World Socialism Forum 2024
Hun videofilmer politiet i Colombia, når de angriber unge demonstranter. Hun ledsager civile for at beskytte dem mod overgreb. Hun registrerer skader på de unge og klager over politivold.
Men sidste år blev hun selv offer for overdreven politivold. En af politiets gummikugler ramte få centimeter over hendes højre øje.
Navnet er Eliana Rubio, og hun bor i Colombias hovedstad Bogotá. Hun er aktiv i at forsvare menneskerettighederne gennem gruppen Comisiones de Verificación e Intervención (CVI), der virker på gader og pladser, og er desuden i advokatkollektivet Lazos de Dignidad, der betyder “Værdighedens Bånd”.
Jeg kunne nemt være blevet et nummer i den uhyggelige statistik over folk, der har fået øjne skudt ud.
Eliana Rubio, menneskerettighedsforkæmper
Hun har set politivolden øge mærkbart siden april, hvor massive protester mod præsident Iván Duques nyliberale reformer tog form.
– Jeg kunne nemt være blevet et nummer i den uhyggelige statistik over folk, der har fået øjne skudt ud, siger hun til Arbejderen under sit besøg i Danmark, arrangeret af den uafhængige danske ngo Colombia Solidaritet.
Hun peger på arret i panden, lige over øjet.
I august havde 51 personer fået skudt øjne ud eller fået beskadiget et eller begge øjne, især af gummikugler eller tåregaspatroner.
I september kunne menneskerettighedsgrupper opgøre, at politiet ikke mindre end 4687 gange har anvendt vold mod civile siden april. 109 fagforeningsmedlemmer, bondeledere, eksguerillaer og aktivister for menneskerettigheder er blevet dræbt alene i år af politiet og paramilitære grupper.
Protestbølge
Den 28. april begyndte den aktuelle protestbevægelse mod præsident Iván Duques nyliberale politik med strejker og demonstrationer.
Strejkerne var vendt imod et lovforslag om en skattereform, der skulle hæve skatten på basale fødevarer og vigtige tjenester som vand og elektricitet.
Foto: Privat
Præsidentens manglende indsats overfor covid-19-pandemien har også fået folk på gaden. Målet er præsidentens afgang, og at regeringen indfrier en række sociale krav.
Politiet og paramilitære grupper bekæmper demonstranterne med vold.
Eliana Rubio er i Danmark sammen med forsvarsadvokaten Gustavo Gallardo, der leder advokatkollektivet Lazos de Dignidad, der betyder “Værdighedens Bånd”. Han er også hyret som forsvarsadvokat for flere højtstående tidligere ledere af befrielsesbevægelsen FARC-EP i landets “fredsdomstol” JEP (Jurisdicción Especial de Paz).
FARC står for Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia – Ejército del Pueblo.
Han fortæller, at der var nedgang i volden mod demonstranter, mens FARC-EP og den colombianske regering forhandlede sig til en fredsplan i Havanna i 2016.
– Men regeringen er løbet fra løfterne, og sociale aktivister og tidligere guerillaer er i latent fare for at blive dræbt eller udsat for repression, siger Gustavo Gallardo til Arbejderen.
Han er 43 år og blandt andet forsvarer for den ikoniske eksguerillaleder fra FARC-EP Jesús Santrich.
I JEP kan FARC-EP-medlemmer, medlemmer af regeringshæren og politiet samt andre, der har deltaget i den colombianske væbnede de konflikt undersøges. JEP er en del af et helhelsorienteret system sammen med en
sandheds-kommission, og en enhed til søgen efter de forsvundne.
– Min opgave i JEP er at forsvare de FARC-EP-folk, der bliver fremstillet. Selve JEP er en del af fredsaftalen fra 2016. Min rolle er, at de fremstillede skal have én, de kan stole på, siger Gustavo Gallardo.
Han mener, at det er svært at forsvare de fremstillede, fordi Colombias retssystem stadig anser alle, der er imod de sociale uretfærdigheder i landet som terrorister.
Videofilmer politiet
Når Eliana Rubio går “på gaden”, er det for at passe på demonstranter. Det gælder om “at være til stede”, som hun siger. Hun og de andre i CVI-grupperne bærer synlige veste og skilter med, hvem de er. De registrerer, når nogen bliver ramt af politiets gummikugler, tåregaspatroner eller har fået tæsk eller andre skader. Eliana og de andre bruger videooptagelser og henvender sig til politifolk for at få dem til at besinde sig.
Regeringen er løbet fra løfterne, og sociale aktivister og tidligere guerillaer er i latent fare for at blive dræbt eller udsat for repression.
Gustavo Gallardo, advokat
– Vi sender disse dokumentationer til kolleger et sikkert sted, og de offentliggør det til omverdenen. Vi ikke bare videofilmer og går i dialog med politiet, vi har også folk, der kan yde førstehjælp, siger hun.
Hun fortæller, at politiet typisk “provokerer” demonstranter og lokker dem frem. Herefter tager politiet alle, de kan få fat på.
Seksuel vold
CVI har fokus på, at mange unge kvinder bliver udsat for seksuel vold, efter at de er blevet arresteret af politiet. De bliver voldtaget eller udsat for anden krænkelse. Der har indtil nu været 87 tilfælde af vold af sexistisk karakter, melder flere grupper for menneskerettigheder.
Ét enkelt eksempel har berørt Eliana Rubio meget. Ikke fordi det gik galt. Men da en 22-årig kvinde blev arresteret i september af politiet, blev Eliana Rubio voldsomt bange for, at hun ville lide overlast.
