Havde man spurgt den danske befolkning for et år siden, om Danmark fortsat skulle bruge atter og atter milliarder af kroner i militærstøtte til Ukraine, havde svaret nok været meget entydigt. Opbakningen til at danske penge skulle bruges på våben til Ukraine var høj, og var man modstander af den politik, føltes det ofte ensomt.
Men den tendens er ved at vende, i hvert fald hvis man ser på den seneste megafonmåling om emnet, som er blevet lavet for TV2. Heri bakker halvdelen af danskerne stadig op om, at Danmark skal være en af de største militære bidragsydere til Ukraine, men det er et andet tal, som er interessant.
Nemlig at antallet af danskere, som er modstandere af at sende flere milliarder til Ukraine, er steget fra 22 procent til 30 procent siden sidste måling, der blev foretaget for omkring halvandet år siden.
Selvom et flertal af målingens deltagere stadig bakker op om støtten, er der stadig en tydelig tendens at spore: En ulmende utilfredshed med, at Danmark bruger så mange penge på krigen i Ukraine, er voksende.
Og det er også på tide. På Arbejderen har vi længe været modstandere af, at den danske regering sender militærstøtte til Ukraine.
Det er der mange grunde til, både et generelt princip om, at det at sende våben ind i en krigszone sjældent skaber gode forhold for fred, at Ukraine som land har åbent nazistiske bataljoner i deres hær samt den massive korruption, som er foregået i landet i årevis.
Det er ved at gå op for danskerne, og derfor skal det blot understreges endnu tydeligere, at valget reelt er mellem velfærd og våben, begge dele kan ikke lade sig gøre i den skala, som regeringen vil have.
Det er også senest set med den korruptionsskandale, som har ledt til, at præsident Zelenskys stabschef har måttet trække sig fra sin post. Han var ellers centralt placeret i Ukraines regering og forhandlingshold med Rusland, men er nu også central i landets årtier lange kamp mod omfattende og massiv korruption.
Argumenterne imod militærstøtten er stadig aktuelle, men hvorfor skiftet i befolkningens holdning begynder at ske nu, er et mere komplekst spørgsmål. Korruptionsskandalen har sikkert påvirket en del, men som det så ofte er med sager om udenrigspolitiske linjer, påvirker den indenrigspolitiske situation meget.
I de sidste fire år har regeringen undgået de største nedskæringer på den nødlidende velfærd, på trods af massiv oprustning og støtte til Ukraine. Der er blevet brugt ihærdigt af det såkaldte “økonomiske råderum”.
Men pengene i råderummet er ved at være blevet brugt op, ny finansiering skal findes. Det betyder reformer og nedskæringer andre steder i samfundet, og det kan mærkes.
For eksempel med den kontanthjælpsreform, som har sat flere kontanthjælpsmodtagere på gaden, fordi de ikke længere kan betale deres huslejer.
Når dem i samfundet, som har allermindst, skal få deres situationer forværret yderligere, samtidig med, at milliarderne ruller til militæret og Ukraine, skaber det en dissonans.
Den dissonans er ved at blive tydelig for stadig flere og flere danskere, antyder den føromtalte måling.
Derfor skal alle krigsmodstandere, fredsaktivister og velfærdskæmpere holde fast. Folkestemningen er ved at vende, den ukritiske støtte til krig, våben og krudt kan ikke fortsætte.
Det er ved at gå op for danskerne, og derfor skal det blot understreges endnu tydeligere, at valget reelt er mellem velfærd og våben, begge dele kan ikke lade sig gøre i den skala, som regeringen vil have.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
