Læserbrev
Fra den 22. til 24. oktober afholdte den internationale samarbejdsorganisation BRIKS – navngivet efter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – sit årlige topmøde i den russiske by Kazan.
For første gang deltog fire nye medlemslande, hele 13 stater trådte til som officielle partnere, og i alt deltog over 30 lande i topmødet, der også fik besøg af FN’s generalsekretær António Guterres.
BRIKS vokser i indflydelse og repræsenterer i dag over 45 procent af Jordens befolkning. Men på topmødet i Kazan blev det tydeligt, at BRIKS ikke er fri for udfordringer landene imellem.
Både Argentina og Saudi-Arabien modtog sidste år invitationen om at blive medlem af BRIKS, men de to lande har ikke tilsluttet sig organisationen. Modsat har Venezuela ansøgt om at blive medlem, men det har BRIKS-landet Brasilien stillet sig i vejen for.
Nye partnere
Ifølge nyhedsbureauet Geopolitical Economy Report var der i Kazan tale om et historisk topmøde. Det var første gang, at de nye BRIKS-medlemmer – Forenede Arabiske Emirater, Iran, Egypten og Etiopien – deltog i et topmøde som fulde medlemmer af organisationen.
Artiklen fortsætter…
BRIKS er dermed oppe på ni fuldgyldige medlemmer, og organisationen er ikke færdig med at udvide sin indflydelse.
På årets topmøde blev hele 13 lande officielle partnerstater til BRIKS. De 13 lande er:
- Algeriet
- Belarus
- Bolivia
- Cuba
- Kasakhstan
- Malaysia
- Nigeria
- Thailand
- Tyrkiet
- Uganda
- Usbekistan
- Vietnam
At 13 lande fra Afrika, Europa, Latinamerika og Asien nu er partnerstater til BRIKS afspejler den voksende betydning, som den internationale organisation har på udviklingen i verden. Ved at blive partnerstater tager de 13 lande det første skridt hen mod at blive fuldgyldige medlemmer af BRIKS.
Blandt de 13 lande er Kasakhstan, der er verdens største producent af uran; Bolivia der har verdens største litiumreserver; Algeriet der er en af verdens største producenter af naturgas; Nigeria der er Afrikas største olieproducent; Usbekistan der er blandt verdens største producenter af guld og bomuld; og Vietnam der er blandt verdens største producenter af ris, kaffe og fisk.
Et attraktivt forum
Ved at tilslutte sig BRIKS som partnere tilnærmer de 13 lande sig et forum, hvor afgørende handels- og investeringsaftaler bliver indgået.
På hjemmesiden for Den Nye Udviklingsbank, der er blevet oprettet af BRIKS som modvægt til Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken, ses de mange projekter, som udviklingsbanken muliggør i BRIKS-landene.
Gennem udviklingsbanken har den brasilianske delstat Paraíba eksempelvis optaget et lån på over 60 millioner dollars til et projekt, der skal sikre infrastruktur til vandforsyning i kommuner med begrænset adgang til drikkevand. Indien har optaget et lån på 500 millioner dollars for at bygge veje til landdistrikter og dermed forbedre adgang til markeder, sundheds- og uddannelsescentre. Imens har Sydafrika optaget et lån på 18,50 milliarder sydafrikanske rand i at forbedre landets jernbanenet for godstog.
Tyrkiet sender et signal
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at et NATO-land som Tyrkiet er blevet en partnerstat til BRIKS, nu når organisationen opfatter sig selv som en modvægt til USA’s hegemoniske ambitioner, hvori netop NATO er en afgørende faktor. Foruden at være medlem af NATO har Tyrkiet i snart 20 år været i forhandlinger med EU-kommissionen om medlemskab af EU.
Men den tyrkiske regering har længe haft en række uenigheder med både EU og USA. Ifølge Tyrkiet et det uretfærdigt, at EU endnu ikke har optaget Tyrkiet i Unionen. Imens bunder Tyrkiets uenigheder med USA blandt andet i, at USA har sanktioneret den palæstinensiske modstandsgruppe Hamas, som Tyrkiet støtter politisk, mens USA militært har støttet kurdere i Syrien, som Tyrkiet bekriger.
