Og hvad mon børnenes statsminister siger til det?Men bevares, de truede børn er ikke i nærheden af DK. Så den bastante, hårde og altovervældende socialdemokratiske ligegyldighed sætter prompte ind.
En milliard børn – næsten halvdelen af alle verdens børn – er ekstremt truede af klimakrisen.
Klimakrisen er en børnerettighedskrise.
Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark
De bor nemlig i et af de 33 lande, hvor FN’s børneorganisation (UNICEF) vurderer, at børn er i ekstrem risiko for at lide under klimaforandringerne.
Det er første gang, at FN’s børneorganisation udarbejder et såkaldt klimaindeks for børn, der vurderer klimatruslen mod børn.
Børn i 33 lande er ekstremt udsatte
Børn, der bor i Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Nigeria og 30 andre lande, er i ekstrem høj risiko for at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, advarer UNICEF.
– Det er stærkt bekymrende, at så mange børn risikerer at blive hårdt ramt af klimaforandringerne, fordi de er dårligt rustede til at stå imod dem. Det vidner om, at klimakrisen er en børnerettighedskrise. Og det er en ond cirkel, fordi klimakatastrofer kan presse børnene yderligere. For eksempel hvis en voldsom oversvømmelse tvinger dem til at flygte eller lukker deres skole ned. Eller hvis en tørke ødelægger høsten og gør, at de ikke kan få den rette mad, siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Karen Hækkerup.
FN’s klimaindeks for børn sammenligner forskellige lande med udgangspunkt i, hvor stor risikoen for klima- og miljøfarer er, og hvor udfordrede børn er på adgangen til basale ydelser.
FN’s klimaindeks indeholder otte klima- og miljøfarer: Cykloner, vandmangel, oversvømmelse fra floder eller kyst, vektorbårne infektionssygdomme, luftforurening, samt jord- og vandforurening. Farerne fra klimaet bliver sammenholdt med de fattige landes øvrige problemer med mangel på rent vand, sanitet, sundhed og så videre.
De 33 højrisikolande er: Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Nigeria, Guinea, Guinea-Bissau, Somalia, Niger, Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo, Angola, Cameroun, Madagaskar, Mozambique, Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Benin, Burkina Faso, Etiopien, Sudan, Togo, Elfenbenskysten, Ækvatorialguinea, Liberia, Senegal, Indien, Sierra Leone, Yemen, Haiti, Mali, Eritrea, Myanmar, Filippinerne.
Investér i børn og skær i CO2-udledning
Det nye klimaindeks for børn viser, at der er stor uoverensstemmelse imellem, hvor størstedelen af verdens drivhusgasser udledes, og hvor børn er særligt sårbare over for klimaforandringers konsekvenser.
De 33 højrisikolande står for bare ni procent af den globale CO2-udledning. Til sammenligning udleder verdens ti mest udledende nationer næsten 70 procent af den samlede mængde CO2 i verden.
– Klimakrisen er dybt uretfærdig, for selvom børnene i højrisikolandene bidrager mindst til krisen, er de mest truede af den, siger Karen Hækkerup.
UNICEF opfordrer verdens regeringer og virksomheder til handling:
– Med viden om, hvor børn er særligt sårbare, kan vi reagere klogt på klimatruslen. Det er afgørende at få nedbragt udledningen af CO2 globalt, men vi skal også investere i at styrke og klimatilpasse børns rettigheder og adgang til basale ydelser som skolegang, lægehjælp, rent vand og et trygt og sikkert sted at bo i de mest udsatte lande. Netop for at vi kan ruste børn bedre til at klare sig, hvis for eksempel en tørke, oversvømmelse eller hedebølge rammer, siger Karen Hækkerup.
UNICEF opfordrer også til at lytte til verdens børn og inkludere dem i beslutningsprocesser om klima. Den opfordring vækker glæde hos klimabevægelsen Fridays for Future i Danmark.
– Det er skræmmende, men ikke særlig overraskende, at klimatruslen er virkelig alvorlig for mange børn. Vi er meget glade for, at der bliver lavet undersøgelser om klimaet, der sætter fokus på børn, for det er vores fremtid, der er på spil. Vi vil selv fortsætte med at gå på gaden for at kræve handling, siger Hannah, der går i 8. klasse og er aktiv i Fridays for Future i Danmark.
UNICEF lancerede det nye indeks for klimatruslen mod børn mandag sammen med klimastrejkebevægelsen Fridays for Future.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.