Kollektiv ret over ressourcer og et liv i pagt med naturen
Hvis grønlænderne en dag vælger at løsrive sig fra Danmark, så har de faktisk allerede et gennemarbejdet udkast til forfatning for et selvstændigt Grønland.
I 2023 fremlagde en kommission – efter mere end seks års arbejde – et udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland. Forfatningen består af 49 paragraffer fordelt på 11 kapitler.
Det er første gang, at der er blevet udarbejdet et bud på, hvordan en grønlandsk forfatning kan se ud.
Udkastet beskriver det grønlandske folks rettigheder og pligter med udgangspunkt i grønlandsk kultur, sprog og identitet.
Naturen og de kollektive rettigheder har en særlig plads i Grønlands måske kommende forfatning:
“Det grønlandske folk er del af naturen. Vi skal beskytte naturen, dens økosystemer, biodiversiteten og al dens liv. Vi lever af og med naturen, og det er et ufravigeligt princip for at sikre et bæredygtigt samfund for al fremtid”.
Grønland er baseret på kollektive rettigheder, og princippet om folkeligt fælleseje af hele vores land, hav og alle ressourcer er ufravigeligt
Udkast til en forfatning for Grønland
Samtidig skal et fremtidigt Grønland bygge på kollektive rettigheder og fælleseje af ressourcerne.
Det skal – lige som i dag – ikke være muligt for private at eje jord i Grønland. Herudover slår forfatningsudkastet fast, at Grønlands ressourcer er fælleseje og der skal ske en fælles fordeling af milliardindtægterne fra eksempelvis rejer og fisk
“Grønland er baseret på kollektive rettigheder, og princippet om folkeligt fælleseje af hele vores land, hav og alle ressourcer er ufravigeligt”, hedder det i udkastet.
Nej tak til konger og magtfulde præsidenter
Forfatningsudkastet lægger op til, at Grønland landet skal være en parlamentarisk republik. Men ikke som i USA eller Frankrig med en magtfuld præsident, der bliver valgt særskilt. Heller ikke det danske kongehus er tiltænkt en rolle i et selvstændigt Grønland.
I stedet skal formanden for det grønlandske parlament, Naalakkersuisut være statsoverhoved.
Forfatningsudkastet op for, at et selvstændigt Grønland efterfølgende kan indgå samarbejder med andre stater indenfor afgrænsede områder hvor Grønland endnu ikke selv har fuld kapacitet – som eksempelvis forsvar, sundhedsvæsen, møntfod og så videre.
Udvinding af råstoffer
Grønland rummer en lang række af de kritiske råstoffer, der skal bruges i fremtidens grønne omstilling og til den massive oprustning som mange lande har sat gang i.
Eksempelvis vurderes Kvanefjeld at rumme verdens største beholdning af uudnyttede sjældne jordarter: Fjeldet menes at rumme mere end én milliard ton af de jordarter, som bruges i blandt andet mobiltelefoner, elbilsbatterier, våbensystemer og meget andet højteknologisk elektronik.
Ifølge EU vil Grønland kunne forsyne 25 procent af verdens behov for sjældne jordarter i de næste 50 år.
Det er med til at forklare USA’s interesse i Grønland: Trump vil gerne gøre en god forretning og samtidig sikre sig
I dag har Kina monopol på de sjældne jordarter. 99 procent af alle sjældne jordarter kommer enten direkte fra Kina eller bliver forarbejdet i Kina.
Derfor vil stormagter som USA og EU have adgang til Grønlands råstoffer for at gøre sig uafhængig af Grønland.
USA lægger ikke skjul på, at interessen for Grønland især skyldes adgang til råstoffer.
– Det handler om kritiske mineraler. Det handler om naturressourcer, lød det fra Trumps nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz i et interview med Reuters, da han blev spurgt ind til interessen for Grønland.
Grønland indgik i 2019 en hensigtserklæring med USA om at samarbejde på energi- og råstofområdet.
I 2023 underskrev EU en strategisk partnerskabsaftale med Grønland, der skal sikre EU’s adgang til Grønlands kritiske råstoffer.
Ja til udvinding – på naturens præmisser
En forudsætning for mere selvbestemmelse – og selvstændighed – er, at Grønland får sin egen, selvbærende økonomi.
Her spiller Grønlands naturressourcer – især sjældne jordarter og mineraler – en afgørende rolle.
Grønland vil gerne samarbejde med andre lande om at udnytte landets ressourcer. Men ikke for enhver pris.
Det seneste valg i Grønland i 2021 blev kaldt for “uranvalget”, fordi valget især blev et valg om der skulle anlægges en mine eller ej ved Kvanefjeld i Sydgrønland.
Den nuværende regering blev i høj grad valgt på grund af sin modstand mod projektet fordi fjeldet – udover at indeholde sjældne råstoffer og mineraler – også indeholder store mængder radioaktivt uran.
Efter valget dannede IA og Siumut regering, og det grønlandske parlament vedtog en uranlov, der forbyder mineproduktion, hvis indholdet af uran er for højt.
Herudover har Grønland vedtaget en minelov, der trådte i kraft 1. januar 2024, der i første paragraf slår fast, at:
“… aktiviteter omfattet af loven udføres uden at skade befolkningens sundhed, og forsvarligt med hensyn til sikkerhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed”.
For selvom Kvanefjeld rummer værdifulde mineraler, som Grønland kan tjene mange penge på, og som kan bidrage til Grønlands økonomiske selvstændighed, så indeholder fjeldet også radioaktivt uran, der kan smadre miljøet.
De to love sætter en kæp i hjulet på det mineprojekt, som det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM) havde igangsat for at udvinde sjældne jordarter og mineraler i Kvanefjeld.
Derfor kræver mineselskabet en erstatning på 76 milliarder kroner for tabte investeringer og potentiel tabt fortjeneste.
Under valgkampen forsøger mineseselskabet sig med en anden strategi: I sidste måned landede direktøren for det australske mineselskab – midt i valgkampen – med et budskab om, at hvis Grønland genåbner mineprojektet, vil det være en massiv støtte til Grønlands vej mod selvstændighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