– To mandlige politifolk førte hende ind i et køretøj. Straks henvendte vi os til politiet for at høre, hvad det handlede om, og hvorfor hun blev tilbageholdt, fortæller Eliana Rubio og viser med armene, hvor magtesløse de var.
Det lykkedes dog CVI at få Colombias ombudsmandssystem på sagen, og de følger i øjeblikket kvinden i retssalene.
– Det er vigtigt, at hun får en ordentlig proces i retssystemet, fortæller Eliana Rubio.
Hun har ellers ikke meget til overs for Colombias ombudsmandssystem.
– Normalt holder de sig væk fra demonstrationerne. Og desuden eksisterer retssikkerhed i Colombia slet ikke.
Råddent retssystem
Gustavo Gallardo nikker.
– I det ordinære retssystem bliver alle som én dømt for at anstalte oprør, uanset hvad de har lavet.
Alle, der er imod magthaverne, bliver altså kaldt terrorister?
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
– Ja, den såkaldte kamp mod terror forfølger alle i alle dens former. Selv os. Så hvis en advokat forsvarer demonstranter eller tidligere guerillaer i retssalen, vil han eller hun også blive anset for at være terrorist.
– Selv dét at verificere politivold på gaden, som CVI gør, er også kriminaliseret. Den militære efterretningstjeneste siger, at CVI er “det fjerde geled”.
Gustavo Gallardo forklarer, at den yderste højrefløj i landet oplister sine modstandere blandt demonstranterne. Første “geled” er de unge med skjolde og sten. Andet geled er de demonstranter, der rykker frem bagfra. Tredje geled er førstehjælpere.
– Staten anser os menneskerettighedsforkæmpere som en integreret del af “geledderne”.
Er det farligt for jer?
– Ja, meget farligt. Både at være social leder, forsvarer af menneskerettighederne, ja selv demokrat. Du behøves ikke at være kommunist, for at ultrahøjrefløjen ser rødt.
– Problemet har aldrig været, at FARC-EP havde våben, men den politiske og sociale konflikt. Årsagen til alle konflikterne er, at mange ikke har jord, at mange er udelukket fra at deltage i landets politiske liv, at menneskerettighederne bliver trådt under fode, og at landet har et højreorienteret militær og økonomisk doktrin.
FARC-EP nedlagde våbnene i 2016, men FARC-folk bliver stadig dræbt af dødspatruljer.
Gustavo Gallardo ser et øjeblik ned i bordet.
Håb om forandring
– Dommerne i JEP har ikke til fulde forstået karakteren af den colombianske konflikt. Der er mange spændinger i retssalen. For eksempel lå det jo nærmest i kortene, at FARC-EP-lederen Jesús Santrich skulle udvises til USA, bare fordi Washington krævede det. Det er også svært for dele af retsvæsenet og dommerne at forstå, at nogle FARC-folk bar våben, andre ikke.
Både Eliana Rubio og Gustavo Gallardo er trods vanskelighederne og den anspændte situation optimister.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Centrum-venstres valgkoalition El Pacto Histórico por Colombia fører i flere meningsmålinger op til næste års præsident- og parlamentsvalg. De ønsker fred og social retfærdighed.
Selv om hverken Eliana Rubio og Gustavo Gallardo er med i El Pacto Histórico por Colombia, anser de det begge for en stor mulighed for fred.
El Pacto Histórico por Colombia, der består af mange politiske partier og sociale bevægelser, spænder meget bredt fra centrum til venstre på den politiske målskive. Den formodede spidskandidat er for eksempel Gustavo Petro, tidligere borgmester for hovedstaden Bogotá. Colombias Kommunistiske Parti (PCC), der tog initiativ til FARC-EP, deltager også sammen Marcha Patriótica, en paraplyorganisation, som samler sociale bevægelser på tværs på en fælles, socialistisk platform.
Endelig deltager Comunes, stiftet af tidligere guerillaledere fra FARC-EP.
– Vores håb er fred i Colombia. Jeg er ikke medlem af valgkoalitionen, men er dedikeret til at forsvare menneskerettighederne. Men vi følger El Pacto Histórico por Colombia og ser positivt på dem. Det er den eneste realistiske mulighed for fred lige nu, siger Gustavo Gallardo og tilføjer, at valgkoalitionen faktisk er en del af Havanna-aftalens tredje punkt om at få afsluttet konflikten.
Foto: Policía Nacional de los colombianos/CC 2.0
Begge mener, at den politiske og sociale bevidsthed er steget.
– Ja, helt klart. Selv om det blev et nej til fredsaftalen fra 2016 i en folkeafstemning i Colombia, og volden steg, er hundredtusinder i dag samlet på tværs af forskelligheder med målet om at skabe fred og forandring. Og vi øver os hver dag på gaden i netop dét, siger Eliana Rubio.
Appel om international støtte
Gustavo Gallardo har en sidste replik, henvendt til de danske læsere blandt arbejderklassen.
– Enhver forandring har brug for internationalisme og solidaritet. Vores opgave med de ultrahøjreorienterede er at undgå status quo og folkemord eller et statskup – blødt eller hårdt.
Eliana Rubio mener, at der er meget brug for, at udlændinge beslutter at rejse til Colombia for at “ledsage” demonstranter og sociale ledere, så de ikke lider overlast.
– Menneskerettighederne skal overholdes.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
