Som rapporteret i weekendudgaven af 26.-27. oktober 2024 af det Berlin-baserede dagblad junge Welt, foreligger den skriftlige dom fra Berlins forvaltningsdomstol i avisens retssag mod Forbundsrepublikken Tyskland nu efter tre måneder, ifølge hvilken det er lovligt at navngive junge Welt (jW) i rapporten fra den indenlandske efterretningstjeneste.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Dom: I orden at stemple tysk progressivt dagblad som "venstreekstremistisk"
Der er “talrige og tilstrækkeligt kondenserede beviser” for, at jW aktivt søger at “etablere en antikonstitutionel socialistisk-kommunistisk samfundsorden i henhold til en klassisk marxistisk forståelse”. At dette ikke kan udledes af selve avisen, og at jW snarere forsvarer demokratiske grundrettigheder og liberale retsnormer, anser dommeren for at være taktisk motiveret.
Det centrale referencepunkt i dommen er junge Welts “tilslutning til Lenin og hans teori”, hvilket retten opsummerer som indførelsen af et etpartidiktatur. Selvom junge Welt ikke propaganderer for et etpartisystem, skal avisen alligevel holdes ansvarlig for Lenins synspunkter på området. Det begrundes med, at junge Welt ejer rettighederne til Lenin-tekster, har udgivet tre bøger af og om Lenin, har haft en “Lenin-bar” på en UZ-pressefestival og har illustreret en klumme med titlen “Rødt lys” med Marx’, Engels’ og Lenins hoveder.
Som et andet “vigtigt faktuelt spor” ser dommeren forbindelser mellem junge Welt og Tysklands Kommunistiske Parti (DKP). Dommeren sagde, at formanden for dette parti, Patrick Köbele, “gentagne gange får mulighed for af jW at fremme sine politiske synspunkter på en medieeffektiv måde”. Derudover er der “personlige bånd”. Dommeren nævner seks ud af over 100 nuværende eller tidligere medarbejdere i junge Welt, som har demonstreret deres nærhed til DKP eller endda er medlemmer af partiet – og kun to ud af over 800 forfattere om året. Det er rigtigt, at kun nogle forfattere og medarbejdere kunne henføres til DKP, men rapporten fra den indenlandske efterretningstjeneste “Verfassungsschutz” (kontoret for beskyttelse af forfatningen) taler også kun om “enkeltpersoner” og “nogle”, så det er i overensstemmelse med fakta.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Dommeren fortsætter med at sige, at junge Welt ikke kun har “en forfatningsfjendtlig holdning”, men også aktivt søger at “etablere” et etpartidiktatur. Hans udtalelser kulminerer i en insinuation om, at avisens handlinger er “afgørende motiveret af viljen til at overvinde det nuværende kapitalistiske system og vende kontrarevolutionen”. Det er derfor “i jW’s interesse, hvis læserskaren, oplyst af dens propaganda[…], fortsætter i Lenins ånd med at indlede den socialistiske revolution med magt eller politiske forbrydelser”. På trods af sådanne påstande afviste dommeren i sidste ende at tillade en appel, “fordi sagen ikke er af grundlæggende betydning”.
Junge Welts chefredaktør Nick Brauns ser dommen og dens begrundelse som en krænkelse af ytrings- og pressefriheden. Han afviser dommerens “absurde insinuation” om, at Junge Welt ønsker at genoprette Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) gennem revolution og afskaffe grundloven.
Administrerende direktør Dietmar Koschmieder, som repræsenterer sagsøgeren i sagen, understreger, at selv om et nederlag i første instans var forventeligt, går begrundelsen for dommen langt ud over alt det, som forfatningskontoret tidligere har beskyldt avisen for.
Junge Welt vil nu ansøge om tilladelse til at appellere til den højere forvaltningsdomstol. Da søgsmålet blev indgivet i 2021, understregede Junge Welt og forlaget 8. Mai GmbH, at de ville indbringe sagen for EU-domstolen, hvis det blev nødvendigt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.