Flere end 500 mennesker er blevet dræbt og 4000 såret, siden kampene brød ud mellem de sudanesiske væbnede styrker (SAF) og den paramilitære Rapid Support styrker (RSF) den 15. april.
Grupper som Sudan Doctors Union er bekymrede for, at kampene kan eskalere efter evakueringen af udenlandske statsborgere. Tusinder er allerede flygtet ud af landet. Over 69 procent af hospitalerne i og omkring konfliktzonerne er ude af drift. Der er alvorlig mangel på medicin, mad, vand og elektricitet.
Hæren kontrollerer en betydelig del af økonomien, mens RSF har taget godt og grundigt for sig af Darfurs mineralrigdomme.
Kampene er de seneste i en række politiske krampetrækninger, siden massive pro-demokratiprotester væltede den mangeårige diktator Omar al-Bashir i april 2019. Hærchef og general Abdel-Fattah Burhan, som er formand for den regerende militærjunta, og hans stedfortræder og RSF-chef, general Mohamed Hamdan Dagalo alias Hemeti, var centrale medlemmer af Bashirs regime.
RSF blev dannet på basis af janjaweed-militser, der var ansvarlige for massedrab i Darfur i løbet af Bashirs regeringstid.
Burhan og Hemeti overtog de facto kontrollen efter Bashirs fald og var ansvarlige for massakren på mere end 100 demonstranter, der krævede civilt styre ved en sit-in i Khartoum i juni 2019.
I kølvandet herpå forhandlede de med højrefløjspartier i koalitionen Forces for Freedom and Change (FFC) og indsatte en civil-militær overgangsregering i august. Mens denne regering havde en civil premierminister Abdalla Hamdok, blev militæret, politiet og udenrigspolitikken under hærens kontrol med Burhan i spidsen for et “suverænitetsråd”.
Hæren kontrollerer en betydelig del af økonomien, mens RSF har taget godt og grundigt for sig af Darfurs mineralrigdomme.
Kampene er de seneste i en række politiske krampetrækninger, siden massive pro-demokratiprotester væltede den mangeårige diktator Omar al-Bashir i april 2019.
Det var meningen, at overgangsordningen skulle bane vejen for et civilt styre. I stedet overtog Burhan og Hemeti i oktober 2021 den fulde kontrol ved et kup. I årene efter kuppet er demonstranterne gået på gaden, ofte i hundredtusinder, som nægtede ethvert kompromis med juntaen og krævede ægte demokrati og civil kontrol med militæret.
Protesterne blev anført af modstandskomiteerne (RC’erne), et netværk af over 5000 nabolagsorganisationer. Venstrekræfter, herunder det sudanesiske kommunistparti, var også en afgørende kraft. Over 120 mennesker blev dræbt i forbindelse med angrebene på demonstrationerne i månederne efter kuppet i oktober 2021.
Uden hensyn til den folkelige stemning mod enhver forhandling med juntaen, støttede det internationale samfund – FN, USA, Storbritannien, EU, Den Afrikanske Union og den regionale mellemstatslige myndighed for udvikling – fornyet forhandlinger mellem juntaen og FFC.
Disse forhandlinger førte til rammeaftalen i december 2022, som skulle afsluttes med en endelig politisk aftale, der skulle have ført til dannelse af en ny fælles regering med civile den 11. april 2023. Denne plan blev ikke realiseret, fordi SAF og RSF vendte sig mod hinanden på grund af uenighed om tidsrammen for sidstnævntes integration i førstnævnte.
Det sudanesiske kommunistparti har gentaget sin afvisning af ethvert kompromis med juntaen. Det fastholder, at den internationale støtte til et nyt kompromis om magtdeling efter kuppet i oktober tjente til at legitimere juntaen, som i sidste ende førte til disse interne stridigheder.
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde mellem Peoples Dispatch og Globetrotter
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.