Høringssvar revser lovforslag
Dette er anden artikel i en serie om det nylige BRIKS-topmøde i Rio de Janeiro. Du kan læse den første artikel om “global ledelse, toldsatser og kunstig intelligens” her.
BRIKS-topmødet i den brasilianske storby Rio de Janeiro blev afholdt i en tid, hvor verden er præget af et hav af krige og drabelige konflikter i Europa, Mellemøsten, Carribien, Afrika og Asien.
Samtidig er der fare for både atomkrig og krig i det ydre rum, mens ulovlige pengestrømme, korruption og cyberkriminalitet udgør alvorlige sikkerhedsmæssige problemer.
På topmødet den 6. og 7. juli tog de nu ti BRIKS-lande fat på en række punkter for at promovere fred, sikkerhed og international stabilitet.
Dette afspejles i topmødets sluterklæring. Arbejderen vil i denne artikel gennemgå BRIKS-landenes erklæringer om en verden i krig.
Global militærudgift i historisk stigning
BRIKS består i dag af Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Egypten, Etiopien, Iran, Forenede Arabiske Emirater og Indonesien.
På topmødet i Rio de Janeiro gav BRIKS udtryk for “bekymring over de igangværende konflikter i mange dele af verden og den nuværende polarisering og fragmentering i den internationale orden”.
“Vi udtrykker bekymring over den nuværende tendens, hvor de globale militærudgifter er steget markant, hvilket går ud over tilvejebringelsen af tilstrækkelig finansiering til udvikling i udviklingslandene”, erklærer BRIKS.
Ifølge fredsforskningsinstituttet SIPRI nåede de globale militærudgifter op på 2718 milliarder dollar i 2024, hvilket er en stigning på 9,4 procent i faste priser i forhold til 2023 og den største stigning, fra år til år, siden i hvert fald afslutningen af Den Kolde Krig.
I 2024 steg militærudgifter i alle verdens regioner, med særlig hurtig vækst i Europa og Mellemøsten.
“Vi bemærker den aktuelle globale situation med polarisering og mistillid og opfordrer til globale tiltag for at styrke international fred og sikkerhed. Vi opfordrer det internationale samfund til at reagere på disse udfordringer og de dermed forbundne sikkerhedstrusler gennem politisk-diplomatiske foranstaltninger”, understreger BRIKS.
Iran
På topmødet tog BRIKS stilling til en lang række krige og konflikter i verden. En af disse var den såkaldte “Tolvdages-Krig”, der begyndte den 13. juni ved et israelsk overraskelsesangreb mod Iran, hvor blandt andet atomanlæg stod for skud. Senere tilsluttede USA sig Israels side og angreb også BRIKS-landet Iran.
“Vi fordømmer de militære angreb mod Den Islamiske Republik Iran siden den 13. juni 2025, hvilket udgør en overtrædelse af folkeretten og FN-pagten”, fastslår BRIKS.
Da Israel startede sin krig mod Iran blev angrebet fordømt af Den Internationale Domstol (ICJ). ICJ beskrev angrebet som i strid med international lov, da alle FN’s medlemsstater skal afstå fra at “anvende magt mod en stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed”.
Ifølge Israel var krigen mod Iran nødvendig for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er der dog ingen beviser for, at Iran var i gang med at udvikle disse våben.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
Trusler mod traktater
Den store taber i den ulovlige krig mod Iran er kampen mod flere atomvåben
På topmødet i Rio de Janeiro gav BRIKS ligeledes udtryk for “alvorlig bekymring” over angreb på Irans civile infrastruktur og “fredelige atomanlæg”, der var fuldt underlagt sikkerhedsforanstaltninger fra IAEA.
Atomar sikkerhed “skal altid opretholdes, også i væbnede konflikter, for at beskytte mennesker og miljø mod skade”, erklærer BRIKS.
Militære angreb på atomanlæg kan medføre akut radioaktiv forurening, der truer almindelige menneskers sundhed, potentielt med strålesyge og kræft, og kan kræve masseevakuering, mens nedfald gennem vind og nedbør kan risikere at sprede sig til nabolande og forurene fødevarer og vandressourcer.
