Læserbrev
Denne artikel er et bidrag til World Socialism Forum, som blev afholdt 9.-10. september 2024 i Beijing, Kina. Oversat af Arbejderen.
- Siden 2004 har Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi (CASS) været vært for World Socialism Forum. I 2024 blev forummet afholdt den 9. og 10. september i Beijing. Det samlede kommunistiske, socialistiske og marxistiske forskere fra hele verden.
- På konferencen deltog omkring 120 personer, hvoraf omkring halvdelen var fra Kina og den anden halvdel fra andre lande: Argentina, Australien, Bangladesh, Brasilien, Cameroun, Cuba, Cypern, Finland, Ghana, Grækenland, Irak, Italien, Japan, Laos, Libanon, Nepal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Syrien, Tyskland, Ungarn, Uruguay, Vietnam og Zambia.
- Fra Danmark deltog Lotte Rørtoft-Madsen, der – udover at være i redaktionen for Magasinet Arbejderen – også er formand for Kommunistisk Parti.
- Eftersom World Socialism Forum igennem årene har udviklet sig til at blive en betydningsfuld platform for dialog mellem marxistiske ledere og forskere fra Kina og hele verden, har Magasinet Arbejderen valgt at bringe et udpluk af de mange bidrag.
Det vestlige økonomiske system er grebet af en uafvendelig krise. Selv de mest avancerede og teknologiske europæiske produktionssektorer er ikke undtaget fra krisen.
Et eksempel er først og fremmest den energiomstillingspolitik, som EU fremmer. Omstillingspolitikken gennemføres med få og fejlagtige strategiske planlægningsideer.
Problemerne med solceller og elbiler er blot to eksempler på, hvordan den kinesiske industri er i stand til at overhale den vestlige industri inden for mange aktivitetsområder.
Erfaringerne fra solcelleaffæren burde have fået alarmklokkerne til at ringe. Dengang blev produktionen sat i gang uden at have en solid produktionskæde. I stedet lykkedes det hurtigt den kinesiske produktion at slå konkurrenterne takket være stordriftsfordele, teknologisk innovation og produkter, der var differentierede med hensyn til ydeevne og pris.
Solcelle-eksemplet
Kina dominerer sektoren for produktion af fotovoltaiske (1) paneler i alle led af forsyningskæden. Det er et resultat, der er opnået med en samlet investering, der er mere end ti gange så stor som udgiften i EU’s medlemsstater.
“Siden 2011 har Kina skabt mere end 300.000 job i værdikæden for solceller”, hedder det i en rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Og videre: “Kinas industripolitik har muliggjort stordriftsfordele og støttet kontinuerlig innovation i hele forsyningskæden.” “Omkostningerne i Kina er ti procent lavere end i Indien, 20 procent lavere end i USA og 35 procent lavere end i Europa.”
Det er derfor, at Kina nu er mere konkurrencedygtigt i forhold til omkostningerne ved fremstilling af alle komponenter i forsyningskæden for solceller, ikke på grund af de lamme undskyldninger i Vesten.
“Desuden har kinesiske investeringer i Malaysia og Vietnam også gjort disse lande til store eksportører af solcelleprodukter.”
Dette hjælper os til at forstå, hvad indholdet af de kinesiske investeringer er. I stedet for at føre til ørkendannelse i økonomien i de lande, de samarbejder med, som vesterlændinge har gjort i århundreder, stiller de sig til rådighed som en drivkraft for deres udvikling.
Elbil-eksemplet
I historien om elbilen gentages de samme fejltagelser.
EU har iværksat en plan, der skal tage millioner af traditionelle køretøjer ud af markedet og derefter helt ud af cirkulation. For dem, der kender til marxistisk økonomisk tænkning, betyder det ødelæggelse af produktivkræfter og genstart på mindre, men mere rentable produktionsniveauer.
Store europæiske producenter er allerede i gang med at forberede sig på det store spring. Forskningscentre skaber modeller, der skal vise, at overgangen vil være en stor mulighed for hele Europa, som endelig vil komme ud af den årtier lange krise i bilindustrien eller rettere sagt dens enorme produktionsoverkapacitet.
For at kickstarte et tvivlsomt marked foreslås økonomiske incitamenter, som kan udvide produktionsgrundlaget og hurtigt reducere omkostningerne.
Hvis man ser bort fra den eksterne kontekst, kan dette skift selvfølgelig ikke føre til noget godt. Kapaciteten i det nationale elnet, forsyningskapaciteten af råmaterialer og bortskaffelseskapaciteten af udtjente produkter bør først evalueres. Derefter bør man evaluere den reelle bæredygtighed for borgerne, når de skal betale for en bil, der ligger inden for deres formåen, især i en tid med økonomisk krise.
Alle disse skridt er blevet undveget til fordel for et fatamorgana af milliardinvesteringer og stratosfæriske afkast på grund af et salg, der ganske vist er lavere i antal biler, men med en meget højere fortjeneste per enhed. Færre biler, dyrere biler og mere afhængighed af centraliserede servicetjenester.
Kinas overlegenhed
I en elbil udgør batterierne 40 procent af de samlede omkostninger og softwaren yderligere 40 procent. Kina startede med at skabe værdikæden.
I de seneste år har kinesiske iværksættere, efter at have erhvervet minekoncessioner i nikkel-, kobolt- og litiumproducerende lande, innoveret deres teknologi for at bygge en ny generation af batterier ved at erhverve sig knowhow. Desuden er Kina i øjeblikket førende i verden inden for produktion af fremtidens natriumbatterier, som er billigere og mindre forurenende end litiumbatterier. Den kinesiske bilproducent BYD har overhalet Tesla med hensyn til global markedsandel og er den førende bilproducent i Europa, når det gælder solgte biler.
