Ja, hvad ellers? Den eneste måde at kanalisere organiseret modstand er gennem det partipolitiske system. Men alle partier, inklusiv Enhedslisten, køber Nato´s narrativ om Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine – selvom de selvfølgelig godt kender Nato´s post-koldkrigs ekspansionisme/ imperialisme i Øst- Europa, hvor Nato jo indtil videre har fået militær, politisk og økonomisk kontrol over det meste af eks-Sovjets sikkerhedssfære (minus Hviderusland, Rusland og aktuelt Ukraine). – Og selvfølgelig ligeledes godt ved, at Ukraine er et led i Nato´s fortsatte ekspansion Men alligevel fremstilles Nato´s fortsatte ekspansion i Ukraine via CIA-Nazi Maidan-kuppet i Ukraine i 2014, som illegitimt bragte et pro-Nato, russisk fjendtligt regime til magten- og Ruslands sene reaktion herpå, som russisk imperialisme af samtlige partier, inklusiv Enhedslisten. Så EL støtter Nato´s krig mod Rusland i Ukraine, og dermed oprustningen og Nato-imperialismen.
Det virker håbløst.
Masserne, minus ganske få, der tør og kan reflektere, tilpasser sig ganske enkelt det system, de lever under, og som algoritmer hvad der er politisk korrekt. Om det så er nazistisk. Og det synes ikke kun at være som følge af et tiltagende postkoldkrigs højredrejning. De købte således ureflekteret deres politikeres og mediers anti-sovjetiske propaganda gennem den Kolde Krig. De støttede det nazi-allierede Finland i 1941. De støttede ubetinget Nato´s narrativ i Ungarn i 1956, i Tjekkoslovakiet i 1968, i Afghanistan i 1979, Jugoslavien 1991-99, Irak, 2003, Libyen, 2011, Syrien 2011-25, og pt. Ukraine. De lod sig ukritisk Covid-19 vaccinere, fordi systemet sagde de skulle – og ikke kun Christian Eriksen og Mikkel Hansen, men mange andre har siden, ifølge kritisk forskning, fået hjerteproblemer.
Den eneste grund til at Vest-magterne, tøvende og prætenderet, indgik i en alliance med Sovjet mod Nazi-Tyskland var, at Hitler var dum nok til at angribe dem på vestfronten. Dum nok, i hvert indtil han havde fået konsolideret sig på øst-fronten. Ellers havde det passet dem fint, at Nazi-Tyskland – som en udvækst af kapitalismen, og hvis oprustningsindustri, de ellers støttede – og endda helt sikkert havde fået en overvældende hjælp fra dem i kampen mod Sovjet-socialismen (hvis Hitler altså ikke havde angrebet dem) – nøjagtigt som i dag, hvor de overvældende støtter det nazi-kontrollerede kupregime i Kiev.
Det kræver altså som minimum partipolitisk modstand – som eneste måde hvorigennem såkaldt almindelige mennesker kan gøre sig gældende – ellers fortsætter oprustningen. Og krig, fred og udenrigspolitisk vedbliver med udelukkende at være et anliggende for eliter kontra modeliter: USA; EU, Rusland, Kina, osv.
Man skulle tro, at man levede i et land med militær undtagelsestilstand. Men vi lever bare i, hvad statsminister Mette Frederiksen har kaldt hverken krig eller fred.
I en situation hvor regeringen har dikteret, at der ikke skal rejses alt for mange debatter eller forespørgsler eller stilles alt for mange besværlige spørgsmål i folketingssalen, fordi der skal være tid til at varetage EU-formandskabet, er der tid nok til at hastebehandle et lovforslag med særdeles vidtrækkende konsekvenser.
“Lovforslag nr. L 222 om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål” er den formelle titel på forslaget, som Folketinget førstebehandlede 14. august, inden ferien for alvor var slut.
Med L 222 køres demokratiet ganske enkelt over med en kampvogn.
