Læserbrev
Den i dag 80-årige lektor emeritus i matematik Bernhelm Booss-Bavnbek måtte emigrere fra Tyskland til Danmark, da han blev fyret fra sit job efter en omfattende bølge af såkaldt berufsverbot i Tyskland. Han var for meget imod oprustning og var lidenskabeligt engageret i vest-øst-afspænding.
I dag fortæller han sin historie i en lejlighed i Brønshøj i København.
Det er i år 50 år siden, at den vesttyske regering vedtog at indføre berufsverbot, som ramte tusinder af venstreorienterede fra 1972 og resten af 1970’erne.
Jeg vil aldrig, aldrig nogensinde finde mig i at blive kaldt forfatningsfjende.
Bernhelm Booss-Bavnbek, offer for tysk berufsverbot i 1977
Berufsverbot betyder “ansættelsesforbud”. Loven banede vejen for et forbud mod at ansætte personer i offentlige stillinger, som myndighederne anså for at være fjendtlig overfor den tyske forfatning.
– Jeg vil aldrig, aldrig nogensinde finde mig i at blive kaldt forfatningsfjende, siger Bernhelm Booss-Bavnbek til Arbejderen.
Han blev afskediget fra Bielefeldt Universitet i det daværende Vesttyskland og måtte søge til Danmark. I 1977 fik han et vikariat og senere fast ansættelse som lektor og forsker i matematik og matematisk modellering på RUC i Roskilde.
Socialdemokratisk regering bag
Loven om berufsverbot ramte ikke bare kommunister og andre venstreorienterede, men også studenterforeninger tæt på det socialdemokratiske parti SPD, sammenslutningen af veteraner fra nazitiden (VVN-BdA) samt fagforeningsfolk.
Medlemmer og sympatisører af højreorienterede partier og grupper blev i praksis ikke ramt af berufsverbot i 1970’erne.
- Den socialdemokratiske tyske regering under kansler Willy Brandt, vedtog den 28. januar 1972 berufsverbot, kaldet “Radikalenerlass“.
- Berufsverbot betyder “ansættelsesforbud”.
- Loven forbød ansættelse af personer i offentlige stillinger, som myndighederne anså for at være fjendtlig overfor den tyske forfatning.
- Personer, der “ikke tilbød garanti for til enhver tid at forsvare den frie og demokratiske grundorden” blev fjernet fra den offentlige service eller blev slet ikke ansat.
- Loven ramte kommunister og andre venstreorienterede samt studenter og fagforeningsaktivister.
- Medlemmer og sympatisører af højreorienterede partier og grupper blev ikke ramt af berufsverbot i 1970’erne.
- Omkring 3,5 millioner ansøgere til offentlige job blev screenet for deres politiske holdning i Tyskland mellem 1969 og 1977.
- Der var i alt 16.922.200 sager, hvor personer fik enten frakendt ret til at bestride et ønsket job eller stilling, fik disciplinære straffe eller afslag på ansøgninger.
- 265 blev direkte fyret på gråt papir.
Kilder: berufsverbote.de, Der Spiegel, dr.dk, leksikon.org
Det var den socialdemokratiske regering under kansler Willy Brandt, der den 28. januar 1972 vedtog berufsverbot, kaldet “Radikalenerlass“.
Personer, der “ikke tilbyder garanti for til enhver tid at forsvare den frie og demokratiske grundorden” blev fjernet fra den offentlige service eller blev slet ikke ansat.
Omkring 3,5 millioner ansøgere til offentlige job blev screenet for deres politiske holdning i Tyskland mellem 1969 og 1977.
17.000 blev ramt
Der var ifølge hjemmesiden berufsverbote.de i alt 16.922.200 sager, hvor personer fik enten frakendt ret til at bestride et ønsket job eller stilling, fik disciplinære straffe eller afslag på ansøgninger.
265 blev direkte fyret på gråt papir.
