STARK bryder sympatikonflikt
Skal fagbevægelsen have en holdning til vores forsvarsforbehold i EU?
Skal fagbevægelsen overhovedet blande sig i politik? Eller skulle den hellere holde sig til løn og arbejdsforhold?
Den diskussion er blevet aktuel op til folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.
Og ja, der er rigtige gode grund til, at arbejdere, tillidsfolk og deres organisationer tager stilling og sørger for, at deres stemme bliver hørt:
1. Oprustning koster velfærd. Folketinget har allerede valgt at bruge 18 milliarder kroner ekstra på militær hvert eneste år. Deltagelse i et EU-militær vil presse udgifterne til krudt og kugler op, uanset hvordan man vender og drejer det. Befolkningen betaler prisen: Pensionsalderen vil blive sat yderligere op, og der er færre penge til understøttelse, førtidspension, arbejdstilsyn, skoler og børnehaver.
2. Partierne vil give vores demokratiske indflydelse væk.
3. EU-militæret er en del af at opbygge en EU-stat.
4. Danske arbejdere har årtiers erfaring med, at marchen frem mod en EU-stat angriber deres vilkår: Det sker blandt andet gennem EU’s krav til nedskæringer og løntilbageholdenhed i den offentlige sektor og ikke mindst ved løndumping på grund af den frie bevægelighed i EU’s indre marked. Senest truer forslaget om en mindsteløn i EU med at underminere vores ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.
5. Militær oprustning koster CO2. Produktionen af militært udstyr boomer, og krig og oprustning udleder afsindige mængder CO2. Mere oprustning forværrer klimakrisen, der rammer arbejdere både i Danmark og udlandet.
6. Arbejdere bliver sendt i krig mod arbejdere. Når stormagterne går i krig – og her kan en EU-hær komme til at spille sin helt egen rolle – er det arbejderne og deres sønner og døtre, der bliver sendt ud og slå ihjel for andres interesser.
7. Fagbevægelsen er nødt til at være politisk. Hvis ikke det havde været tilfældet, havde der ikke været en velfærdsstat i Danmark. Dem, der siger, at fagforeninger ikke skal blande sig i politik, er ofte dem, der mener, at fagforeninger ikke skal være kamporganisationer. Tingene hænger sammen. Vi lever et helt liv, og arbejderklassens politik, visioner og kultur skal komme fra klassen selv. Ellers kommer den slet ikke til orde.
FH åbnede ballet
Når alt det er sagt, så var det i denne omgang toppen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der åbnede ballet ved at melde ud, at den støttede et ja ved afstemningen – uden at der overhovedet havde været en diskussion i fagforbundene eller blandt medlemmerne.
Det er et eksempel på, at dele af fagtoppen underlægger sig regeringens luner. Det er ikke fagbevægelsen, der tænker og handler politisk, men i stedet er underdanig og systembevarende på sine medlemmers bekostning.
Udmeldingen har derfor tvunget fagforeninger, tillidsfolk og aktive til at sige fra for ikke at blive taget til indtægt for FH-toppens holdning. Som det er tilfældet med Faglige siger nej den 1. juni.
Læs også
Fagligt
Ret til selvbestemmelse
Tillidsfolk og fagforeninger vil beholde forsvarsforbeholdet og stemme nej 1. juni
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
