Så kom der endelig – endelig! – en politisk aftale, ja faktisk to, der skal adressere de stigende priser på fødevarer og andre varer, der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere for millioner af indbyggere i Danmark.
I maj måned vil folkepensionister uden store likvide midler plus andre, der modtager overførselsydelser, modtage 2500 kroner per person som en engangsydelse. Udeboende studerende plus unge på uddannelsesstøtte må nøjes med 1000 kroner.
I juni vil børnefamilier med lavere indkomster (500.000 kroner per voksen) modtage 2500 kroner per person.
Skæringsdatoen er november 2025, så er man kommet på overførselsindkomst derefter, er det bare sort uheld!
Herfra skal lyde et stort tillykke til de anslået to millioner, der får ekstra penge sat ind på kontoen. Det vil helt sikkert kunne mærkes. 2500 kroner er ikke et lille beløb, ja selv 1000 kroner til studerende kan mærkes i de ekstremt stramme økonomier.
Så spar os for at oversælge, hvad der er et – ganske rigtigt nødvendigt – plaster på såret, men i sidste ende: et plaster.
At den ultraliberale tænketank Cepos så kan beregne, at nogle tusind familier med høje indtægter også begunstiges, skal ikke forklejne virkningen for folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst.
Bag tirsdagens aftale står regeringen, SF og Enhedslisten.
Aftale nummer to kom onsdag. Her kunne regeringen præsentere en aftale sammen med SF, Enhedslisten, Alternativet, Konservative, Radikale og Danmarksdemokraterne. Aftalen betyder, at momsen på mad sænkes, men først fra 2028, altså om to år. Der er afsat seks milliarder kroner om året til formålet, og en ekspertgruppe skal i den kommende tid se på, om momsnedsættelsen skal ske på alle fødevarer eller målrettet frugt og grønt.
Siden 2021 er madpriserne steget over 30 procent. Faktisk et astronomisk tal. Den femtedel af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst, bruger i dag lidt mere end 17 procent på mad. For fem år siden var det 15 procent.
Så skåret ind til benet:
De to aftaler betyder, at en meget lille del af de sidste års prisstigninger kompenseres med et engangsbeløb, mens det ikke bliver billigere at handle ind her og nu!
Det er absolut meget lidt, meget sent – og smurt meget bredt ud, så mange vælgergrupper får noget ud af det. Spekulation i meningsmålinger og et kommende valg? Selvfølgelig. Det er hævet over enhver tvivl, at når de to aftaler indgås nu – efter tre-fire års prisstigninger og pres – så hænger det sammen med, at det er valgår i år.
Så uagtet at engangsbeløbet i maj og juni må hilses velkommen, så er der uden tvivl brug for helt andre og mere gennemgribende tiltag. Grundlæggende set er det jo langt ude, at størrelsen på overførselsindkomster som folkepension, førtidspension og kontanthjælp ikke automatisk reguleres i takt med priserne.
Overførselsindkomster reguleres primært via en såkaldt satsregulering, hvor de følger lønudviklingen i den private sektor, men med to års forsinkelse og en systematisk lavere stigning. Alene i perioden 2016-2023 har denne mindreregulering betydet, at overførselsindkomsterne er fem procent lavere, end de ellers ville have været.
“Dette betyder fx, at kontanthjælpssatsen for forsørgere er godt 800 kr. lavere, og satsen for førtidspension omkring 1.000 kr. lavere pr. måned, end de ville have været uden mindreregulering – svarende til henholdsvis cirka 10.000 kr. og 12.000 kr. i hele 2023”, skrev Rockwool-fonden i en analyse i 2023. Det er ikke blevet bedre siden.
For læg dertil den systematiske politik, som SVM-regeringen har ført, for at holde store grupper i fattigdom. Et aktuelt eksempel: Den seneste kontanthjælpsreform sænker ydelsen til kun 6789 kroner om måneden for omkring 10.000 kontanthjælpsmodtagere. Samtidig mister kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter retten til særlig støtte.
Her kommer en engangscheck i maj på 2500 kroner som sendt fra himlen – men hvad skal man gøre i juni, juli, august…
Så spar os for at oversælge, hvad der er et – ganske rigtigt nødvendigt – plaster på såret, men i sidste ende: et plaster.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
