“Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær”, sagde statsminister Mette Frederiksen under den 14 timer lange afslutningsdebat i Folketinget i mandags.
Det er en påstand, hun og andre ja-politikere har turneret med, siden de besluttede at sende forsvarsforbeholdet til afstemning den 1. juni.
Ligegyldigt om man bruger ordet EU-hær eller ej, så er virkeligheden, at EU er godt i gang med at opruste.
Det er også et emne, som en del eksperter og medier har beskæftiget sig med, ligesom tjekdet.dk har haft EU-hæren under behandling. Og de når alle frem til – i hvert fald i overskrifterne – at det er helt, helt urealistisk…
Det er “et skræmmebillede”, når nej-siden truer med en EU-hær, udtaler Christine Nissen, der har forsket i forsvarsforbeholdet, til TV2.
Men spørgsmålet er, hvad man forstår ved en EU-hær. Her har Christine Nissen og alle ja-politikerne helt tydeligt valgt den mest vidtgående fortolkning.
“Der har aldrig i verdenshistorien eksisteret en overstatslig hær, og at EU skulle være dem, der lykkes med at få en opbygget, tror jeg ikke kommer til at ske,” siger Christine Nissen til Videnskab.dk.
Men er en EU-hær kun en EU-hær, hvis den er overstatslig? Nej! Heller ikke NATO har en overstatslig hær. Alligevel eksisterer NATO-hæren, når den går i aktion. På samme måde som EU-hæren gør.
Som beskrevet i Arbejderen har EU’s medlemslande – på nær Danmark og Malta – siden 2004 brugt milliarder på at oprette, udruste og træne militære kampgrupper, der kan sendes til eksempelvis Afrika, Mellemøsten og andre steder på kloden, hvor EU gerne vil være militært til stede.
Hver kampgruppe består af mellem 1500 og 2500 soldater, og ifølge EU’s strategiske kompas, som blev vedtaget i marts i år, vil EU nu også oprette udrykningsstyrker på 5.000 soldater.
Alligevel mener ja-politikerne ikke, at man kan tale om en EU-hær. Som Hans Engell så rigtigt skriver i Ekstra Bladet: “Man må slet ikke bruge udtrykket ‘EU-hær’, men hvad skal man ellers kalde 5.000 soldater, som EU vil oprette som en udrykningsstyrke? Hvis det ikke er en EU-hær, hvad er det så?”
Og det er jo et dybt relevant spørgsmål – for hvad er det så?
“Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen beholder dog sin Smag”, skrev digteren Johan Hermann Wessel for omkring 250 år siden.
Og sådan er det jo. Ligegyldigt om man bruger ordet EU-hær eller ej, så er virkeligheden, at EU er godt i gang med at opruste og i årevis har været militært tilstede rundt om i verden – blandt andet i Mali.
Virkeligheden er også, at EU for længst har oprettet militære strukturer – med en militærstab og et militært hovedkvarter, der styrer militære EU-operationer – herunder indsættelse af EU’s kampgrupper.
Og virkeligheden er i øvrigt også, at en række EU-politikere i årevis har været fortalere for en EU-hær. Daværende formand for EU-kommissionen Jean-Claude opfordrede både i 2015 og 2016 til at skabe en EU-hær. Det samme gjorde den franske præsident Macron og Tysklands Merkel i 2018.
At stikke hovedet i busken får ikke EU-hæren til at gå væk. Men hvis vi stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, har vi i det mindste sat en kæp i hjulet på Danmarks deltagelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
