Hver dag er en kampdag. Sådan lyder et måske fortærsket, men ikke desto mindre sandt ordsprog i arbejderbevægelsen.
Proletariatet har alle hudfarver, alle køn, alle seksualiteter. Proletariatet tror på alle guder – og på ingen guder, alt på samme tid.
Arbejdernes Internationale Kampdag er naturligvis både tiden til at opstille krav, afprøve samlende paroler og til at demonstrere for forandring. Men det er også dagen, hvor vi mødes med kammerater og samler kræfter til årets 364 andre kampdage.
Klassekampen sover aldrig – kapitalens logik kværner dag og nat for at sikre afkast til de høje herrer. Klassefjenden lægger planer og lobbyer for at undergrave de hævdvunde rettigheder, vi fik i arv fra kæmpende klassefæller i fortiden.
Vores svar skal altid være sammenhold, solidaritet vores våben. Vores modstandere ser os helst splittede og kævlende, for når vi står sammen, bærer vi fremtiden på vores skuldre.
Forskellighed er en styrke og ikke en svaghed, som modstanderen forsøger at bilde os ind. Proletariatet har alle hudfarver, alle køn, alle seksualiteter. Proletariatet tror på alle guder – og på ingen guder, alt på samme tid. Proletariatet er det overvældende, fantastisk forskelligartede flertal af Jordens befolkning. Forskelligt og foranderligt – og dog lænket sammen af århundreders forarmelse, udbytning og undertrykkelse.
Proletariatet har en verden at vinde, og kun sine lænker at miste.
Og ved vi først det, har vi i fællesskab magten til at ændre verden – forme den i de besiddelsesløses billede og opbygge stærke fællesskaber baseret på solidaritet, bæredygtighed og genopbygning.
Lad os på denne 1. maj i krigsskyggen kalde til kamp mod krig mellem klassefæller. Lad os kræve fred, frihed og en verden, vores børn kan være trygge og mætte i.
Jeg håber, alle Arbejderens læsere får en fantastisk, rød, revolutionær og trodsig 1. maj!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.