Vildt at han stadig kan den gode gamle Galloway. Kæmpe respekt for en mand der kæmper på retfærdighedens side imod enorme kræfter !
Log ind for at svareDen 1. marts blev George Galloway, formand for Storbritanniens Arbejderparti (WPB), valgt ind i det britiske parlament. Det blev han i byen Rochdale, hvor han fik 40 procent af stemmerne.
I hele min tid under jorden i Sydafrika blev hvert eneste hus, jeg sov i, hver eneste middag, jeg spiste, og hver eneste bil, jeg kørte i, leveret af jødiske aktivister.
George Galloway, formand, Storbritanniens Arbejderparti
Ifølge det britiske dagblad Morning Star havde han i den forbindelse en besked til Keir Starmer, der er formand for Labour, et parti som Galloway blev ekskluderet fra i 2003.
– Dette er for Gaza, sagde Galloway til Starmer og fortsatte:
– Du har betalt, og du kommer til at betale en høj pris for den rolle, du har spillet i at muliggøre, tilskynde til og dække over den katastrofe, der i øjeblikket finder sted i det besatte Palæstina i Gazastriben.
Imens britiske Palæstina-forkæmpere hylder, at George Galloway er blevet valgt ind i parlamentet, har tonen en anden klang fra landets premierminister, Rishi Sunak. I en tale ude foran parlamentet sagde Sunak, at det er “mere end alarmerende”, at Galloway er blevet valgt ind.
Valgt ind i Rochdale
Med 40 procent af stemmerne fik George Galloway en stor valgsejr i Rochdale, der ligger i amtet Greater Manchester i det nordvestlige England.
Ifølge Morning Star skyldes Galloways valgsejr i Rochdale, at oppositionspartiet Labour har støttet Israels igangværende folkemord på palæstinenserne, mens Galloway og arbejderpartiet WPB har stået på palæstinensernes side.
I Rochdale udgør muslimer 36 procent af befolkningen og er dermed den næststørste religiøse gruppe kun overgået af kristne, der udgør 38 procent.
Samtidig er distriktet Rochdale et arbejderdistrikt, der har store økonomiske udfordringer. Over 40 procent af børn i området lever i fattigdom.
Støttede Israels angreb
Efter den 7. oktober, da palæstinensiske modstandsfolk gik til angreb på Israel, udtalte Labour-formand Keir Starmer, at Israel nu havde ret til at angribe Hamas. Dét sagde Starmer, selv om Israel i realiteten dræbte tusindvis af civile palæstinensere.
Den 21. februar blev Keir Starmer advaret om, at op mod 100 medlemmer af parlamentet for hans eget parti var parate til at gå imod hans standpunkt ved at afvikle en afstemning om våbenhvile i Gaza, hvis ikke Labours ledelse selv satte en afstemning i gang.
Først herefter skiftede Starmer standpunkt og gik frem med en opfordring til “varig våbenhvile”.
Foruden Starmers vaklen på spørgsmålet om våbenhvile i Gaza har det haft stor betydning for valget i Rochdale, at Labour tog afstand fra sin egen kandidat, Azhar Ali.
Azhar Ali havde i en lækket optagelse sagt, at Israel på forhånd var klar over, at palæstinensiske modstandsfolk ville gå til angreb den 7. oktober. Han sagde, at Egypten og USA havde advaret Israel om angrebet, og at Israel bevidst havde fjernet sikkerheden for at tillade det palæstinensiske angreb, der nu giver Israel “grønt lys til at gøre, hvad fanden de vil.”
Azhar Ali, der endte med at gå ud og undskylde for sit udsagn, fik kun otte procent af stemmerne i Rochdale.
Sympati for ofrene
George Galloway fra arbejderpartiet WPB – et parti han selv var med til at oprette i 2019 – tog derimod en stor valgsejr i Rochdale med løfter om at kæmpe for palæstinenserne i Gaza.
Galloways valgsejr skræmmer landets premierminister Rishi Sunak, der mener, at Galloway har negligeret de palæstinensiske modstandsfolks angreb på Israel den 7. oktober.
– Den politiske klasse i Storbritannien er i panik over [min sejr], både de Konservative og Labour, fordi de ved, at de er blevet tromlet, sagde Galloway til Al Jazeera efter valgsejren.
Ifølge Galloway støtter folk “inde i den politiske og mediemæssige klasses giftige boble” folkemordet på Gazas befolkning.
– Men når man sprænger den boble, opdager man faktisk, at i den brede offentlighed – selv i et land som Storbritannien med alle dets imperialistiske fejl – er de fleste menneskers sympati på ofrenes side og ikke på gerningsmændenes, påpegede Galloway.
Ved valget i Rochdale var deltagelsen dog lav: Kun 39,7 procent af de stemmeberettigede valgte at afgive en stemme.
Debatterer ikke med israelere
Det er ikke første gang, at George Galloway sidder i det britiske parlament. Fra 1987 til 2003 var han medlem af parlamentet for Labour.
I 2003 blev han dog smidt ud af Labour, efter han offentligt havde modsat sig Storbritanniens deltagelse i Irak-krigen. Han havde blandt andet opfordret britiske soldater til at nægte at adlyde ordre i den ulovlige krig.
Siden har han flere gange været valgt ind i parlamentet for det antikapitalistiske venstrefløjsparti Respect Party (Respektpartiet), der blev oprettet i 2004 i kølvandet på Irak-krigen.
Galloway, der også var aktiv i kampen mod apartheid i Sydafrika, har gennem mange år kæmpet imod den israelske apartheidstat.
Da han i en debat på Oxford Universitet i 2013 fandt ud af, at en af de andre debattører var israeler, forlod Galloway salen i protest.
“Årsagen er enkel: Ingen anerkendelse, ingen normalisering. Kun boykot, desinvestering og sanktioner, indtil apartheidstaten er besejret. Jeg debatterer aldrig med israelere eller taler med deres medier. Hvis de vil tale om Palæstina, er adressen PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, red.)”, skrev Galloway på Facebook.
Senere samme år gjorde Galloway det klart, at han i Sydafrika havde kæmpet side om side med jøder, der ligesom ham selv var modstandere af apartheid.
– I hele min tid under jorden i Sydafrika blev hvert eneste hus, jeg sov i, hver eneste middag, jeg spiste, og hver eneste bil, jeg kørte i, leveret af jødiske aktivister fra African National Congress. Så jøder behøver ikke at være på apartheids side, jøder behøver ikke at være på racismens side, sagde George Galloway.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