“I denne sammenhæng gentager vi vores støtte til diplomatiske initiativer, der har til formål at tackle regionale udfordringer. Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at tage denne sag op”, erklærer BRIKS.
Ukraine
Krigen i Ukraine er endnu en konflikt med et BRIKS-medlem som direkte involveret: I februar 2022 påbegyndte Rusland sin invasion af Ukraine, og krigen fortsætter den dag i dag.
Allerede dagen efter Rusland påbegyndte invasionen, meddelte den russiske regering, at den var klar til at indgå i fredsforhandlinger med Ukraine. Men ifølge den ukrainske politiker Davyd Arakhamia blev Ukraine presset til at afstå fra forhandlinger af Storbritanniens daværende premierminister Boris Johnson, der rejste til Ukraine i april 2022.
Ifølge det ukrainske netmedie Ukrainska Pravda kaldte Johnson her Ruslands præsident Vladimir Putin for en “krigsforbryder” og udtalte, at Putin skulle presses, ikke forhandles med. Johnson sagde også, at selv hvis Ukraine var klar til at underskrive aftaler med Rusland, så var Vesten det ikke.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
Anden smertegrænse end EU
USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid
På topmødet i Rio de Janeiro modsatte BRIKS sig den vestlige tilgang til krigen i Ukraine ved at støtte initiativer, der fremmer fred. BRIKS peger specifikt på Det Afrikanske Fredsinitiativ og Gruppen af Venner for Fred.
Det Afrikanske Fredsinitiativ, bestående af regeringsledere fra Sydafrika, Egypten, Senegal, Zambia, Uganda, Congo-Brazzaville og Comorerne, tog i juni 2023 på en fredsmission til både Rusland og Ukraine, hvor de henholdsvis mødtes med den ukrainske præsident Zelenskyj og den russiske præsident Putin. Her fremlagde delegationen en ti-punkts-plan for fred. Planen lægger blandt andet vægt på diplomatiske forhandlinger, respekt for national suverænitet og sikkerhedsgarantier.
Gruppen af Venner for Fred er et lignende initiativ startet af de to BRIKS-lande, Kina og Brasilien. Gruppen består af mindst 17 lande i det globale syd, der arbejder for diplomatiske forhandlinger for at nå frem til vedvarende fred mellem Rusland og Ukraine.
“Vi forventer, at de nuværende bestræbelser vil føre til en bæredygtig fredsløsning”, erklærer BRIKS.
Palæstina
På topmødet i Rio de Janeiro tog BRIKS afstand fra Israels igangværende folkemord på palæstinenserne. BRIKS udtrykker “alvorlig bekymring” over “Israels fortsatte angreb på Gaza og hindring af humanitær hjælp i at nå frem til området”.
Sundhedsmyndighederne i Gaza har registreret, at Israel har dræbt over 59.800 palæstinensere inklusive mindst 17.400 børn. Dette tæller dog kun de drab, som myndighederne har været i stand til at registrere – de virkelige tal ventes at være langt højere.
Samtidig er over 100 ngo’er gået sammen for at slå alarm og kræve adgang til livreddende nødhjælp, som Israel har blokeret fra at nå frem til Gaza. Over 100 mennesker er dermed døde af hungersnød.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Debat
Kræver handling fra stater
100 ngo'er i opråb: Mens massesulten breder sig i Gaza, går vores kolleger og dem vi hjælper til grunde
BRIKS fordømmer i den forbindelse alle overtrædelser af den humanitære folkeret, “herunder brugen af sult som krigsmetode.” BRIKS opfordrer parterne til at indgå i fredsforhandlinger, der skal føre til en permanent våbenhvile; at Israel trækker alle tropper ud af Palæstina; at gidsler og fanger bliver løsladt; samt at nødhjælp får uhindret adgang til palæstinenserne.
På topmødet gav BRIKS desuden udtryk for, at det vil have positiv betydning at se de to palæstinensiske områder, Gaza og Vestbredden, forenet under Det Palæstinensiske Selvstyre (PA). I dag kontrollerer PA Vestbredden, mens Gaza er under ledelse af modstandsorganisationen Hamas.
