Nyhedskommentar
“Under forudsætning af at Den Islamiske Republik Iran accepterer en fuldstændig, øjeblikkelig og sikker åbning af Hormuzstrædet, accepterer jeg at indstille bombningen af og angrebet på Iran i en periode på to uger.”
Sådan skrev Donald Trump på Truth Social umiddelbart før deadline tirsdag nat dansk tid, før at “helvede ville bryde løs” og “en civilisation blive udslettet” i Mellemøsten.
Formidlet via pakistansk diplomati er en to ugers våbenhvile trådt i kraft efter 40 dages folkeretsstridig, krigsforbryderisk og folkemorderisk krig mod Iran. Forhandlinger om en permanent aftale forventes indledt i Islamabad i Pakistan fredag i denne uge.
Med løgnen som en permanent følgesvend udbasunerer Trump våbenhvilen som en strålende sejr for USA.
Med løgnen som en permanent følgesvend udbasunerer Trump våbenhvilen som en strålende sejr for USA. Men det modsatte er kendsgerningen. Både politisk og militært. Der er tale om et strategisk nederlag for USA-imperialismen.
“Iran har opnået en stor sejr og har tvunget det kriminelle Amerika til at acceptere sit eget tipunktsforslag”, hedder det i en officiel iransk erklæring. Og videre:
“Hvis fjendens overgivelse på slagmarken bliver omsat til en afgørende politisk sejr i forhandlingerne, vil vi sammen fejre denne store historiske sejr. Ellers vil vi kæmpe side om side på slagmarken, indtil alle det iranske folks krav er opfyldt […] Vores fingre er på aftrækkeren, og så snart fjenden begår den mindste fejl, vil den blive besvaret med fuld styrke.”
Irans overhånd fremgår ikke mindst af, at det bliver en iransk tipunktsplan, der kommer til at fungere som indledende udspil til de forhandlinger, der nu skal i gang. Tipunktsplanen omfatter:
1) Ingen ny aggression mod Iran
2) Fortsat iransk kontrol over Hormuzstrædet
3) Accept af berigelse (af uran, red.)
4) Ophævelse af alle primære sanktioner
5) Ophævelse af alle sekundære sanktioner
6) Opsigelse af alle relevante resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd
7) Opsigelse af resolutioner vedtaget af Det Internationale Atomenergiagenturs styrelsesråd
8) Udbetaling af erstatning til Iran
9) Tilbagetrækning af amerikanske kampstyrker fra regionen
10) Indstilling af krigen på alle fronter, herunder i Libanon
Det er naturligvis alt for tidligt at tale om fred i Mellemøsten. Våbenhvilen er ikke en garanti for fred. Krigen risikerer at blusse op igen, eller den kan ændre karakter. Israel stopper ikke umiddelbart sin krig mod Libanon – eller sit folkemord mod palæstinenserne. Og hvordan USA vil agere i de kommende dage, uger og måneder er – mildt sagt – uforudsigeligt.
Men hvad der kan konkluderes allerede nu er, at 40 dages terrorbombninger ikke har knægtet, knust eller overvundet Iran, hverken militært eller politisk.
Den iranske civilisation, som Trump for få timer siden på hitleristisk maner truede med udslettelse, har vist sig stærkere end de barbariske kræfter, der blev udløst mod den.
Iran har under de næste to ugers våbenhvile fortsat kontrol over Hormuzstrædet. USA’s desperate “halshugnings-strategi” har slået fejl. Det iranske styre er intakt.
Til gengæld er USA’s position i Mellemøsten kraftigt svækket. Styrkeforholdene er vendt på hovedet, og de proamerikanske Golfstater bliver aldrig de samme som før, efter at de amerikanske baser og interesser, de har givet husly, er blevet bombarderet.
Og ikke at forglemme: Petrodollaren – det centrale redskab for USA-imperialismens økonomiske herredømme – er på blot 40 dage blevet tildelt et af de kraftigste slag, der på noget tidspunkt har ramt den.
I sandhed et strategisk nederlag for USA-imperialismen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
