Analyse
For over 200 år siden ankrede en flåde af skibe med 750 britiske straffefanger op ved den australske kyst. I løbet af de næste 80 år dømte de britiske domstole yderligere 165.000 straffefanger til deportation til Australien. De blev frataget deres ret til at høre til i deres eget land.
I Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er det slået fast, at alle har ret til et statsborgerskab.
Den ret står nutidige danske “straffefanger” også til at miste. De bliver måske ikke sejlet til et andet land. De bliver i stedet fremmede i eget land.
Anderledes kan indholdet i den aftale, som Socialdemokratiet tidligere på ugen indgik med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, ikke tolkes.
Nogle vil måske mene, at sammenligningen er trukket lige lovlig skarpt op. Men i princippet er indholdet det samme: Statsborgerskabet, som giver en række grundlæggende borgerrettigheder, opgives som en universel rettighed.
Aftalen fra i tirsdags betyder, at en fængselsdom – selv en betinget en af slagsen – fremover vil være en stopklods for at få statsborgerskab.
Et lille fejltrin som ung er nok til at blive straffet for livet. For dem der allerede har fået statsborgerskab, bliver det lettere at miste det, hvis man begår en lovovertrædelse. Hidtil har det kun kunnet lade gøre i helt ekstraordinære tilfælde, for eksempel når man var dømt efter en terrorparagraf. Men nu skal den mulighed udvides.
Videre: Det bliver ikke muligt at få statsborgerskab, hvis man har været uden arbejde i mere end et halvt år inden for de seneste tre år. Trukket lidt skarpt op: Arbejdsløshed kan betyde, at man ikke kan opnå ret til at stemme til folketingsvalg. Og endelig skal man – selvfølgelig, fristes man til at sige – sværge troskab til det helt igennem diffuse begreb ”danske værdier”.
Hvis en person har statsborgerskab i et land, betyder det, at personen har fulde og lige rettigheder over for staten. Statsborgerskabet er i princippet også en sikkerhed for, at man bor i en stat, der vil beskytte én. I Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er det slået fast, at alle har ret til et statsborgerskab, og at ingen vilkårligt må nægtes retten til at skifte statsborgerskab eller fratages deres statsborgerskab.
Det sorte sammenrend omkring regeringen vil nok hævde, at de ikke “vilkårligt” fratager eller nægter nogen deres statsborgerskab. Nej, det er ikke vilkårligt, det er helt lovligt og velovervejet, helt efter bogen. Det gør det bare ikke bedre.
I omtalen af den nye aftale fremstilles det, som om konsekvenserne handler om “nogle andre end os”. Men det handler om os. Om mennesker der er født og opvokset her. Hvem bliver de næste?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