Hamas har gentagne gange kritiseret PA for at arrestere palæstinensiske modstandsfolk på Vestbredden, hvilket Hamas opfatter som et samarbejde med den israelske besættelsesmagt. BRIKS mener imidlertid, at det internationale samfund bør bakke op om PA i arbejdet på at danne en selvstændig palæstinensisk stat.
“Vi opfordrer det internationale samfund til at støtte Det Palæstinensiske Selvstyre i gennemførelsen af reformer, der kan opfylde palæstinensernes legitime ønsker om uafhængighed og statsdannelse”, lyder det fra BRIKS.
BRIKS erklærer også, at palæstinensiske flygtninge har ret til at vende tilbage til Palæstina; at Palæstina bør blive optaget som selvstændig stat i FN; at en sådan stat skal bestå af de “internationalt anerkendte” grænser fra 1967 (som omfatter Gaza og Vestbredden med Østjerusalem som hovedstad); samt at BRIKS “urokkeligt” støtter en tostatsløsning mellem Palæstina og Israel.
Resten af verden
I sluterklæringen fra topmødet i Rio de Janeiro forholder BRIKS sig yderligere til en række konflikter rundt i verden, fra Mellemøsten og Afrika til Carribien og Sydasien.
Libanon
Israel invaderede i oktober 2024 Libanon angiveligt for at bekæmpe den libanesiske modstandsgruppe Hizbollah, der med missilangreb havde støttet Hamas i kampen mod den israelske besættelsesmagt. Næste måned indgik regeringerne i Libanon og Israel en våbenhvile med krav om, at Israel skulle trække alle tropper ud af Libanon. BRIKS byder våbenhvilen velkommen, men fordømmer, at den fortsat bliver brudt. Samtidig kritiserer BRIKS, at Israel ikke har overholdt sin del af aftalen, da israelske tropper stadig er udstationeret i Sydlibanon. Endelig udtrykker BRIKS støtte til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, der blandt andet kræver, at alle væbnede grupper i Libanon – hvilket omfatter Hizbollah – bliver afvæbnet, samt at Israel trækker alle tropper ud af Libanon.
Syrien
Den 8. december 2024 kollapsede Syriens regering, ledet af Bashar al-Assad, som følge af en historisk offensiv anført af den paramilitære organisation HTS. Assads fald blev fejret af ledere i USA og EU, også selvom HTS-lederen Ahmed al-Sharaa har kæmpet for grupper med tætte forbindelser til terrororganisationerne al-Qaeda og Islamisk Stat. BRIKS fordømmer derimod “truslen fra udenlandske terrorkrigeres tilstedeværelse” i Syrien, og opfordrer Syrien til at tage afstand fra alle former for “terrorisme og ekstremisme”. BRIKS “fordømmer kraftigt”, at Israel har udnyttet den ustabile situation til at besætte dele af Syrien og kræver, at Israel trækker sine styrker tilbage. At Vesten, efter Assads fald, har ophævet sanktioner mod Syrien bliver imidlertid budt velkommen af BRIKS, da det kan være med til at “genoplive” den syriske økonomi.
Afrika
Om kontinentet Afrika fremhæver BRIKS udtrykket “afrikanske løsninger på afrikanske problemer”, der historisk er blevet brugt for afvise ekstern indblanding i afrikanske anliggender. I den forbindelse vil BRIKS overveje nye måder at støtte Den Afrikanske Union, der består af 55 afrikanske lande, i dens arbejde for fred på kontinentet. BRIKS udtrykker nemlig “alvorlig bekymring” over væbnede konflikter flere steder i Afrika. Først peger BRIKS på regionen Afrikas Store Søer, hvor Rwanda har støttet den paramilitære gruppe M23 i væbnede kampe mod DR Congo. Dernæst peger BRIKS på Afrikas Horn, hvor en mangeårig borgerkrig fortsat hærger Somalia.