4. september sættes det til andenbehandling og 9. september til tredjebehandling. Og vips – så er det vedtaget af et kæmpeflertal i Folketinget (minus Alternativet, Enhedslisten og den ihærdige løsgænger Theresa Scavenius), inden Folketinget formelt set åbner den første tirsdag i oktober.
Det er der nemlig ikke tid til at vente på. Større interesser står på spil.
Vores gode netmedie Arbejderen råbte vagt i gevær (undskyld udtrykket!) et par uger før førstebehandlingen, og siden halsede flere andre medier efter.
Og der er virkelig god grund til at råbe op.
Det skal være muligt fra midten af september – om en måned altså – at sætte turbo på alle de anlægsprojekter, der skal toptune Danmark til de nye “ikke krig ikke freds”-tider. Ammunitionsfabrikker. Infrastruktur til troppefremføring. Ukrainske våbenproducenter. Ønsker fra USA i forbindelse med de tre USA-baser, der som bekendt blev givet grønt lys for i midten af juni.
Ikke blot skal Danmark opruste og omlægges til krigsøkonomi. Det skal også ske på en måde, så alle muligheder for protester, indsigelser og dermed diskussion og debat fejes af bordet.
L 222 giver således en generel tilladelse til, at en lang række love – i princippet et uendeligt antal – kan tilsidesættes, når rigets sikkerhed, militære formål og oprustningshensyn dikterer det. De vil frem til udgangen af 2028 kunne suspenderes, når det handler om militære anliggender. En såkaldt solnedgangsklausul er indarbejdet i lovforslaget, men mon ikke man på de tre år og fire måneder frem til nytår 2028 kan nå at igangsætte, om ikke færdiggøre de militære projekter, man måtte have.
“En bunden opgave”, kaldte SF’s Lisbeth Bech-Nielsen det under førstebehandlingen, hvor alle erkendte, at forslaget er vidtgående og indgribende. Alligevel mener et flertal, at det er nødvendigt.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen:
– Dét, der driver lovforslaget, er størst mulig hastighed i at opbygge dansk kampkraft. Det er et lovforslag, som giver stor politisk magt til den til enhver tid siddende forsvarsminister […] Det er nødvendigt hurtigt at opbygge nye kapaciteter for at styrke Danmarks samlede kampkraft. I dag forudsætter det en lang række godkendelser, tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder.
Og dette irriterende bureaukratiske morads skal krigsmaskinen ud af. Væk med hensyn til natur og miljø. Væk med borgeres, organisationers og eksperters klageret. Væk med høringer. Og i nogle tilfælde: Væk med overhovedet at informere offentligheden om, hvad der foregår omkring den – i stedet hemmeligholdelse i en lille kreds af særligt betroede folketingspolitikere.
For at bringe debatten på afveje er der bragt, hvad nogle har kaldt “åbenlyst gakkede” historier til torvs om, hvor besværligt det er inden for gældende lov at få fjernet mos på en helikopterlandingsbane i Karup eller opstille skurvogne for at fjerne skimmelsvamp på kaserner.
Det første projekt, der bliver omfattet af den nye lov, er “Krudten” i Nordjylland. Det handler om en tidligere ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn. Fabrikken har produceret ammunition i mange år, men lukkede i 2020. Nu er der planer om at genåbne fabrikken, og en norsk virksomhed skal stå for produktionen.
Men det er alt for besværligt og for langsommeligt at gøre Krudten produktionsklar igen, hvis gældende lovgivning skal følges. Derfor vil hele ti (10!) love blive suspenderet fra midten af september, og Krudten for alvor kommer i gang. Det gælder planloven, byggeloven, skovloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, museumsloven, miljømålsloven, jordforureningsloven og vandforsyningsloven.
Ikke et under at der er bekymring i lokalområdet.
Hvad vi er vidner til er, at det nu bliver konkret og mærkbart for den enkelte og fællesskaberne, hvad den omfattende militarisering af vores samfund, dets omstilling til krigsøkonomi betyder. Den kommer med en skyhøj pris. Også for demokratiet.
Med L 222 køres demokratiet ganske enkelt over med en kampvogn.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
