en imperialistisk og kolonial stat. Kammeraterne fra De Gule Veste deltog i vores demonstrationer, fordi de sagtens kunne genkende den undertrykkelse, den franske stat benytter sig af mod Georges Ibrahim Abdallah. De har jo selv været udsat for politiets og domstolenes undertrykkelse, forklarer Tom Martin.
Terorstempel
Tom Martin tager det roligt, at zionistiske kræfter og borgerlige medier kalder Collectif Palestine Vaincra PFLP i Europa.
PFLP står for “The Popular Front for the Liberation of Palestine” og er den næststørste palæstinensiske modstandsorganisation i PLO, der er navnet på palæstinensernes samlede befrielsesorganisation.
PFLP kæmper for et frit Palæstina der ikke er underlagt israelsk kontrol. Formålet med PFLP er at oprette en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat, hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred og fordragelighed.
Tom Martin smiler af påstanden om PFLP i Europa.
– Ja, de forsøger at stemple os som terrorister og sammenligne os med dét, de kalder terrororganisationer. Men vi påtager os at støtte den palæstinensiske modstand og dens legitimitet. Og ja, vi respekterer Georges Abdallah, Ahmad Sa’adat og Khalida Jarrar, som er politiske ledere fra PFLP.
Tom Martin anser PFLP for at være en af de palæstinensiske befrielsesbevægelser.
Mange unge er blevet bevidste
Internationalt samarbejder Collectif Palestine Vaincra med Internationalt Forum i Danmark og med den palæstinensiske fangeorganisation Samidoun, som den franske gruppe er medlem af.
Collectif Palestine Vaincra er også med i organisationen i Masar Badil, den palæstinensiske alternative revolutionære paraplybevægelse, som afholdt konferencer i Beirut, Madrid og Sao Paolo på samme tid i oktober-november i år.
– Konferencen fornyede kontakten mellem palæstinensiske organisationer, arabiske grupper samt internationale grupper og er et skridt for at omgruppere modstanden. Der var stor enighed om, at Oslo-aftalerne er fortid, glemt og begravet.
– Vi var begejstrede over, at et stort antal unge deltog i konferencerne, især unge palæstinensiske kvinder. De er jo fra en generation, der blev født, da Oslo-aftalerne blev underskrevet. Men de unge har oplevet, at netop de aftaler har ramt dem og den palæstinensiske modstandskamp hårdt, siger Tom Martin.
Tom Martin og Collectif Palestine Vaincra er optimistiske i forhold til de unge i Palæstina og modstandskampen mod israelsk besættelse.
– Vi tror stærkt på, at den “vækkelse” og fornyede modstandskraft, vi oplevede under Israels seneste angreb på Gaza, vil betyde, at der samler sig en fælles front for at befri hele det historiske Palæstina. Titusinder var på gaden i både Gaza, på Vestbredden, i flygtningelejre udenfor Palæstina og i andre eksiler, siger han.
– Jeg er meget optimistisk, ikke mindst på grund af de mange unges aktiviteter, slutter Tom Martin.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.