Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
I skrivende stund er hundredvis af håndværkere, lokomotivførere og stationsbetjente i DSB gået i arbejde igen.
Det sker for at teste, om DSB virkelig er indstillet på reelle forhandlinger om lokale lønstigninger – hvis ikke, er de klar til at sætte sig igen.
Strejken begyndte, efter at DSB egenhændigt havde vedtaget et løndiktat uden om de ansatte og deres fagforeninger.
Det er regeringen og alle os andre, der må sætte DSB på plads – og støtte arbejderne på jernbanen. Kampen om banen vedrører os allesammen.
Det er ikke spor tilfældigt. DSB trådte i 2018 ind i Dansk Industri og opsagde alle lokalaftaler.
DSB’s ledelse harcelerer imod strejken, der kaldes overenskomststridig – men ledelsen har åbenbart intet imod at diktere lønnen uden forhandlinger – så meget for den danske model.
De 2,7 procent, som DSB dikterer, er langtfra nok til at indhente inflationen og langt under det niveau, som fagbevægelsens topforhandlere lagde ud lokalt efter forårets overenskomstforhandlinger. Men ved de lokale forhandlinger er der ingen strejkeret ifølge systemet. Den ret må man tage sig.
Onsdag blev arbejdskonflikten behandlet i Arbejdsretten, og der var udsigt til skærpet bod, hvis strejken fortsatte. I forvejen skal håndværkerne betale 80 kroner pr. strejketime ud over den løn, de mister.
Danmark er langtfra det eneste sted, jernbanearbejdere kæmper. Kollegerne i Storbritannien modtog tirsdag Carl Scharnberg–Fondens Pris for deres kamp for bedre vilkår, offentlig transport og ret til at strejke. I Frankrig strejker jernbanearbejderne også – og har for nylig modtaget penge fra indsamling blandt Arbejderens læsere. De kæmper imod regeringens pensionsreform og mod privatisering af jernbanen.
DSB’s ledelse underminerer kvaliteten, trivslen og stabiliteten på de danske jernbaner.
Det er helt vitalt, at jernbanen får en større plads og æder sig ind på privatbilisme og lastbiler – ellers når vi aldrig i nærheden af de klimamål, der er nødvendige for klodens fremtid.
Derfor er det regeringen og alle os andre, der må sætte DSB på plads – og støtte arbejderne på jernbanen. Kampen om banen vedrører os allesammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