At Tyrkiet nu træder ind som BRIKS-partnerstat er ifølge det amerikanske medie Foreign Policy et signal til Vesten om, at Tyrkiet “ikke skal tages for givet”.
Hvad med Argentina og Saudi-Arabien?
På den anden side bør det også bemærkes, at Argentina ikke deltog i årets BRIKS-topmøde, mens Saudi-Arabien blot sendte sin udenrigsminister og ikke sin premierminister (og kronprins) Mohammed bin Salman.
I 2023 modtog Argentina og Saudi-Arabien begge en invitation til af blive fuldgyldige medlemmer af BRIKS.
Dengang var Argentina ledet af centrumvenstrepræsidenten Alberto Fernández, der så potentiale i medlemskabet og accepterede invitationen. I dag ledes Argentina imidlertid af den højreradikale, USA-glade Javier Milei, der har udtalt, at han vil trække Argentina fra forbindelserne til de tre BRIKS-lande Kina, Rusland og Brasilien.
I december 2023, få dage inden Argentinas medlemskab ville træde i kraft, trak Milei sig fra aftalen. I år var Argentina derved ikke med på BRIKS-topmødet.
Imens hersker der uvished om, hvorvidt Saudi-Arabien overhovedet har besluttet sig for, om den olierige golfstat vil tilslutte sig BRIKS eller ej. Én ting er dog sikkert: Saudi-Arabien er ikke medlem af BRIKS i dag.
Frem for at deltage i BRIKS-topmødet valgte prins Mohammed bin Salman at holde møde med USA’s udenrigsminister Antony Blinken i den saudiske hovedstad Riyadh, hvor de diskuterede Israels krig mod Palæstina og Libanon. Derved var det blot Saudi-Arabiens udenrigsminister Faisal bin Farhan Al Saud, der deltog i topmødet.
Amoralsk aggression fra Brasilien
Venezuelas præsident Nicholás Maduro deltog på BRIKS-topmødet i Kazan. Men selv om Venezuela i maj formelt ansøgte om at blive medlem af BRIKS, er Venezuela ikke at finde blandt de 13 nye partnerstater.
Det skyldes, at Brasilien, der ledes af præsident Lula da Silva, har nedlagt veto mod, at Venezuela bliver optaget i BRIKS.
Modstanden fra Brasilien falder ikke i god jord i Venezuela, hvor BRIKS-samarbejdet kunne gavne den venezuelanske økonomi, som lider under sanktioner fra USA og EU.
Vi kender Brasiliens holdning. Vi er ikke enige, Venezuela kæmper for sin overlevelse.
Vladimir Putin, Ruslands præsident
Venezuelas udenlandsministerium kalder Brasiliens handling for en “umoralsk aggression”.
Både Lula og Maduro er ledere af venstrefløjsregeringer, men de to præsidenter har på det seneste haft det svært med hinanden. Lula har blandt andet sået tvivl om, hvorvidt Maduro rent faktisk vandt det nylige præsidentvalg i Venezuela, og opfordrede i stedet til genvalg. Den brasilianske præsident har desuden udtalt, at Venezuelas befolkning lever under “et meget ubehageligt regime”.
At Brasilien nu blokerer for Venezuela fra BRIKS er ifølge det venezuelanske udenrigsministerium endnu et eksempel på, at Brasilien følger Vestens taktstok.
“Det brasilianske udenrigsministerium har besluttet at opretholde det veto, som [den tidligere brasilianske præsident] Jair Bolsonaro har anvendt mod Venezuela i årevis, hvilket reproducerer det had, den udelukkelse og den intolerance, der fremmes fra magtcentrene i Vesten”, lyder det fra Venezuelas udenrigsministerium.
Ruslands præsident Vladimir Putin har senere erklæret, at han er uenig med Brasiliens holdning mod Venezuelas optagelse i BRIKS. Men i BRIKS skal der være konsensus, og uden Brasiliens opbakning bliver Venezuela ikke en del af samarbejdet.
– Vi kender Brasiliens holdning. Vi er ikke enige, Venezuela kæmper for sin overlevelse, lyder det fra Putin, der forsikrer, at han vil arbejde for at hjælpe de to sydamerikanske naboer med at genoprette forholdet til hinanden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
