Læserbrev
EU-topmøde: EU’s stats- og regeringsledere mødes til topmøde den 21. og 22. marts i Bruxelles. Her står blandt andet krigen i Mellemøsten på dagsordenen.
I det foreløbige udkast til konklusioner efter topmødet, som netmediet euobserver.com har fået fingrene i, ændrer EU-toppen ikke kurs. EU fordømmer angrebet den 7. oktober og erklærer igen, at Israel har ret til at forsvare sig.
Derimod lægger udkastet ikke op til en fordømmelse af Israels massedrab i Gaza, der melder om over 31.000 dræbte palæstinensere, heraf mange kvinder og børn.
EU’s udenrigsministre udtrykte i går bekymring for FN’s advarsler om en truende sultkatastrofe i Gaza og blev enige om at indføre sanktioner mod Hamas og voldelige israelske bosættere. EU’s udenrigschef Josep Borrell lovede efter mødet en debat om associeringsaftalen mellem EU og Israel fra 2000, der giver Israel favorable handels- og investeringsbetingelser oven i økonomisk støtte.
Spørgsmålet om associeringsaftalen er rejst af Spanien og Irland med henvisning til Israels krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder.
Cuba: Cubas viceudenrigsminister Carlos Fernández indkaldte mandag den 18. marts USA’s chargé d’affaires i Havanna, Benjamin Ziff, til møde for at overlevere en formel protest imod USA’s indblanding i Cubas interne anliggender.
På mødet fremhævede Carlos Fernández Biden-regeringens ansvar for den vanskelige økonomiske situation, som Cuba befinder sig i. Specifikt nævnte den cubanske viceudenrigsminister, at USA’s blokade er blevet designet og implementeret for at ødelægge den cubanske økonomis kapacitet, hvilket resulterer i mangel på vigtige varer og tjenester til befolkningen.
Specifikt nævnte den cubanske viceudenrigsminister, at USA’s blokade er blevet designet og implementeret for at ødelægge den cubanske økonomis kapacitet, hvilket resulterer i mangel på vigtige varer og tjenester til befolkningen. Desuden fordømte han USA’s åbenlyse forsøg på at begrænse og hindre den cubanske stats bestræbelser på at finde løsninger og imødekomme landets økonomiske og sociale behov.
“Destabiliseringsplanen og dens udførelse er tydelig for alle. Den er baseret på en hensynsløs økonomisk krig for at provokere og udnytte befolkningens naturlige irritation. Den finansieres årligt med titusindvis af millioner dollars fra USA’s føderale budget”, skriver udenrigsministeriet og specificerede, at destabiliseringsforsøget understøttes af en stærk teknologisk infrastruktur, der bruger digitale netværk til aggressive formål.
Sudan: FN’s børneorganisation UNICEF advarer om, at sult vil få katastrofale konsekvenser for børnene i Sudan.
Sudan, som ligger mellem Egyptens sydlige grænse og Afrikas Horn, har været ramt af en krig mellem Sudans paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og hæren om kontrol over landet. Krigshandlingerne har dræbt tusinder og fordrevet millioner af mennesker i ind- og udland og udløst hungersnød.
– Den brutale krig i Sudan skubber landet mod en hungersnød, og medmindre der er tilstrækkelig politisk vilje, opmærksomhed og ressourcer til at reagere nu, ser vi på et potentielt katastrofalt tab af menneskeliv, sagde Jill Lawler, chef for feltoperationer og nødsituationer for UNICEF i Sudan, på et pressemøde i Genève i fredags.
Tidligere har UNICEF advaret om, at op mod 3,7 millioner sudanske børn kan ende med at blive akut underernærede i år. Heriblandt kan op imod 700.000 børn have behov behandling for at undgå sultedøden.
Taiwan: Den taiwanske forsvarsminister Chiu Kuo-cheng bekræftede torsdag under et møde med pressen, at US Special Forces – også kaldet De Grønne Baretter – befinder sig på en af områdets ydre øer. Her skal de ifølge ministeren træne.
