I dag skal Folketinget endeligt vedtage den såkaldte baseaftale med USA. Aftalen, som er uopsigelig i ti år, skal give amerikanerne lov til at anlægge militære baser i Karup, Skrydstrup og Aalborg, hvor de selv kan udstationere mandskab, materiel, eller hvad end de ellers har lyst til.
Der er ingen forventning om, at aftalen ikke bliver vedtaget. Det er på trods af, at næsten halvdelen af danskerne helst så aftalen droppet. En Epinion-undersøgelse lavet for DR viste, at 43 procent gerne så aftalen fuldstændig droppet.
Men det skræmmer ikke regeringen og et flertal i Folketinget. De vil have aftalen vedtaget, uanset dens upopularitet. Og ved at vedtage overdrager de dansk suverænitet til en fremmed stat, et fuldstændigt nybrud i dansk sikkerhedspolitik.
Nogle har også forsøgt at råbe vagt i gevær. Fredsinitiativet har gennem de sidste tre år sat fokus på, hvor katastrofale konsekvenser det kan få, hvis aftalen vedtages. Her på Arbejderen har vi også fulgt sagen, lige fra dengang statsministeren i 2022 annoncerede, at forhandlinger mellem USA og Danmark om baser på dansk jord var i gang.
Og i dagens udgave af Arbejderen sætter vi endnu engang spot på, hvad baserne vil betyde for Danmark.
Fokus har siden starten særligt været på, hvad amerikanerne kan få lov til at gøre på baserne, samt det juridiske aspekt i, hvilket lands lov skal gælde på dem og for de udstationerede. Begge dele fortæller en historie om en regering, der i sin iver for at behage Washington har givet et fremmed militær alt, hvad de peger på.
Det er de tilstande, som regeringen vil indføre i Danmark i dag. Ingen kontrol med hvad amerikanerne bringer ind på baserne, og ingen retssikkerhed for danskere som potentielt bliver ofre for soldaternes vold.
Ser man for eksempel på et stort spørgsmål i forbindelse med baserne, nemlig atomvåben, så udstiller regeringen sin mangel på handling fuldstændigt. Regeringen har skrevet i aftalen, at dansk atompolitik forbliver uændret, men har ikke skrevet nogen som helst måde at garantere det på ind i aftalen.
Det betyder, at Danmark ikke kan kontrollere, hvorvidt USA bringer A-våben ind på baserne, og en regel uden håndhævelse er som bekendt ikke meget værd. A-våben på dansk jord er derfor en helt reel risiko med den her aftale.
Det er også en problematik, de kender i Storbritannien. I dagens Arbejderen kan du læse om, hvordan organisationen Campaign for Nuclear Disarmament (CND) kæmper mod placering af amerikanske A-våben på basen i Lakenheath.
– I en tid med øgede atomtrusler, og med Donald Trump i Det Hvide Hus, er verden et endnu farligere og mere ustabilt sted. Amerikanske atomvåben i Storbritannien gør os til et mål i tilfælde af en atomkrig. Det vil få katastrofale konsekvenser, fortæller Sophie Bolt, generalsekretær i CND, til Arbejderen i dag.
Og de amerikanske soldater kommer til at være under amerikansk lov, hvis de begår noget kriminelt i Danmark. Så hvis de nu skulle begå mord eller voldtage nogen, så er det op til amerikanerne, hvorvidt de skal retsforfølges og under hvilke love, selvom det er sket på dansk jord.
Risikoen for, at amerikanske soldater forbryder sig på mennesker omkring baserne, er heller ikke taget ud af den blå luft. Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan Tyskland kender direkte til erfaringerne med de amerikanske soldater og den manglende retssikkerhed for lokalbefolkningen, der følger med.
Det er de tilstande, som regeringen vil indføre i Danmark i dag. Ingen kontrol med hvad amerikanerne bringer ind på baserne, og ingen retssikkerhed for danskere som potentielt bliver ofre for soldaternes vold.
Selvom aftalen højst sandsynligt bliver vedtaget i dag, så holder kampen mod baserne ikke op. Modstanden må ikke høre op, protesterne skal fortsætte, og den utilfredshed med aftalen, som ulmer i befolkningen, må og skal omdannes til handling.
Regeringen har solgt dansk suverænitet til USA, men vi har mulighed for at sørge for, at det bliver gjort helt klart, at det ikke er med samtykke fra den brede befolkning i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
