Udtalelse
Endnu engang er der protester i Iran. Denne gang mod valutaens faldende værdi og dertilhørende inflation i landet. Almindelige iranere ser deres penge blive mindre og mindre værd, og hverdagens indkøb bliver sværere og sværere at foretage. Derfor går de nu på gaden.
Det er deres ret som folk at protestere, endda for en ende på deres regering, hvis det er det, de ønsker. Og det må verden bakke fuldstændig op om, ethvert folk har ret til selv at bestemme deres udvikling, det princip gælder også iranerne.
Dog er Iran i en særlig situation, hvor resten af verden næppe vil lade dem bestemme selv. Det er set gentagne gange ved tidligere protester i landet, at lige så snart præstestyret i Teheran kritiseres af befolkningen, står imperialistiske magter klar i kulissen til at forsøge at forværre situationen.
For USA og Israel har Iran længe været en torn i øjet. Blandt andet på grund af deres støtte til palæstinensernes frihedskamp samt deres medlemskab af BRIKS-samarbejdet og deres derigennem tætte forhold til Kina og Rusland. Derfor har de to vestlige lande i årtier talt åbent om deres ønske om at vælte præstestyret og erstatte det med et mere vestenvenligt regime.
USA har indført told på lande, som handler med Iran. Samtidig er der forlydender om, at præsident Trump overvejer militære muligheder, blandt andet flere bombeangreb, som dem der sås i sommeren 2025.
De vidtgående sanktioner, som USA har haft på Iran i årtier, hvilket blandt andet udelukker Iran fra det internationale banksystem, er også stadig i gang. Det er sanktioner, som allerede har ledt til utrolige mængder lidelse blandt befolkningen, med det ene formål at tvinge folket til at vælte regeringen.
Israel er så spændte på muligheden for at vælte præstestyret, at deres regeringsmedlemmer åbent indrømmer, at der er israelske Mossad-agenter i landet, som aktivt deltager i protesterne som agitatorer.
Iranerne skal bestemme deres egen fremtid, deres egen udvikling. Alle former for intervention, bomber eller agitation fra særligt USA og Israel, men også fra andre magter, som vil udnytte situationen, skal modstås.
Mossads officielle persisksprogede X-profil har endda direkte opfordret til protesterne. I samme opslag skriver de, at de “er med jer i gaderne”, henvendt direkte til demonstranterne.
Det gør protesterne og informationerne om dem svære at sortere i. Når den vestlige imperialisme har så tydelige interesser i at vælte Khameneis regering, er mængden af propaganda og løgne stor.
Et eksempel er det forsøg, der i mange vestlige medier er blevet gjort for at gøre sønnen af den tidligere shah af Iran, Reza Pahlavi, til en slags “leder” af protesterne. Han køres i stilling som den, der skal overtage landet og bringe monarkiet tilbage.
Men hvordan hans støtte faktisk ser ud inde i Iran er uklart. Han portrætteres som en, der kan styre demonstranterne fra sit eksil, men faktiske beviser på den påstand er svære at finde.
Dog kan grunden til, at Reza Pahlavi køres i stilling på den måde, måske findes i, hvordan informationer om Iran spreder sig.
De store persisksprogede medier uden for Iran er finansieret af modstandere af den islamiske republik, og det er ofte dem, som mange af mainstreammedierne får deres informationer fra.
Derfor er de informationer per definition ikke neutrale og har ofte det formål at skabe modstand mod præstestyret, uanset hvad virkeligheden ellers er.
Betyder det, at der ikke findes iranere, som er imod præstestyret?
Selvfølgelig ikke, og hvis folket vælger – af deres egen vilje og uden udenlandsk indblanding – at vælte deres regering, skal det støttes.
Men vi må ikke lade os hoppe med på den stemning, som vestlige medier og magter forsøger at piske op. Iran har allerede været offer for et USA-sponsoreret regimeskifte i 1953, som endte med et brutalt monarki, som i årtier undertrykte sin egen befolkning.
Iranerne skal bestemme deres egen fremtid, deres egen udvikling. Alle former for intervention, bomber eller agitation fra særligt USA og Israel, men også fra andre magter, som vil udnytte situationen, skal modstås.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
