Læserbrev
Klimakrisen er “socialistisk løgn”. Hvad er socialisme? “Der er at stjæle frugten af en persons arbejde og give den til en anden”.
Det er to eksempler på opsigtsvækkende udtalelser fra Argentinas kommende præsident Javier Milei, der vandt søndagens præsidentvalg med 11 procentpoint over sin mere moderate modkandidat Sergio Masa, nuværende finansminister i den afgående Peronist-regering.
Milei stiller op for partiet La Libertad Avanza med Victoria Villarruel som vicepræsident. Han har gjort sig bemærket med sin åbenlys støtte til militærdiktaturet, som regerede Argentina med brutal undertrykkelse fra 1976 til 1986.
Javier Milei, der tiltræder posten søndag den 10. december, er uddannet økonom og beskriver sig selv som “anarko-kapitalistisk” libertarianer. Ifølge Milei indebærer det så lidt stat som overhovedet muligt, bortset fra politi og militær.
Aldrig er nogen, der er så ekstremistisk i økonomiske spørgsmål, blevet valgt til præsident i et sydamerikansk land.
Mark Weisbrot, tænketanken CEPR
I et interview med den tidligere vært på den amerkanske tv-station Fox News, Tucker Carlson, siger Milei blandt andet:
– Hver gang staten intervenerer, er det en voldelig handling, som skader retten til privat ejendom og i sidste ende begrænser friheden.
Han tilføjer senere i interviewet, at “Argentina er et land, der har omfavnet socialistiske ideer i de sidste 100 år.”
Han har under valgkampen lovet at erstatte den argentinske valuta pesoen med den amerikanske dollar, nedlægge landets centralbank og rasere de sociale ordninger med en “motorsav” i en situation, hvor 40 procent af befolkningen lever i fattigdom.
Han vil forbyde abort, som han betegner som mord, men taler også for at tillade ægteskab for mennesker af samme køn, rettigheder for transpersoner og legalisering af narkotika.
Motorsav mod velfærd
– Aldrig er nogen, der er så ekstremistisk i økonomiske spørgsmål, blevet valgt til præsident i et sydamerikansk land, mener økonomen Mark Weisbrot, meddirektør i den amerikanske tænketank CEPR.
– Hans ekstremistiske synspunkter og værdier går langt ud over makroøkonomisk politik – han anerkender næppe nogen legitim rolle for en regering på nogle af de vigtigste politikområder, som de fleste mennesker er begyndt at se som nødvendige for et demokratisk, humant og stabilt samfund, tilføjer Weisbrot.
Ifølge den amerikanske økonom er Argentinas nuværende elendige økonomiske forfatning i høj grad en følge af den politik, som landets højreorienterede præsident Mauricio Macri førte fra 2015 til 2019.
Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix
Under Macri, der i øvrigt støttede Javier Milei under valgkampen, voksede Argentinas offentlige gæld fra 36 procent af bruttonationalproduktet til 69 procent.
I 2018 indgik Macris regering en låneaftale med Den Internationale Valutafond (IMF) på hele 57 milliarder dollars. Det var dengang det største lån nogensinde til et land fra IMF’s kasse. Med lånet fulgte en række krav.
“Ved at følge de politikker, der var specificeret i låneaftalen, skubbede regeringen økonomien ud i recession. IMF fordoblede derefter stramningen af finans- og pengepolitikken, og økonomien skrumpede yderligere. Fattigdommen steg med 50 procent. Inflationen steg til 54 procent i 2019”, mener tænketanken CEPR.
“Meget af den nuværende krise i Argentina er et resultat af det, der skete under Macri-administrationen, herunder uholdbar låntagning kombineret med storstilet kapitalflugt samt en inflationsdevalueringsspiral, der tager fart af sig selv”, vurderer Weisbrot.
“Men en vanvittig, økonomisk selvmorderisk tilgang vil kun gøre tingene værre – og som Argentina har oplevet, kan tingene blive meget værre, fortsætter han med henvisning til Javier Mileis økonomiske politik.
Hvis Milei kommet igennem med at bytte den nationale valuta pesoen ud med dollaren, kan det medføre problemer, fordi Argentina dermed har opgivet suverænitet på det økonomiske område, skriver det britiske dagblad The Guardian.
“Det første er, at Argentina og USA er meget forskellige økonomier, så hvad der er den rigtige pengepolitik for sidstnævnte, kan være den forkerte for førstnævnte. Lande skal være forsigtige med at opgive friheden til at fastsætte deres egne rentesatser og devaluere deres valutaer.”
Hvad med BRIKS?
Udenrigspolitisk har Milei erklæret, at han ikke ønsker, at Argentina bliver medlem af BRIKS-samarbejdet mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Det blev ellers vedtaget i august, da BRIKS-landene holdt topmøde i Sydafrika. Ud over Argentina er Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Iran inviteret indenfor i den økonomiske samarbejdsorganisation.
– Vi forstår ikke, hvad fordelen (ved at gå med i BRIKS) er for Argentina i øjeblikket. Hvis det senere viser sig, at der er en fordel, vil vi analysere det, siger Diana Mondino ifølge det russiske nyhedbureau RIA.
Men det er ikke alene op til Milei eller hans kommende ministre, mener en tidligere indisk diplomat.
For det første har Milei ikke flertal i Argentinas parlament Kongressen, siger Rengaraj Viswanathan, Indiens tidligere ambassadør i Buenos Aires. For det andet er Brasilien og Kina Argentinas største handelspartnere.
– Kina er en stor investor i Argentina, så han vil på ingen måde få lov til at forstyrre Buenos Aires’ forhold til Beijing. De argentinske virksomheder vil ikke tillade, at det sker, vurderer Viswanathan.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
