Dropper samarbejdsaftale
Et stigende antal børn i vuggestuer og børnehaver har behov for særlig støtte for at kunne trives og udvikle sig, og antallet af småbørn med behov for et specialtilbud er vokset.
Det viser en opgørelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet.
KL’s nyhedsmedie, Momentum, har spurgt landets dagtilbudschefer om børnenes støttebehov, og otte ud af 10 har svaret, at flere børn i dag end for bare fem år siden har brug for særlige støtte eller specialtilbud.
– Stigningen gælder både lettere og sværere tilfælde. Der kan være tale om kognitive udfordringer og udadreagerende adfærd og i det hele taget adfærd, der gør det svært at være i børnefællesskaberne og gør, at man har brug for ekstra støtte og indsatser, fortæller Dennis Danielsen, som er afdelingschef for Dagtilbud og Sundhedstjenesten i Frederiksberg Kommune, til Momentum.
Han nævner flere årsager til stigningen. Blandt andet er der flere børn i dag med særlige behov, og fagpersonalet er samtidigt blevet bedre til at spotte dem.
Inklusion kræver flere pædagoger og videreuddannelse
Janne Hedegaard Hansen, som er forskningsleder for Forskning og Udvikling på Institut for Pædagoguddannelse hos Københavns Professionshøjskole, ærgrer sig over udviklingen:
– Man arbejder jo for, at børn skal inkluderes i normalmiljøerne, men man er hverken i dagtilbud eller skolerne lykkedes med at skabe nogle praksisser og nogle fællesskaber, hvor der er blevet øget plads til forskellighed, siger hun til Momentum.
Manglen på pædagoger er alarmerende, og det halter gevaldigt med gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Birgitte Conradsen, næstformand BUPL
Også i BUPL giver udviklingen anledning til bekymring. Birgitte Conradsen, der er næstformand i pædagogernes fagforbund, siger til Arbejderen:
– Daginstitutionerne favner bredt og skal rumme mange forskellige børn med mange forskellige behov.
Denne bredde kræver ifølge BUPL, at der er høj faglighed og dermed høj andel af pædagoger på stuerne. Birgitte Conradsen tilføjer, at der også er behov for god efter- og videreuddannelse af dem, der er, og tilføjer:
– Det halter desværre gevaldigt med begge dele flere steder. Dels fordi manglen på pædagoger er alarmerende, og dels fordi mange kommuner ikke er gode nok til at prioritere sidstnævnte.
For meget målrettet færdighedsindlæring
En forklaring på, at flere børn i dag har særlige behov, kan ifølge Annegrethe Ahrenkiel, lektor ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitetscenter (RUC), skyldes en ændring af synet på, hvad der er normalt.
Hun udtaler til Politiken:
– Forestillingen om, hvad der er normalt, er blevet snævret ind. Der har altid været børn, som har stukket ud. Spørgsmålet er, hvornår man gør det til et problem.
Hun tænker, at det hænger sammen med, at der i dag foregår mere målrettet undervisning i bestemte færdigheder i børnehaven, hvilket flere børn ikke magter at deltage i.
Udviklingen truer minimumsnormeringerne
FOLA repræsenterer forældre med børn i dagpleje, vuggestuer og børnehaver, og det kommer bag på formand Signe Nielsen, at flere børn har brug for særlig støtte, fortæller hun til Momentum.
Hun tilføjer:
– Så slår pengene til minimumsnormeringer jo overhovedet ikke til. Jeg tænker, at det her er konsekvensen af, at man er blevet så dårligt normeret, at hvis man som barn
falder en millimeter udenfor den lille firkant, vi har valgt at kalde normalspektret, så har du et problem.
Janne Hedegaard foreslår til Momentum, at PPR-psykologer, fysioterapeuter, høre- og talepædagoger i langt højere grad skal ind og arbejde sammen med pædagogerne i daginstitutionerne i stedet for at arbejde som rådgivere og vejledere.
Hun stiller forslaget, fordi børnehaver og vuggestuer i dag skal håndtere børnefællesskaber og børnegrupper, hvor der er større forskellighed end tidligere. Lektoren fra RUC tilføjer, at forslaget også skal sikre hjælp til at håndtere forældrenes mere forskellige behov.
Forældrerepræsentanten Signe Nielsen er ikke enig i dette forslag:
– Der er rigeligt med andre fagfolk ansat rundt om dagtilbuddet, siger hun til Momentum og tilføjer:
– Jeg vil meget hellere have en ekstra pædagog ind i dagtilbuddet.
FOLA-formanden tilføjer, at al forskning viser, at det er direkte voksenkontakt med uddannet personale, der gør en forskel for små børn, fordi det giver faste rammer. Det sikrer, at børnene fungerer bedre:
– Og så tror jeg også, at vi vil opleve, at antallet af børn, der har brug for ekstra indsatser, falder helt naturligt.
Manglende viden om den forebyggende indsats
Thomas Gyldal Petersen er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL. Han mener, at man er nødt til at tage Momentums opgørelse meget alvorligt, “både politisk og fagligt,” siger han i forbindelse med undersøgelsen og tilføjer:
– Det er helt afgørende, at vi bliver klogere på, hvordan indsatsen i dagtilbuddet kan styrkes og samtidig virke forebyggende i forhold til senere segregering.
Han appellerer på KL’s vegne til, at regeringen tager temaet med i finanslovsforhandlingerne om forskningsreserven.
Han fortæller, at KL i den forbindelse har inviteret til et partnerskab, der skal understøtte
kommunernes arbejde med stærke børnefællesskaber på 0-6-årsområdet og skabe viden og inspiration på tværs af kommunerne.
Læs også
Indland
Minimumsnormeringer
Folketingsflertal stopper kommunalt sparetrick med børn i førskolealderen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