Sudan
Ekstra fokus sætter BRIKS imidlertid på borgerkrigen i Sudan, hvor de militære enheder SAF og RSF siden 2023 har kæmpet mod hinanden om statsmagten. BRIKS er “dybt bekymret” over den humanitære krise, som borgerkrigen har medført. FN beskriver den humanitære krise som “verdens værste”, idet næsten 25 millioner mennesker – halvdelen af Sudans befolkning – lider under ekstrem sult. BRIKS kalder på en “øjeblikkelig” våbenhvile og en fredelig løsning på konflikten. BRIKS understreger også behovet for at optrappe humanitær bistand til Sudan og dets nabolande.
Haiti
BRIKS-landene er “alvorligt bekymrede over den fortsatte forværring” af situationen i den caribiske østat Haiti, hvor en omfattende bandekrig har præget landet siden 2020. Embedsmænd i Haiti har anslået, at bander kontrollerer op mod 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince. Dette har medført drab og kidnapninger samt akut mangel på mad, brændstof og jobmuligheder, mens hospitaler har været ude af stand til at behandle patienter. Ifølge BRIKS kræver krisen en haitiansk ledet løsning, bygget på dialog og konsensus, med opbakning fra det internationale samfund for at “afvikle banderne”. BRIKS støtter i denne sammenhæng FN, der har godkendt en international militær støttemission ledet af Kenya for, i samarbejde med Haitis styrker, at skabe fred og stabilitet i Haiti.
Jammu og Kashmir
Den indiske regering administrerer området Jammu og Kashmir, der udgør den sydlige del af den omstridte Kashmir-region, hvor både Pakistan, Indien og Kina gør krav på territorium. BRIKS fordømmer et terrorangreb rettet mod hinduer i Jammu og Kashmir, hvilket førte til drab på 26 civile den 2. april i år. BRIKS erklærer “nultolerance” overfor terror; understreger, at terrorisme ikke må “forbindes” med nogen specifik religion, civilisation eller etnisk gruppe; og fastlår, at alle terrorister skal straffes i overensstemmelse med international lov. BRIKS fremhæver sin egen Arbejdsgruppe for Terrorbekæmpelse, der koordinerer samarbejde indenfor blandt andet kampen mod radikalisering, online terrorformål og finansiering af terrorisme. BRIKS opfordrer til, at traktaten “Omfattende Konvention om International Terrorisme”, foreslået af Indien tilbage i 1996, bliver vedtaget af FN’s generalforsamling, som endnu ikke er nået frem til konsensus for traktaten.
Rusland
BRIKS “fordømmer på det kraftigste” Ukraines angreb “på broer og jernbaneinfrastruktur” i de russiske regioner Brjansk, Kursk og Voronezh i maj og juni måned i år. Ifølge BRIKS var de ukrainske angreb “bevidst” rettet mod civile og resulterede i “adskillige civile tab, herunder børn”.
Andre former for konflikt og risici
Som om at krige mellem lande, bandekrig og terrorisme ikke er nok, så er verden i dag yderligere præget af ulovlige pengestrømme, korruption og cyberkriminalitet, samt faren for atomkrig og krig i det ydre rum. Også dette blev adresseret på BRIKS-topmødet i Rio de Janeiro.
Ulovlige pengestrømme
BRIKS vil bekæmpe hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, narkotikahandel, miljøkriminalitet, ulovlig handel med skydevåben, menneskehandel og brug af nye teknologier, herunder kryptovalutaer, til ulovlige formål. BRIKS understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at styrke kapacitetsopbygning og teknisk bistand, især til udviklingslande. Medlemmerne af BRIKS vil intensivere samarbejdet i kampen mod ulovlige pengestrømme gennem arbejdsgrupper og møder mellem landenes relevante myndigheder – i håbet om at skabe en verden, hvor unge mennesker ikke bliver lokket ud i illegale aktiviteter.