De Grønne Baretter, der blev oprettet i 1952 og spillede en stor rolle under Vietnamkrigen, har hovedfokus på at træne guerillakrigsførelse og bekæmpelse af oprør. Ministeren blev blandt andet spurgt, om De Grønne Baretter er permanent udstationeret i amfibiske kommandocentre i Kinmen og Penghu, og om deres opgaver involverer regelmæssige øvelser med taiwanske specialstyrker efter flere forlydender i pressen i USA.
Ministeren svarede ikke direkte på spørgsmålet, men sagde, at udvekslingerne sker regelmæssigt.
Palæstina: De tal på dræbte palæstinensere i Gaza, som bliver offentliggjort af sundhedsmyndighederne i enklaven, er korrekte og måske endda temmelig konservative. Det siger den amerikanske professor emeritus og epidemiolog Lee Roberts.
I både udenlandsk og dansk presse bliver der ellers antydet, at sundhedsmyndighederne i Gaza udsender unøjagtige tal for antal dræbte palæstinensere med ord, som de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder oplyser.
Han henviser til to selvstændige analyser fra John Hopkins Institute i USA og The London School of Hygiene and Tropical Medicine.
Palæstina: Flere politiske modstandsgrupper blandt palæstinenserne kritiserer, at den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har annonceret, at han vil nedsætte en ny palæstinensisk regering.
Den hidtidige premierminister Mohammad Shtayyeh meddelte i slutningen af februar, at han går af. Han erklærede også, at en ny regering må tage højde for den nye virkelighed i Gazastriben, de nationale enhedsforhandlinger og det presserende behov for en interpalæstinensisk konsensus”.
I en fælles erklæring sætter Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad, Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP) og Det Nationale Initiativ spørgsmålstegn ved at udskifte en premierminister med en anden “fra det samme politiske miljø”.
“At tage individuelle beslutninger og engagere sig i overfladiske og tomme skridt som at danne en ny regering uden national konsensus forstærker kun den unilaterale politik og uddyber splittelsen”, står der i erklæringen.
Torsdag den 14. marts udnævnte Mahmoud Abbas Mohammad Mustafa til premierminister og bad ham om at danne en ny regering.
Tyskland: Den tyske forbundskansler, socialdemokraten Oluf Scholz, siger, at renterne af de russiske midler, som EU har indefrosset, kan bruges til at købe våben til Ukraine.
Vestlige lande har tilbageholdt omkring 300 milliarder dollars, svarende til 275,4 milliarder euro, fra Ruslands centralbank som følge af sanktioner i kølvandet på krigen i Ukraine. Af dem befinder 191 milliarder euro sig i det private finansinstitut Euroclear, og de har genereret renter til en værdi af 4,4 milliarder euro sidste år.
– Vi vil bruge overskuddet fra russiske aktiver, der er indefrosset i Europa, til økonomisk at støtte indkøb af våben til Ukraine, sagde Scholz på en fælles pressekonference i Berlin med Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Polens premierminister Donald Tusk.
Scholz sagde desuden, at der er planer om at etablere en “ny kapacitetskoalition for langtrækkende raketartilleri”, hvor indkøbene skal ske “på det generelle verdensmarked”.
Canada: En gruppe canadiere af palæstinensisk afstamning har sammen med advokater med ekspertise i menneskerettigheder anlagt et søgsmål mod Canadas føderale regering. Formålet er at forhindre, at regeringen tillader eksport af militært udstyr og teknologi til Israel.
De mener, at Canada bryder lovgivningen ved at tillade våbeneksport til Israel – et krigsførende land.
Sagen er rejst af Canadian Lawyers for International Human Rights (CLAIHR), Al-Haq Law in the Service of Man – en palæstinensisk menneskerettighedsgruppe – sammen med palæstinensisk-canadiere.
“Vi opfordrer udenrigsminister Joly til at overholde loven og standse alle godkendelser af militæreksport til Israel”, siger Henry Off, medlem af Canadian Lawyers for International Human Rights, i en udtalelse.
Siden den 8. januar har Canada sat eksport af ikke-dødeligt militært udstyr på pause, af frygt for at det kan bruges til at krænke menneskerettigheder, siger en anonym embedsmand til det canadiske dagblad Toronto Star.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
