Læserbrev
I løbet af denne måned vil Danmark sende over 100 specialstyrker fra Frømandskorpset og Jægerkorpset til Mali i Vestafrika, hvor de blandt andet skal træne kupmageres væbnede styrker.
En dobbelt kupmager sidder fortsat på magten i det skrøbelige vestafrikanske land Mali med 14,5 millioner indbyggere. Her har oberst Assimi Goïta begået militærkup to gange på under et år, men har flere gange lovet, at der skal holdes et nyt demokratisk valg, og der skal ifølge den foreløbige plan være både præsidentvalg og valg til parlamentet den 27. februar.
Senest fangede og afsatte maliske soldater 24. maj både præsident Bah N’daw, premierminister Moctar Ouane og forsvarsminister Souleymane Doucouré midt om natten, skrev BBC Online.
Det er en svær situation, de danske styrker kommer i. De vil komme i skudlinjen.
Jesper Bjarnesen, Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala
Kuppet var i øvrigt det tredje på 10 år. Militæret greb også ind i 2012 og 2020 i Mali, der i slutningen af det 19. århundrede blev en fransk koloni, men fik formelt uafhængighed i 1960.
Risikabel mission
Ifølge Jesper Bjarnesen fra Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala bliver det en meget risikabel mission for de danske styrker. Over 240 internationale soldater har mistet livet i Mali, især på grund af landminer – og Frankrig er ved delvist at trække sig ud.
– Det er en svær situation, de danske styrker kommer i. Selv om de europæiske styrker primært har trænet lokale styrker langt fra frontlinjen, vil presset selvfølgelig stige på også de danske styrker. De vil komme i skudlinjen, siger han til Arbejderen.
- Mali ligger i Vestafrika.
- Befolkning: 14,5 millioner.
- Hovedstad: Bamako.
- Naturressourcer: guld, uran og salt.
- I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni.
- Mali opnåede uafhængighed i 1960.
- I april-maj 2012 gjorde tuaregerne i Nordmali oprør mod centralregeringen i Bamako. Efterfølgende overtog jihadister oprøret.
- Den 11. januar 2013 indsatte Frankrig tropper og fly for at bekæmpe dem.
- Siden har FN, EU-lande og Frankrig haft militære missioner i landet.
- Danmark yder bidrag til EU-landenes mission og FN-missionen.
Kilder: FN, CIA Factbook
I oktober-november blev to svenske soldater såret af en vejsidebombe, og det har skabt debat i Sverige, tilføjer Jesper Bjarnesen.
Den danske regering og et flertal af partierne bakkede i maj 2021 op om endnu en gang at sende flere danske soldater til Mali. Imod stemte Enhedslisten, Alternativet, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Uffe Elbæk.
Vold intensiveret
Jesper Bjarnesen fortæller, at Mali er et meget kompliceret sted at blande sig militært.
– På trods af at Frankrig, FN og flere europæiske lande har været i Mali de seneste fem-syv år, er konflikten intensiveret og er blevet meget mere kompliceret, siger han.
Foto: nai.uu.se/
Omkring 2012 var det en konflikt begrænset til de nordlige områder mellem regeringshæren og det etniske mindretal tuaregerne.
– Men siden har konflikten udvidet sig til at omfatte mange islamistisk-motiverede grupper – der i øvrigt slås indbyrdes. Og vi ser masser af lokale vagtværn, der begår overgreb mod civile. Vagtværnene er opmuntret og bevæbnet af regeringshæren, oplyser Mali-eksperten.
Omkring 200.000 er internt fordrevne på grund af volden og en forværret økonomisk krise. Hele 4,3 millioner af Malis indbyggere er afhængige af humanitær bistand, skriver det britiske dagblad Morning Star.
Mali har store reserver af guld, uran og salt.
Går ud over civile
– Flere lokale konflikter er trukket ind i denne spiral af vold, og vi ser sammenstød mellem bønder og nomader, der kæmper om retten til jorden. Mange gange har konflikten også et etnisk udtryk, siger Jesper Bjarnesen.
Af de islamistiske grupper er Ansar Dine den største i Mali. Den har til formål at indføre islamistiske love. Al-Qaeda-inspirerede islamistiske grupper kæmper også i Mali. Disse består i højere grad af udenlandske krigere, altså ikke maliere.
De underliggende årsager til konflikten er i høj grad, at Malis regering er svag og mangler legitimitet, især blandt befolkningen i de nordøstlige dele af landet, skriver FN-forbundet i Norge.
