Udtalelse
Lige nu besætter klimarebeller banker og barrikaderer broer og veje i Londons finanscentrum. I sidste uge var klimaaktivister i Berlin, Oslo og Bergen i aktion mod en række af den fossile storkapitals repræsentanter. Og herhjemme klimastrejker 29-årige kunstner Ida Dalsgaard Nicolaisen på Slotspladsen ved Christiansborg under parolen “Generalstrejke for fremtidens liv”, og klimaaktivister i alle aldre er travlt optagede af at finde effektive måder til at presse på for helt nødvendige forandringer i måden, vi lever og producerer på.
Samtidigt nøler den danske regering videre: “Vi har lavet en 70 procents-målsætning om reduktion af CO2-udslippet”, erklærede finansminister Nicolai Wammen på pressemødet, hvor forslaget til finanslov for 2022 mandag blev fremlagt.
Men ambitioner er jo som bekendt ikke meget værd, hvis ikke man arbejder for at nå de mål, man stiller sig, hr. finansminister.
Og det er svært at få øje på de nødvendige forandringer i Socialdemokratiets bud på en finanslov. Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding siger det meget præcist:
“Regeringen kan ikke gå og bryste sig af, at Danmark er et grønt foregangsland, og så fremlægge et finanslovsudspil der er blottet for grønne ambitioner.”
Hun understreger, at “hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal klima tænkes ind i alle politikområder og nye initiativer. Fra et klimaperspektiv virker finanslovsudkastet utrolig fantasiløst.”
Imens magthaverne altså sniger sig rundt og gemmer sig bag tomme ambitioner, trækker stadigt flere klimaaktivister i arbejdstøjet og høster vigtige erfaringer med civil ulydighed, direkte aktion, med gadekamp og med den kapitalistiske stats repression.
Hurra for de mange modige klimaaktivister som viser vejen! For det bliver ikke fra jakkesættene i verdens parlamenter, at den nødvendige forandring kommer.
Ej heller kan vi forvente at blive reddet af storkapitalens officerer på de store hjørnekontorer og i luksusvillaerne.
De nødvendige forandringer kan kun komme nedefra. Fra helt almindelige mennesker som stopper op og siger fra.
Til det har klimarebellerne ude på gaden brug for opbakning fra arbejdspladserne.
Skal vi for alvor rykke, er det nødvendigt, at fagbevægelsen kommer på banen – ikke den top som har travlt med at juble over våbenindustri, og for hvem arbejdspladser er et mål i sig selv, dem kan vi sagtens undvære – men fagbevægelsen i hele sin bredde: Dygtige, hårdtarbejdende mennesker som hver dag skaber grundlaget for livet, som vi kender det.
Skal det ske, er det nødvendigt, at fagligt aktive, klubaktive, tillidsfolk og gode kollegaer starter snakken ude på arbejdspladserne og gør deres til at skabe bevægelse for en solidarisk og bæredygtig omformning af det Danmark, vi kender.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