Korruption
BRIKS er “fast besluttet” på at styrke samarbejdet for at bekæmpe korruption i overensstemmelse med FN’s Konvention mod Korruption, der blev vedtaget i 2003. BRIKS vil blandt andet bekæmpe ulovlig indefrysning af aktiver (såsom penge, værdipapirer og ejendomme). Rusland, Iran, Venezuela, Afghanistan og Myanmar er alle udsat for, at vestlige lande på ulovlig vis har indefrosset deres aktiver udenom FN. BRIKS vil arbejde for, at de berørte lande får tilbageleveret deres aktiver gennem sin Arbejdsgruppe for Korruptionsbekæmpelse, der deler viden og ekspertise mellem fagfolk på området.
Atomkrig
BRIKS udtrykker bekymring over den “voksende fare” for atomar konflikt. For at sikre fred og stabilitet erklærer BRIKS behov for at styrke systemet for nedrustning, kontrol og ikke-spredning af atomvåben. BRIKS komplimenterer verdens atomvåbenfrie zoner for at bidrage til ikke-spredning af atomvåben. Verden har i dag fem zoner med lande, der er blevet enige om ikke at have atomvåben: Latinamerika og Carribien, Det Sydlige Stillehav, Sydøstasien, Afrika og Centralasien. Ifølge BRIKS har det “altoverskyggende betydning”, at Mellemøsten ligeledes bliver en atomvåbenfri zone. Israel, det eneste mellemøstlige land der ikke benægter at have atomvåben, har som det eneste land i Mellemøsten stillet sig i vejen for at etablere en atomvåbenfri zone i regionen. Dog glæder det BRIKS, at FN’s generalforsamling sidste år vedtog resolution 79/241, der blandt andet skal undersøge spørgsmålet om at oprette en atomvåbenfri zone i Mellemøsten.
Det ydre rum
Ifølge BRIKS er der behov for at sikre, at rumteknologi udelukkende bliver brugt til fredelige formål, og medlemslandene vil forebygge våbenkapløb i det ydre rum. I 2019 oprettede USA sin egen rumstyrke i forsøget på at sikre USA’s dominans i rummet, hvilket af præsident Trump blev beskrevet som “det næste krigsdomæne”. BRIKS kalder på et multilateralt juridisk instrument, der skal sikre fred i rummet, og anerkender Ruslands udkast til en traktat, der vil forebygge placering af våben – og trusler eller brug af magt mod objekter – i det ydre rum.
Det digitale rum
BRIKS anerkender potentialet i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – såsom telefoner og computer – til at bygge bro mellem lande. Men medlemslandene påpeger også, at der er udfordringer og trusler i den digitale verden. Online scamming er et massivt problem: I 2023 kostede det privatpersoner og virksomheder mere end 1 billion dollars globalt. Trusselsbilledet omfatter alt fra romantik‑ og investeringssvindel til bedrageri med e-handel og phishing. I den forbindelse “roser” BRIKS det igangværende arbejde i FN’s Åbne Arbejdsgruppe om Sikkerhed for og i Brugen af IKT og opfordrer til, at en statsledet mekanisme på området bliver oprettet. BRIKS fremhæver også fremskidt gjort i sin egen Arbejdsgruppe for Sikkerhed i Brugen af IKT indenfor områder som udveksling af politikker, samarbejde mellem computer-beredskabsenheder, samarbejde om retshåndhævelse og fælles forskning og udvikling.
Cyberkriminalitet
Begrebet cyberkriminalitet dækker eksempelvis over uautoriseret adgang til computere, beskadigelse af computerdata, sabotage for at hindre et computersystems funktion, uautoriseret aflytning af data i et system og computerspionage. Vestlige lande anklager ofte hackere i Rusland og Kina for at stå bag cyberkriminalitet, og det samme gælder den anden vej rundt. I den forbindelse “roser” BRIKS vedtagelsen af FN’s Konvention mod Cyberkriminalitet og beskriver den som “et skelsættende multilateralt resultalt”, der blandt andet vil sikre “deling af bevismateriale”. BRIKS opfordrer alle lande til at underskrive konventionen hurtigst muligt.
Læs med i de kommende artikler i serien om BRIKS-topmødet i Rio de Janeiro, hvor fokus vil være på international handel og kampen mod klimaforandringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
