Som en af de største sejre i solidariteten med Cuba i flere år besluttede byrådet i New York i sidste uge efter massivt pres at opfordre præsident Joe Biden til at droppe blokaden af østaten.
Det var byrådsmedlemmet og demokraten Charles Barron, der præsenterede en resolution, som opfordrede til at stoppe blokaden.
Og den blev vedtaget 22. juni med et stort flertal i byrådet, der tæller 25 personer, rapporterer den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Resolutionen, der opfordrer til at stoppe USA’s politiske og økonomiske blokade, repræsenterer et afgørende skridt i initiativerne for at afslutte blokade og fjerne Cuba fra terrorlisten fra 1982.
Vi vil have stor gavn af, at handlen bliver genoprettet med Cuba.
Charles Barron, Demokraterne i New Yorks byråd
Det er ikke første gang, at byråd i USA vedtager resolutioner imod blokaden. Det skete 18. maj i år i Washington DC samt i Chicago i 2021. Også andre byråd har vedtaget resolutioner mod blokaden, der har varet i 63 år. Det gælder blandt andre Baltimore, Boston, Detroit, New Haven og Pittsburgh.
I alt har næsten 100 statslige og lokale lovgivende organer, amtsråd, skolebestyrelser, fagforeninger og andre organisationer vedtaget lignende resolutioner i hele USA.
Teksten i resolutionen fra New York lyder:
“Vi opfordrer USA’s kongres og præsident til at ophæve den cubanske embargo og det cubanske rejseforbud og til at fjerne Cuba fra listen over statssponsorer af terrorisme på grund af den uretfærdige skade, det påfører det cubanske folk”.
Resolutionen noterer sig ikke bare den negative effekt af de over 60 års sanktioner, men også USA’s officielle holdning til østaten.
“USA har i håbet om at isolere Cuba og udsulte det cubanske folk til oprør opretholdt en økonomisk blokade, eller embargo, af Cuba, som først blev indført i 1960 under Eisenhower-administrationen, og som er den længste økonomiske embargo i historien”, fortsætter teksten.
En ulovlig blokade
Resolutionsteksten fra New York påpeger, at FN hvert år går imod USA’s blokade mod Cuba.
“Hvert år siden 1992 har FN’s generalforsamling vedtaget en resolution, der erklærer embargoen for en krænkelse af både FN’s charter og international lov”, skriver byrådsmedlemmerne i New York.
Ved den seneste generalforsamling i FN i november 2022 stemte 185 af FN’s 189 medlemmer for resolutionen – kun USA og Israel stemte imod, mens Brasilien og Ukraine undlod at stemme.
– Det er på tide, at vores lovgivende organ slutter sig til de 185 lande fra hele verden, som hvert år under FN’s generalforsamling fordømmer USA’s handlinger som krænkelser af de internationale menneskerettigheder, siger initiativtageren Charles Barron til lokalavisen New York Amsterdam News.
Til gavn for begge parter
At ophæve blokaden vil, ifølge resolutionen, bygge bro mellem mennesker og institutioner i begge lande.
“Det vil resultere i en udveksling af væsentlige forsyninger, viden og kulturelle ideer, hvilket fører til fælles samarbejde (…) at afslutte både den cubanske embargo og rejseforbuddet ville være til stor fordel for både USA og Cuba, især inden for medicinsk og bioteknologisk forskning, økonomiske muligheder, uddannelse, sundhedspleje, kunst, musik, sport og turisme”, argumenterer byrådsmedlemmerne i resolutionen.
“Vi vil have stor gavn af, at handlen bliver genoprettet med Cuba – både gennem eksport af produkter og tjenester til dette naboland med over 11 millioner mennesker og gennem import af cubanske produkter, der er nyttige for New York City, som for eksempel livreddende medicin og vacciner”, fortsætter de.
Konkret kan befolkningen i USA drage fordel af Cubas ekspertise inden for medicin og sundhed, især inden for forskning i lungekræft og diabetes. For Cuba ville åbning af relationer betyde adgang til væsentligt medicinsk udstyr, der i øjeblikket er utilgængeligt på grund af blokaden, såvel som vigtigt industrielt udstyr til at udvikle infrastruktur til korrekt pleje af dets borgere, tilføjer resolutionen.
Dialog
Resolutionen skrevet af Barron fastslår, at en løbende dialog mellem USA og Cuba ikke kun er mulig, men også afgørende.
“Det officielle USA frygter, at ideer bliver udvekslet, da det kan underminere den 63 år gamle blokade. Men det er intet andet end et kvælertag, som er blevet brugt til at fordømme Cubas politiske vej siden revolutionen i 1959”.
Resolutionen slår endda til lyd for, at USA “lader sig inspirere” af store dele af Cubas politiske system. Det gælder for eksempel arbejdet for at fremme LGBTQ-samfundets rettigheder gennem den cubanske familielov fra 2022.
Resolutionen slutter med at opfordre til at fjerne Cuba fra listen over statssponsorer af terrorisme (SSoT).
Det fik demonstranter til at trykke resolutionen i sin fulde ordlyd og dele den ud under en protest foran Det Hvide Hus i Washington den 25. juni. Den blev desuden sendt fra Barrons kontor til Det Hvide Hus, det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus.
Solidaritet
Charles Barron, der forfattede resolutionen, er valgt i New York-bydelen Brooklyns 42. distrikt.
Han betegner sig selv som “valgt aktivist”. Han stillede i 2005 op til borgmestervalget i New York City, men tabte knebent til Edolphus Towns under Demokraternes primærvalg.
Han stillede forslag i 2022 om at fordømme Cuba-blokaden, men resolutionen blev ikke sat til afstemning.
Barron begyndte sin politiske karriere som aktivist i East New York-kvarteret i Brooklyn i 1980’erne og blev såkaldt stabschef for pastor Herbert Daughtry. Han støtter organisationen Pastors for Peace, der årligt bryder rejseforbuddet mod Cuba.
Barron er desuden fra en familie med politiske meninger, og han har fået solidaritet “ind med modermælken”, skriver Pastors for Peace.
Flere års pres
Det er flere års pres, der har fået resolutionen igennem i USA’s største by, skriver New York Amsterdam News.
Blandt andet har National Sammenslutning af Sorte Advokater, Amerikas Demokratiske Socialister, Den Unge Kommunistiske Liga, USA’s Kommunistiske Parti og Rådet for Professionelle Medarbejdere dannet kampagnen #OffTheList (#AfListen), der kræver Cuba fjernet fra USA’s liste over statssponsorer af terrorisme.
På landsplan indgik organisationerne i aktionsweekenden den 23.-25. juni, som blev arrangeret af Det Nationale Netværk for Cuba (NNOC).
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.