Endelig er Kina også i front, når det gælder den sidste del af værdikæden: genbrug. Her har vestlige løgne ikke plads til at bagtale Kina. Af verdens batterigenvindingskapacitet på cirka 200.000 tons i 2021 blev cirka halvdelen udført i Kina.
Kinas dominans er resultatet af et fremragende forhold mellem kvalitet og pris på deres produkter, opnået med en klog blanding af stordriftsfordele, enorme investeringer foretaget over en lang periode i sektoren, stærk konkurrence inden for landet, hvor der er snesevis af elbilproducenter, i modsætning til den monopolistiske koncentration der forekommer i Vesten, og som har ødelagt konkurrencen mellem producenterne, og en meget høj national produktionskapacitet der er i stand til at understøtte alle de nævnte funktioner.
Kinas planlægning og visionære evne kan eksemplificeres ved, at landet traf den strategiske beslutning om at prioritere elbiler allerede i 2009, da markedet stadig praktisk talt var ikke-eksisterende. Det skete med Automotive Industry Adjustment and Revitalization Plan. Man havde allerede forstået, hvor markedet ville bevæge sig hen.
Vestlige monopolister dæmoniserer frie markeder og konkurrence
I en rapport fra Kiel Institute for Global Economy hedder det:
“99 procent af de kinesiske børsnoterede virksomheder modtog direkte statstilskud i 2022.”
Disse tilskud “bruges ofte strategisk til at gøre nøgleteknologier klar til markedet”. Rapporten fremhæver også kombinationen med andre støtteforanstaltninger, såsom fortrinsret til vigtige råmaterialer, teknologioverførsel fra udenlandske investorer og arbejdsgange i forbindelse med offentlige indkøb og administrative procedurer.
Det vil sige, at den kinesiske offentlige sektor beskyldes for at gøre sit arbejde godt, for at få den “synlige hånd” til at støtte og fremme markedet, som derefter handler efter sine egne regler gennem det, Adam Smith definerede som den “usynlige hånd”, det vil sige den optimale fordeling af ressourcer. Der klages over, hvordan “kinesiske virksomheder er vokset hurtigt inden for forskellige grønne teknologisektorer, dominerer hjemmemarkedet og i stigende grad trænger ind på EU-markederne”.
Med andre ord beskyldes Kina for at spille efter markedets regler bedre end dem, der opfandt dem.
Når holdet så ikke længere finder det bekvemt at spille efter de regler, de selv har indført, fordømmer de dem og appellerer til en formodet fair play for at ændre dem til deres fordel. Vestlige monopolister dæmoniserer frie markeder og konkurrence!
Vestens modsvar er nedslående. Det lykkes dem kun at bagtale Kina for at overtræde reglerne for det frie marked med offentlig støtte (som ingen i virkeligheden forhindrer vores lande i at gennemføre, og som de faktisk gennemfører, når det drejer sig om at redde banker fra virkningerne af lyssky forretninger, som de er involveret i), for udnyttelse af arbejdskraft (når lønningerne i Kina nu har nået samme niveau som i vores land ved samme købekraft, hvilket fremgår af det faktum, at udflytningen nu foregår til andre lande).
Hvis der ikke er nogen global planlægning, og det eneste mål for forskningscentrene er at udarbejde planer, der er behagelige for kunden, er resultatet, at de tror på deres egen propaganda og forveksler den med virkeligheden.
Toldkrigen er en boomerang for Vesten
Italien har – efter klodset at have forladt Belt and Road-projektet – bedt Kina om at investere i produktion af elbiler på sit nationale territorium. Komponentproducenterne er tilfredse, fordi vigtige perspektiver genåbnes i lyset af sammenbruddet af det tidligere FIAT-monopol, nu Stellantis, i Italien.
EU og USA reagerer derimod vredt, støver det gamle koldkrigsarsenal af og indfører illegitime toldsatser, som Kina benytter sig af, som det skal. I den amerikanske valgkampagne planlægger Trump, som er klar over, at told først og fremmest påvirker det land, der indfører den, kun at favorisere kinesiske biler produceret i USA, hvis han bliver valgt. Det skal forhindre, at biler produceret i nabolandet Mexico kommer ind i landet. Som du kan se, er det totalt kaos!
Problemerne med solceller og elbiler er blot to eksempler på, hvordan den kinesiske industri er i stand til at overhale den vestlige industri inden for mange aktivitetsområder. At lukke øjnene for denne virkelighed betyder, at man forværrer situationen. At blokere for Kinas fremgang og gemme sig bag protektionistiske barrierer – efter at have fået dem til at falde over hele verden – er en nytteløs og skadelig øvelse, primært for dem der gennemfører den.
Sanktioner rammer også europæiske producenter. Det samme gælder for USA, som med told skulle øge omkostningerne ved import fra Kina, som amerikansk produktion og forbrug er stærkt afhængig af, dramatisk. Den såkaldte afkobling, det vil sige løsrivelsen fra den kinesiske økonomi, er helt utænkelig for Vesten, mens Kina, som har diversificeret sine markeder og frem for alt skabt et stærkt voksende indre marked, kan klare sig uden hele Vesten.
Note:
Fotovoltaik er omdannelse af lys til elektrisk energi. Det sker ved den fotovoltaiske effekt via halvledere.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 3, 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
