Enhedslisten fik et særdeles godt valg i 2020 på Bornholm, og de har haft en afgørende indflydelse på konstitueringen. EL sidder på viceborgmesterposten.
Forklaring ønskes.
For nylig kom en melding om, at Bornholms Regionskommune helt afskaffer hjemmehjælp til rengøring til andre end psykisk eller fysisk handicappede. Ældre, der ikke har et egentligt handicap, men ikke længere magter selv at gøre rent, må i stedet købe sig en robotstøvsuger eller selv betale for privat rengøring.
Bornholm er langt fra det eneste sted i landet, hvor hjælp til rengøring efterhånden er beskåret så meget, at den stort set er ikke eksisterende.
Som led i omfattende nedskæringer på ældreområdet i 2024 er mange kommuner gået over til kun at tilbyde hjælp til rengøring hver tredje eller fjerde uge.
Ansatte og deres faglige organisationer har sammen med ældreorganisationerne i lang tid advaret om, at ældreplejen reelt er ved at bryde sammen. De vilkår, rige Danmark byder sine ældre, er meget langt fra de smukke ord om en værdig ældrepleje. De ansatte knokler for at gøre det bedst mulige, mange går ned med stress eller flygter væk fra området.
Også mange kommunalpolitikere og borgmester udtrykker bekymring over ældreplejens tilstand.
I dag den 30. januar fremlægger regeringen så sit udspil til en ældrereform. Det kommer til at ske, lige før der afholdes et stormøde i Fredericia, hvor flere tusind ansatte, ledere og modtagere af ældrepleje er sat stævne.
Løsningen på ældreplejens dybe krise er helt sikkert ikke, at private firmaer skal have snablen endnu dybere ned i de offentlige kasser.
Ikke mindre end fire ministre vil være til stede til den højt profilerede begivenhed. Udover ældreminister Mette Kierkgaard vil også statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltage.
De vil fortælle deltagerne og alle os andre, at nu bliver der taget et opgør med de gigantiske problemer i ældreplejen.
Vi vil blive druknet i flotte ord og fine beskrivelser af helhedspleje, mere selvbestemmelse til de ældre, større faglig frihed til de ansatte, mindre registrering og kontrol samt arbejde i små faste teams, så den enkelte ældre vil møde de samme hjælpere i stedet for nye hele tiden.
Alt sammen positive tiltag – men skal det føres ud i livet, kræver det et opgør med de stramme budgetrammer for kommunerne og budgetlovens rigide restriktioner, der er årsagen til de konstante nedskæringer og forringelser på ældreområdet og andre dele af velfærden.
En central del af regeringens plan er også at indføre mere frit valg i ældreplejen. Private hjemmehjælpsfirmaer skal have bedre mulighed for at tjene penge på ældreplejen. Arbejdsgiverorganisationerne glæder sig allerede. De ser nye markeder åbne sig. Og der vil blive slået endnu et stort hul i den skattefinansierede og universelle velfærdsmodel.
Danmark har mere end 20 års erfaringer med frit valg i hjemmeplejen. Det frie valg har været en afgørende årsag til det nuværende tidstyranni, hvor alle opgaver er målt ud på tid, og alt skal kontrolleres.
Det har samtidig givet kommunerne ekstra udgifter til administration. Der bruges masser af penge og ressourcer på at udarbejde leverandørkrav, lave kontrakter, informationsmateriale og vejledning om det frie valg til borgerne.
De penge ville være bedre brugt på at være med til at sikre en velfungerende kommunal hjemmepleje med værdig hjælp og pleje samt ordentlige arbejdsvilkår.
Frit valg betyder også, at kommunerne konstant skal være parat til at springe til og tage over, hvis et privat firma går konkurs, hvilket er sket mere end 60 gange siden 2006 ifølge FOA’s konkursindeks.
Løsningen på ældreplejens dybe krise er helt sikkert ikke, at private firmaer skal have snablen endnu dybere ned i de offentlige kasser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
