Udtalelse
Verdens vel nok største politiske parti blev torsdag i denne uge 100 år.
Kinas Kommunistiske Parti (KKP) blev stiftet af blot 50 medlemmer den 1. juli 1921 og har nu efter egne oplysninger over 95 millioner medlemmer.
Siden partiets stiftelse har Kinas og det kinesiske folks historie været tæt vævet sammen med det. Det blev KKP, der kom til at stå som garanten for et endeligt opgør med århundredlang imperialistisk udplyndring og deraf følgende økonomisk tilbageståenhed.
Efter Opiumskrigene i 1840’erne blev Kina gradvist et halvkolonialt, halvfeudalt samfund. Enhver, der har sat sig blot det mindste ind i det vældige lands historie, kender til de enorme lidelser, som befolkningen måtte gennemgå. En voldsom og til tider tumultarisk historie af krige, borgerkrige og revolutioner: Engelsk og fransk besættelse 1860. Bokseroprøret i år 1900. Massakren på kommunister i Shanghai i 1927. Japansk besættelse 1931.
Det blev KKP, der kom til at stå som garanten for et endeligt opgør med århundredlang imperialistisk udplyndring og deraf følgende økonomisk tilbageståenhed.
Og ikke mindst den heroiske Lange March i årene 1934-1935, der bidrog til kommunisternes rodfæste i større landområder.
Revolutionen i 1949 – ledt af KKP – og udråbelsen af Folkerepublikken Kina 1. oktober samme år var et kæmpemæssigt fremskridt for det kinesiske folk – og en stor inspiration for verdens folk. Den blev det vigtigste vendepunkt i Kinas historie. Den gjorde det muligt at gøre op med alle de magter, der i årtier, ja århundreder sugede marven ud af det kinesiske folk – og i stedet sætte kurs mod at opbygge et uafhængigt samfund.
Også efter revolutionen i 1949 har Kina været præget af store omvæltninger: Det store spring Fremad 1958-60, Kulturrevolutionen i 1966 og op gennem 1980’erne og 1990’erne åbningen for udenlandsk kapital for blot at nævne nogle.
Men kendsgerningen er i dag, at mens Kina for blot få årtier siden endnu var et relativt fattigt land, så er det nu verdens andenstørste økonomi. Hundredmillioner af kinesere er blevet revet ud af et liv i fattigdom, og i slutningen af 2020 kunne den kinesiske regering erklære absolut fattigdom udryddet på landsplan.
Kinas Kommunistiske Parti har sat to målsætninger op for landets udvikling i dette århundrede. Den første er, at der her i 2021 skal være etableret “et i alle henseender moderat velstående samfund”, kendt som Xiaokang. Partiets leder, Xi Jinping, erklærede dette mål nået, da han torsdag talte i anledning af 100-året.
Den anden målsætning består i, at Kina i midten af dette århundrede skal være “et stort, moderne socialistisk land”. Hvordan og om denne målsætning nås, er det op til fremtiden at vise.
Sikkert er det imidlertid, at historien om Kina og Kinas Kommunistiske Parti på ingen måde er skrevet færdig. I kraft af Kinas meget stærke internationale position har KKP i dag en indflydelse, der rækker langt ud over det enorme lands grænser. Dets fortid, nutid og fremtid er til debat, også i den kommunistiske bevægelse, der gennem tiden har haft divergerende opfattelser af KKP, af hvad Kina er, og hvor det er på vej hen.
Det er en nødvendig debat. Og den starter med klart og utvetydigt at tage afstand til den imperialistiske verdens dæmonisering af alt, hvad der sker i Kina og kommer derfra.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