Skal samarbejde med kupfolk
Jesper Bjarnesen medgiver, at det komplicerer situationen, at det er en dobbelt kupleder, der har kontrol over netop den regeringshær, som danske soldater skal være med til at træne.
– Det gør det da. Malis væbnede styrker er under juntaens kontrol. Det kan ikke lade sig gøre at lave en væbnet aktion uden regeringsstyrkernes viden og deltagelse. Både Den Afrikanske Union og Ecowas har fordømt militærkuppene og krævet demokrati genindført, siger Jesper Bjarnesen.
- Regeringen meddelte i april 2021, at den fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget om at udsende soldater og udstyr til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba.
- Specialstyrker skal afsted sammen med kirurger og stabsofficerer.
- Desuden skal et transportfly fortsat deltage i FN’s mission i landet.
- Task Force Takuba er underlagt og kommanderet af den franske Operation Barkhane.
- Derudover vil regeringen genudsende et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA, der også samarbejder med Frankrigs Operation Barkhane.
- Sagen er drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn.
- Alle partier bakkede op. Dog ville Enhedslisten kun støtte bidraget til MINUSMA.
Kilder: Folketinget, Forsvarsministeriet, DIIS
Den Afrikanske Union er et forbund bestående af 53 lande i Afrika. Ecowas er den økonomiske samarbejdsorganisation for Vestafrika.
Jesper Bjarnesen mener også, at selve juntaen gør situationen vanskelig.
– Den stammer jo fra en lille specialstyrke, så det komplicerer selvfølgelig også situationen, når de nu skal lede hele hæren. Malis væbnede styrker er i forvejen trænet af FN, Frankrig og flere andre europæiske lande, så det må da have skabt undren i de kredse, hvordan de kunne misse, at soldater var ved at forberede et kup, lyder ekspertens kommentar.
Frankrig på vej ud
At Frankrig er ved at trække sig delvist ud af Mali skaber en helt ny udvikling i landet, mener Jesper Bjarnesen.
– Frankrig – der har haft en ledende militær rolle i Mali i de seneste syv til 10 år – har meldt ud, at de trækker sig delvist tilbage fra Mali. Jeg tror, det handler om opinionen i Frankrig, hvor mange reagerer på, at franske soldater dør i Mali, mener forskeren fra Nordiska Afrikainstitutet.
Dertil kommer, at der er præsidentvalg senere i år i Frankrig.
Den 11. januar 2013 indsatte Frankrig tropper og fly for at bekæmpe islamistiske grupper i Mali. Siden har de, FN, EU-lande haft militære missioner i landet.
Frankrig har indtil nu haft ledelsen af den militære deling Takuba, som de danske soldater skal indgå i. Men i november blev en svensker indsat som leder af Takuba indtil slutningen af marts, beretter svensk forsvars hjemmeside, Forsvarsmakten.se.
Af hensyn til den svenske leders sikkerhed har Forsvarsmakten valgt ikke at offentlige hans navn, men omtaler person som “oberst P”.
Danske soldater indgår også i rotation til FN’s mission MINUSMA i Mali.
Protester mod Frankrig
Jesper Bjarnesen mener, at grunden til Frankrigs delvise exit fra Mali også skyldes befolkningens skepsis.
– Grunden til fransk tilbagetrækning er også, at der er en stigende frustration blandt mange mennesker i Mali. De vil have Frankrig ud. Det har vi også set i flere nabolande. Det handler dels om kolonihistorie og dels om, at de protesterende ser Frankrigs militære indsats som med til at eskalere konflikten i regionen, siger han til Arbejderen.
Han medgiver, at konflikten faktisk kan eskalere, efter at Frankrig trækker sig delvist ud.
– Islamisterne i Mali må anse det som en midlertidig sejr, at Frankrig trækker sig ud. Det opmuntrer dem til at fortsætte deres kamp, blandt andet til at gå efter civile mål. Det skaber jo store overskrifter i medierne, hvis flere hundrede civile bliver nedslagtet. Sådan noget bliver meget svært for de internationale styrker at gøre noget ved, lyder kommentaren.
Mere diplomati, tak
Jesper Bjarnesen efterlyser mere fokus på det fredelige og diplomatiske i stedet for kun på de militære løsninger i Mali.
– Jeg mener, at den diplomatiske, civile indsats skal op i gear i stedet for kun at fokusere på den militære del, som man har gjort. Der skal forhandlinger til med de væbnede grupper i landet. Det er befolkningen i Mali, ikke juntaen, der skal være med til at skabe fred og stabilitet. Der er ingen hurtige løsninger i Sahel, ligesom der heller ikke var en hurtig løsning i Afghanistan, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
