Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport
Den 6. juni gik 25 millioner peruvianere til anden valgrunde for at vælge ny præsident i Latinamerikas tredjestørste land. Valget stod mellem den erklærede marxist og fagforeningsleder Pedro Castillo og den korruptionsanklagede, nyliberale Keiko Fujimori.
Valget endte med en smal sejr til Pedro Castillo, der fik 50,125 procent af stemmerne mod Keiko Fujimoris 49,875 procent. Castillo vandt med 44.058 stemmer. Alligevel har landets valgkommission ONPE her to og en halv uge senere stadig ikke udråbt en vinder.
Keiko Fujimori nægter nemlig at anerkende sit nederlag og kræver igen og igen omtælling af stemmerne fra flere valgsteder uden skygge af bevis for valgsnyd. Og valgobservatører fra OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, erklærede den 12. juni, at de ikke har fundet nogen alvorlige uregelmæssigheder ved valget.
Situationen i dagens Peru minder i betænkelig grad om det kup, som fandt sted i nabolandet Bolivia i 2019, da landets socialistiske præsident Evo Morales blev væltet af militæret efter at have vundet præsidentvalget.
Perus højrefløj med Keiko Fujimori forsøger med alle midler at så tvivl om Pedro Castillos valgsejr og tyr tilmed til opfordringer om militærkup for at forhindre, at Castillo indtager præsidentposten.
80 højstående pensionerede generaler og viceadmiraler har nu i et brev opfordret Perus militære ledelse til at nægte at anerkende Pedro Castillo som præsident, hvis valgkommissionen erklærer ham som vinder af valget. Brevet, der har cirkuleret på Twitter og Facebook siden fredag, gentager Fujimoris anklager om valgsnyd.
Truslen fra officererne skal tages meget alvorlig og er et forsøg på at skabe kaos og frygt for at retfærdiggøre en militær indgriben. Dertil kommer, at Perus militære ledelse ikke just er kendt for et demokratisk sindelag. Da Keiko Fujimoris far, Alberto Fujimori, i 1992 ulovligt fyrede Perus parlament, satte alle demokratiske rettigheder ud af kraft og nedsatte sin egen regering ved dekret, fik han militærets fulde opbakning.
Situationen i dagens Peru minder i betænkelig grad om det kup, som fandt sted i nabolandet Bolivia i 2019, da landets socialistiske præsident Evo Morales blev væltet af militæret efter at have vundet præsidentvalget. Også dengang blev valget mødt med massive anklager fra landets højrefløj om valgsnyd, som blev bakket op af OAS. Anklager som efterfølgende viste sig at være falske.
Der er et lyspunkt i denne alvorlige situation i Peru. Søndag gik tusindvis af peruvianere på gaden med krav om, at valgkommissionen afslutter valget og erklærer Pedro Castillo som Perus demokratisk valgte præsident.
Det er ganske sigende, at Vesten ikke mæler et ord om militærets og højrefløjens forsøg på at stjæle valget i Peru og åbenlyse opfordringer til militærkup. For Pedro Castillo er ikke USA’s eller EU’s foretrukne kandidat til præsidentposten. Havde han været en af vennerne, ville der have været et hylekor af protester.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
