Læserbrev
Den kunstige ø Lynetteholm møder modstand og bekymring ikke blot i Danmark, men også hos vores svenske naboer og fra Polen, Litauen og Finland.
Det viser en aktindsigt, som bevægelsen “STOP Lynetteholm” har fået fra Trafikstyrelsen og videresendt til Arbejderen.
På fredag ventes et flertal i Folketinget at vedtage den anlægslov, der giver grønt lys for opførelsen af den kunstige ø.
Men nu kræver Østersølandene Polen, Litauen og Finland flere oplysninger om Lynetteholms konsekvenser for havmiljøet i Østersøen. Landene overvejer også at kræve at blive hørt i henhold til den såkaldte Espoo-konvention, der slår fast, at alle lande, der bliver påvirket af projekter med grænseoverskridende miljøkonsekvenser, skal informeres og høres.
Vedtagelsen af anlægsloven bør udskydes, indtil det er ordentligt afklaret, om Lynetteholm vil påvirke Øresund – og dermed også de baltiske lande.
Ole Damsgaard, Danmarks Naturfredningsforening København
Litauen kræver et samråd med Danmark for at få klarlagt de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholm, fordi det er “sandsynligt, at projektet vil have en betydelig negativ grænseoverskridende påvirkning”, skriver Litauens Miljøministerium blandt andet til den danske Miljøstyrelse.
I en mail fra Polens Miljøbeskyttelsesdirektorat til Miljøstyrelsen lyder der også bekymrede toner:
“… projektet (Lynetteholm, red.) kan føre til betydelige påvirkninger af hele Østersøen som følge af reduceret vandtilstrømning og mindre saltvand. Vi er bekymrede for, saltindholdet af Østersøen vil blive forstyrret og betydeligt påvirke hele det maritime økosystem.
Lynetteholm er også på dagsordenen fredag på et møde i den mellemstatslige kommission (HELCOM), der styrer og administrerer Helsingforskonventionen, der skal beskytte havmiljøet i det baltiske område.
“Sæt anlægslov i bero”
Danmarks Naturfredningsforening har læst aktindsigten med de tre landes bekymringer og opfordrer politikerne til at udskyde anlægsloven og sikre en ordentlig orientering og høring af Østersølandene.
– Vedtagelsen af anlægsloven bør udskydes, indtil det er ordentligt afklaret, om Lynetteholm vil påvirke Øresund og dermed også de baltiske lande, siger næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København Ole Damsgaard til Arbejderen.
Læs også
Han fortsætter:
– Danmark er ifølge Espoo-konventionen forpligtet til at gå i dialog med alle de lande, der bliver påvirket af et grænseoverskridende projekt som Lynetteholm. Men den danske regering har valgt kun at høre Sverige. Derfor har den danske regering altså ikke levet op til sine internationale forpligtelser.
Påvirker hele Østersøen
Ifølge Transportministeriet og byudviklingsselskabet By & Havn, der står bag den kunstige ø, vil anlæggelsen af Lynetteholm kun påvirke Øresund – men vil stort set ikke påvirke havmiljøet i Østersøen.
Den vurdering stiller flere eksperter spørgsmålstegn ved.
På en eksperthøring i Folketinget i sidste måned advarede hydrauliker og oceanograf Morten Holtegaard Nielsen mod, at den kunstige ø vil påvirke havmiljøet i Østersøen, fordi der vil blive tilført mindre salt og ilt fra Øresund. Det vil være “afgørende for miljøet og biologien” i Østersøen.
– Øresund er meget vigtig for hele Østersøen. Der sker en tilstrømning af salt og ilt fra Øresund til Østersøen, der er afgørende for miljøet og for biologien, forklarer hydrauliker og oceanograf Morten Holtegaard Nielsen.
Han har i mange år forsket i strømforholdene i de danske farvande, især i Øresund.
– Hvis man bygger noget i Øresund, risikerer man, at der sker en reduktion af salt og ilt til Østersøen. Det vil være katastrofalt for Østersøen. Samtidig afskærer Lynetteholm for Kongedybet, der er en af de tre store sejlrender, der fører det salte vand mod Østersøen, fortsætter Morten Holtegaard Nielsen.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Han er ikke den eneste ekspert, der forudser, at Lynetteholm vil påvirke de omkringliggende farvande.
Den tidligere ansvarlige for miljøundersøgelserne i forbindelse med byggerierne af Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen, Jacob Steen Møller, har skrevet et brev til transportministeren for at advare ministeren om, at der vil ske en “lille formindskelse af saltholdigheden i Østersøen som følge af blokeringen fra Lynetteholmen”, og at man kan forudse en “mulig international konflikt om projektets gennemførelse i henhold til internationale konventioner”.
Kun Sverige er blevet hørt
Stik imod forpligtelserne i Espoo-konventionen har den danske regering valgt kun at høre de svenske myndigheder.
Høringssvarene fra de svenske myndigheder vidner om dyb bekymring på den anden side af Øresund for den danske regerings projekt.
Den svenske miljøstyrelse (Naturvårdsverket) er bekymrede for, at Lynetteholm vil påvirke vandgennemstrømningen i Øresund, og advarer om, at saltvandsindstrømningen til Østersøen “fortsat ikke (er) tilstrækkeligt belyst”.
Naturvårdsverket advarer desuden mod at hælde jord ud på de såkaldte klapningspladser i Køge Bugt: “Det risikerer at medføre en betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning”, advarer den svenske miljøstyrelse og tilføjer, at klapningspladserne “ikke opfylder kriterier for det, der kan anses for at udgøre en passende dumpningsplads”.
Ifølge den svenske styrelse risikerer op mod 55 procent af det dumpede materiale at blive spredt.
Den svenske miljøstyrelse frygter, at det kan forurene naturområder på den anden side af Øresund, herunder naturreservatet Falsterbo-halvøens havområder, der er et beskyttet Natura 2000-område.
“Samtlige svenske myndigheder har kraftige indvendinger mod den foreslåede dumpning af sediment på de planlagte dumpningspladser i Køge Bugt”, skriver den svenske miljøstyrelse.
Länstyrelsen i Skåne advarer også mod de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholm.
“Lensstyrelsen modsætter sig, at der gives tilladelse til den ansøgte aktivitet”, indleder svenskerne deres høringssvar.
Länstyrelsen er skeptiske overfor den danske VVM-rapport, der skal kortlægge Lynetteholms konsekvenser for miljøet, men som de ikke mener er fyldestgørende og belyser alle konsekvenser for miljøet, som projektet vil medføre.
Derudover er styrelsen bekymrede for projektets konsekvenser for havstrømmen i Øresund.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
