Kapitalismen truer menneskehedens livsgrundlag. Hver dag, hvor markedet får lov til blindt at diktere, hvad der produceres hvor og hvordan, bringer os nærmere et sammenbrud i de økosystemer, som menneskeheden indgår i, og hvis tilstand vores fortsatte livsbetingelser beror på.
Hver dag, hvor vi tillader jagten på profit at stå over beskyttelsen og genopbygningen af de naturlige forudsætninger for selve livet, bringer vi vores børn og børnebørn tættere på et liv i nød og ekstrem usikkerhed.
Mandag havde Jordens resurser været brugt op, hvis alle mennesker på Jorden levede, som vi gør i Danmark. Det er altså helt åbenbart, at vi ikke kan fortsætte det liv, som vi lever nu. Der må tænkes i helt nye baner.
Alle bruger ikke lige mange resurser, og der er derfor ikke tale om, at vi alle skal leve som den fattigste del af verdens befolkning. Nogle få forbruger ekstreme mængder af resurser, mens andre har alt for lidt. Set i et globalt perspektiv er der brug for at finde en ny måde at indrette vores samfund på, så alle forbruger på en måde, så Jordens naturlige genopretning kan følge med.
Det er altså helt åbenbart, at vi ikke kan fortsætte det liv, som vi lever nu. Der må tænkes i helt nye baner.
Det vil for de ekstremt rige betyde en betydelig indskrænkning af deres frihed til at sejle luksusyachter, deres forbrug af privatfly, deres dekadente tøjforbrug, madkultur og boformer.
For langt de fleste i verden vil en sådan udjævning og fordeling af tilgængelige resurser imidlertid betyde en betydelig forbedring. God sund mad på bordet tre gange om dagen er en luksus, som alle skal have adgang til, ligesom et sted at bo, retten til uddannelse og adgang til sundhedsydelser skal være alle menneskers fødselsret.
Det kræver for det første, at det kapitalistiske markeds overherredømme nedbrydes og erstattes af folkenes demokratiske forvaltning af Jordens resurser.
Dernæst kræver det, at vi affinder os med, at det overforbrug, som i dag driver vores samfund, erstattes af retfærdig fordeling, genbrug og genanvendelse.
Vi kommer ikke igennem denne naturkrise uden at give afkald – på luksusvarer langvejs fra, på udstyr som vi kan være foruden, og for produkter og job som ikke kan rummes indenfor bæredygtige og regenerative rammer.
Produktionen må omlægges, så vi opfylder de menneskelige behov overalt på kloden – for tilstrækkelig nærende mad, for sundhedsteknologi og medicin og for produktionen af bæredygtig energi.
Vores landbrug skal forandres radikalt, ligesom vores industriproduktion skal omlægges til ikke bare at undlade at gøre ny skade på naturen, men også at genopbygge Jordens frugtbarhed og bidrage til at forøge biodiversiteten – lokalt og globalt.
Kort sagt er der brug for at gentænke vores samfund i en gennemgående demokratisk, bæredygtig og solidarisk ramme. En sådan gentænkning kan kun komme nedefra, fra de som har magten til at stoppe den kapitalistiske produktion, hvis bare vi kan enes om det.
Læs også
Marx om brud på stofskiftet: Hvordan kapitalismen afskærer os fra naturen
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.