Bernhelm Booss-Bavnbek mindes dagene på Bielefeldt Universitet i 1977. Han havde arbejdet der siden 1971, efter han havde fået fik sin ph.d. i matematik fra Bonn Universitet.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
– Jeg blev faktisk forretningsfører på center for anvendt matematik på Bielefeldt Universitet. Men så startede problemerne i 1975 og 1976. Jeg blev kaldt til to såkaldte høringer i 1975 og 76. Jeg var blevet stemplet som forfatningsfjende af indenrigsministeriet og måtte søge andre græsgange. Rektor foreslog, at jeg tog orlov uden løn, mindes tyskeren.
Studenterleder
Bernhelm Booss-Bavnbek havde siden 1960’erne været involveret i det dengang først forbudte og sidenhen legaliserede Kommunistparti samt i SDS – Sozialistischer Deutscher Studentenbund – det socialistiske studenterforbund.
– Jeg var leder af studenterrådet ved universitetet i Bonn i 1967. To år senere blev jeg anklaget ved en retssag efter en demonstration. Sigtelsen lød på, at jeg var “anfører for et folkeligt oprør”, fortæller tyskeren med et overbærende smil.
Strafferammen var 10 års tugthus, erindrer han.
Anklagerne imod Bernhelm Booss-Bavnbek blev frafaldet på grund af en amnestilov for samtlige straffesager ved studenterdemonstrationer i 1960’erne.
Fik ikke forlænget kontrakten
Allerede i 1968 blev han for første gang fyret. Han arbejdede som videnskabelig assistent i et forskerprojekt ved retsvidenskabeligt fakultet på universitetet i Bonn, men fik ikke forlænget kontrakten ved projektet for trafikplanlægning, hvor han var ansat.
Årsagen var hans samarbejde med SDS.
I 1976 blev han indkaldt til “samtale” i indenrigsministeriet.
– Under samtalen med et såkaldt kollegium blev det tydeligt, at de havde svært ved at få mig fyret, fordi jeg var medlem af kommunistpartiet, der jo var et lovligt parti. Men de ville vide, om jeg var en “femte-kolonne for DDR”, mindes tyskeren.
DDR (Østtyskland) var en erklæret socialistisk stat mellem 1949-1990.
– Men kollegiet ved indenrigsministeriet måtte nøjes med at konstatere, at jeg var for afspænding mellem øst og vest og inspireret af Marx’ tanker, lyder det fra Bernhelm Booss-Bavnbek.
– For at lukke sagen foreslog universitetets rektor, at jeg tog orlov uden løn. Og det måtte jeg så gøre, fortæller tyskeren.
Bange for tidsånden
Bernhelm Booss-Bavnbek tror, at berufsverbot blev indført, fordi magthaverne var bange.
– De syntes, at det var for farligt at lade kommunister rende frit rundt. Førhen var kommunistpartiet illegalt. De var bange for en fremgang af unge kommunister, lyder det fra Bernhelm Booss-Bavnbek.
– Årsagen var ikke, at vi var antiautoritære, venstreorienterede og afvigere i forhold til borgerlige traditioner, men fordi vi var i overensstemmelse med tidsånden – nemlig afspænding, og vi begyndte også at se nogle positive træk på den anden side af jerntæppet.
Han er stadig tydeligt frustreret over berufsverbot i Tyskland, og at han blev kaldt forfatningsfjende.
– Jeg har et problem med, at de stemplede mig som potentielt farlig person.
Måtte flytte til Danmark
Danmark blev hans redning. Han fik et vikariat på RUC ved Roskilde den 1. februar 1977.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
– Jeg var lettet over at komme til Danmark. Jeg har haft en strålende karriere i Danmark og været gæsteprofessor i matematik ved universiteter i Japan, Kina, USA, Tyskland (inklusive den forhenværende DDR).
Han fortryder på ingen måde, at han emigrerede.
– Jeg så ingen grund til at forlade mit nye hjemland Danmark.
Men han er alligevel skuffet.
– Jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt en forfatningsfjende, slutter Bernhelm Booss-Bavnbek.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
