I Guineabugten ud for Afrikas vestkyst sejler en dansk fregat i disse dage rundt med fire døde, en såret og fire tilfangetagne afrikanere. De døde mistede livet, og den sårede blev ramt, da danske soldater skød på dem den 24. november under omstændigheder, som er omdiskuterede.
Nu opbevares de døde så om bord på fregatten Esbern Snare, og de overlevende – hvoraf en har fået amputeret et ben – sidder tilfangetaget i bure. Og det kan de blive ved med i en rum tid, for ingen ved, hvor de kan blive transporteret hen.
Uden noget som helst internationalt mandat, uden om NATO, EU og FN og uden aftale med nogen af de kyststater, der ligger ud til Guineabugten, har Danmark kastet sig ud i en fra starten totalt forfejlet militær operation.
Det lyder som et surrealistisk teaterstykke, men er virkeligt nok. Faktisk er der tale om dansk imperialisme for fuld udblæsning. Aktivistisk udenrigspolitik som det kaldes – altså i praksis militaristisk udenrigspolitik.
Uden noget som helst internationalt mandat, uden om NATO, EU og FN og uden aftale med nogen af de kyststater, der ligger ud til Guineabugten, har Danmark kastet sig ud i en fra starten totalt forfejlet militær operation. Hensigt: at beskytte danske handels- og rederiinteresser i et farvand, der er hårdt plaget af pirateri.
Brancheorganisationen Danske Rederier har presset hårdt på for en eller anden form for dansk militær intervention, efter at tre danske handelsskibe fra rederierne Mærsk og Torm blev angrebet af pirater mellem november 2020 og januar 2021. Så den 25. maj i år vedtog Folketinget – minus Enhedslisten og Alternativet – at sende fregatten Esbern Snare, en Seahawk-helikopter og op til 195 besætningsmedlemmer på antipirat-mission.
Som om det omsiggribende pirateri i Guineabugten kan løses med militære midler.
Guineabugten udspringer fra Nigerdeltaet, som for årtier tilbage havde en overflod af dyreliv og dermed også kunne ernære indbyggerne i deltaet. I dag beskrives Nigerdeltaet med ord som dystopisk mareridt. Ødelagt af forurening. Næsten ingen dyr eller fisk er tilbage, området er blevet udyrkbart. Og mennesker i området har mistet deres livsgrundlag.
For fra midten af 1950’erne har først Shell og siden alle mulige andre multinationale olieselskaber raseret området i jagten på det sorte guld og de profitter, der kan høstes på det. Nu er man begyndt at rydde op. Men det er alt for sent, og siden 1990’erne har indbyggere reageret med væbnede oprør og pirateri. Det sidste både for at få et udkomme, men også for at slå igen mod multinationale selskaber og gamle koloniherrenationer.
Så pirateriet har en årsag. Og det kan ikke fjernes med militær.
Mindre end en måned inde i militæroperationen har den kostet liv. Og vakt protester i for eksempel Nigeria, hvor en sammenslutning af advokater med speciale i maritim lov vil have sagen undersøgt. Meget forståeligt:
Da de fire tilfangetagne tidligere på ugen blev stillet for retten i Københavns Byret in absentia, erklærede forsvareren, at det var den danske Seahawk-helikopter, der havde affyret de første skud. Den danske stats juridiske repræsentant havde – ikke overraskende – en anden version.
Den fulde sandhed må frem. Esbern Snare, Seahawk-helikopteren og hele besætningen må trækkes hjem. De døde må bringes i land, og de sårede og tilfangetagne må sikres en human behandling og sikker rettergang.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
