Når man taler om kunstnersammenslutningen Mult, er det nærliggende at forbinde den med Carsten Rütting Schweitz, som var med til at stifte gruppen i 1971, hvor han var formand indtil 2019.
Den 4. oktober havde Mult fernisering og kunne samtidigt fejre 50 års jubilæum, og trods sit svækkede helbred deltog Carsten Rütting Schweitz, noget han havde set frem til, men fire uger efter, den 1. november, sov han stille ind.
Han blev født i 1929. Allerede fra barnsben tegnede Carsten og skrev digte, og det har fyldt meget i hans liv.
”Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være. Når jeg sidder foran et nyt lærred, stoler jeg helt og holdent på min underbevidsthed, som spontant fører min hånd ud i et fabulerende univers, hvor forskellige fantasifigurer tumler sig med hinanden”, har han udtalt.
Kunstner
Sin debut som maler fik han på den anden side af jordkloden, nemlig i Toronto i 1956. Egentlig undervisning fik han først i 1960-63 som privatelev hos maleren Jacob Meyer, der især er kendt for sine landskabsmalerier og genrebilleder. Det har ikke sat sig dybe spor hos Carsten, men det har til gengæld Cobra og Miro, som han mærkbart er inspireret af.
“Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være”
Carsten Rütting Schweitz
Undervejs har han vekslet imellem det figurative og det abstrakte, men altid med friske, klare farver, og det er i tidens løb blevet til både malerier, collager, gouacher, grafik og skulpturer. Mange af hans arbejder er præget af munterhed og satire ligesom hans digte, der undertiden ledsager malerierne.
Carsten har aldrig kunnet leve af sin kunst og har derfor haft mange forskellige jobs som skibskok, lagerarbejder, indendørsarkitekt og pædagog.
Det har altid været hans opfattelse, at kunst ikke skulle være for dyrt, så den kunne komme ud til et stort publikum. Derfor foreslog han i 1970’erne, efter at han havde udstillet i en Irma butik, at Irma skulle fremstille en kunstpose. Det blev en stor succes, men man glemte idemanden, derfor kontaktede han i 2005 Irma og gjorde dem opmærksom på det, og der blev hurtigt fremstillet et kunstpose med et af hans fabulerende motiver.
Kommunist
Men Carsten var ikke kun kunstner. Han har altid været politisk aktiv. Allerede som 14-15 årig blev han under besættelsen inddraget i illegalt arbejde og var med til at gemme våben i sine forældres kælderrum, uden at de vidste det.
Efter krigen opholdt han sig i flere omgange i Canada sammen med sin familie, og efter at været kommet tilbage til Danmark gik der ikke mange år, før han i 1961 meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, hvor han forblev et trofast medlem. Igennem mange år har han siddet i bestyrelsen for Gelsted-Kirk-Scherfig-fonden, som blev stiftet af DKP i 1980.
Fredsaktivist
Freds- og solidaritetsarbejdet lå ham altid på sinde, og han var med til i 1984 at stifte Kunstnere for Fred, der er den danske afdeling af PAND INTERNATIONAL (Performers and Artists for Nuclear Disarmament), som blev dannet i 1983 i USA af blandt andre sangeren Harry Belafonte, som besøgte Danmark i forbindelse med stiftelsen. Gennem mange år sad han i bestyrelsen og ydede en stor indsats.
Carsten har udført mange plakater til blandt andet freds- og solidaritets bevægelserne. Han lavede også plakater til Land og Folk-festivalerne og senere til de såkaldte K-festivaler arrangeret af KPiD. Sidste år skænkede han 11 fredsplakater til Nordjyllands Historiske Museum.
Arbejderen udrykker sin deltagelse overfor Carstens hustru Barbara, der også er billedkunstner, samt børn, børnebørn og oldebørn.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
