Ikke dømt for chikane
Det har bestemt ikke skortet på fordømmelser og vrede udfald mod Hviderusland, efter at et RyanAir-fly fra Athen med kurs mod Vilnius i søndags blev tvunget til at ændre kurs og lande i Hvideruslands hovedstad Minsk.
Chok, luftpirateri og tilmed statsterrorisme er blandt de betegnelser, der er blevet benyttet. På deres møde i mandags gik EU-lederne totalt i selvsving og faldt på det nærmeste over hinandens fødder med opfordringer om flyforbud og – flere – sanktioner mod Hviderusland.
Der er så sandelig forskel på flykapringer. Men ingen øvre grænse for hykleri og dobbeltstandarder.
Kendsgerningen er da også, at det, der foregik i hviderussisk luftrum, var uacceptabelt. Den civile luftfart skal naturligvis respekteres.
Fra Hviderusland er der kommet forskellige forklaringer på, at flyet blev omdirigeret. Bombetrussel mod flyet fra Hamas, lød det først. Dernæst var der tale om en bombetrussel, der blev modtaget i flere lufthavne på samme tid. Men der blev faktisk ikke fundet en bombeanordning, da flyet efter “mellemlandingen” i Minsk ankom til Vilnius seks timer senere.
Til gengæld blev en af passagererne på flyet, Raman Protasevich, anholdt, da flyet landede i Minsk. USA’s og EU’s raseri mod episoden skal netop ses i dette lys.
Aktionen mod Ryanair-flyet og den efterfølgende anholdelse af Protasevich passer fint ind i billedet af, hvordan Hvideruslands præsident Lukasjenko fører en hårdhændet kurs overfor landets opposition. Dele af denne opposition – herunder Protasevich – indgår i Vestens strategi for et regimeskifte. Hensigten er at styrte Lukasjenko og indsætte et provestligt og antirussisk styre i Hviderusland.
Derfor det store anskrig over flyepisoden og anholdelsen i søndags.
Andre flykapringer er åbenbart mere acceptable. Hvor kort kan hukommelsen være, når regeringer og medier kan erklære episoden for en “hidtil uset” krænkelse af den internationale luftfart?
Må vi – uden at grave særligt langt tilbage i historien – minde om et par nyere eksempler:
2012: Tyrkiet tvinger et syrisk passagerfly på vej fra Moskva til Damaskus til jorden for at søge efter våben. Fandt de våben: Nej. Fordømmelser fra vestlige regeringer: Nej.
2013: Den bolivianske præsident Evo Morales’ fly tvinges til at lande i Wien og gennemsøges, efter at Frankrig, Spanien og Portugal havde lukket deres luftrum for det. Årsag: USA troede, at whisteblower Edward Snowden var om bord. Fordømmelser fra vestlige regeringer: Nej.
2016: Ukrainske myndigheder tvinger et hviderussisk passagerfly til at lande i Kiev, fordi de ønskede at pågribe en af passagererne. Fordømmelser fra vestlige regeringer: Nej.
Der er så sandelig forskel på flykapringer. Men ingen øvre grænse for hykleri og dobbeltstandarder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
