Et år senere
Godt man ikke tog til det møde, hold da op.
-> den regelbaserede, internationale orden >- jow jow
Referat fra møde i DIIS onsdag den 7. december klokken 14:00 til 16:00
Emne: Ruslands krig i Ukraine: Hvad betyder den for den regelbaserede, internationale orden?
Oplægsholdere:
Neil MacFarlane er professor i internationale relationer (emeritus) ved St. Annes College, University of Oxford. Hans forskningsinteresser omfatter russisk udenrigspolitik, den internationale politik i det postsovjetiske rum og konflikter i det sydlige Kaukasus.
Tonny Brems Knudsen er lektor i internationale relationer ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hans forskningsinteresser omfatter FN og magtanvendelse, stormagtsforhold og den skiftende verdensorden. Hans seneste bog er Power Transition in the Anarchical Society: Rising Powers, Institutional Change, and the New World Order (med Cornelia Navari, Palgrave, 2022).
Maria-Louise Clausen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Jonas Gejl Kaas, adjunkt ved Aarhus Universitet.
Og
Elias Götz, lektor ved Forsvarshøjskolen.
Henved 100 interesserede deltog i det to timer lange møde. Mange unge havde lagt deres vej forbi DIIS, det betragter jeg som særdeles positivt. De unge deltog også i den efterfølgende spørgerunde.
Mødet er blot et i en række af møder, der skal bidrage til at promovere Det danske Udenrigsministerium til at opnå en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025. Det fik Neil MacFarlane til at trække en anelse på smilebåndene og udtrykke: ”Det er en flot tanke; men den vil få svært ved at få egne ben at gå på i FN. De fem, der sidder der fast, rykker ikke sådan videre på stolene”.
Maria-Louise, mødets moderator, præsenterede den første ordstyrer: Elias Götz.
Elias vil ikke tale om Ukrainekrigens seneste dage; men prøve at give et tilbageblik på, hvad der gik forud og triggede russernes fatale beslutninger om krig i stedet for dialog. Det er nemlig vigtigt, vi husker tingenes rækkefølge korrekt. Krigen i Ukraine vil finde plads i historiebøgerne de næste 200 år. Elias giver ordet til Neil MacFarlane, professor fra Oxford med reliable kontakter til Harvard. Neils speciale er Sovjettiden.
Vi skal passe uhyre meget på, at krigen ikke eskalerer. Det kan ske ved en provokation og gennem et uheld. Rusland overtræder alle gældende internationale, regelbaserede ordensanvisninger; og det har Rusland gjort mange gange før. Det værste i den aktuelle krig er, at mange civile dagligt lider stor nød.
Krigen er en akademisk overraskelse. Intet fornuftigt menneske havde troet det muligt. Krigen begyndte allerede i 2014 med den ulovlige annektering af Krim og støtten til Donbass; de to selvudnævnte frie republikker Lugansk og Donetsk. I 2008 var den gal i Grusien.
I Ukraine havde russerne regnet med en kortvarig krig af nogle få dages varighed. Nu har krigen stået på i 287 dage.
Neil siger om de ukrainske soldater, at de kæmper på hjemmebane. De kæmper for deres land. De er velmotiverede for at sejre. De kender landskabet og lokalbefolkningen ud og ind; mens de russiske soldater faktisk ikke ved, hvad deres tilstedeværelse går ud på: Dårlig information, manglende kommunikation mellem enheder og en gennemgående skidt moral, der fortyndes med vodka.
Der er i store træk tale om en lokal traditionel artillerikrig. Ukraine har allerede kæmpet mod Rusland i Donbass i 8 år. OSCE har udfoldet næsten umenneskelige anstrengelser for at bevare Europa frit.
Vi skal genskabe EU’s magt og respekten for EU. EU omtales ved flere lejligheder som Europa. Der skelnes ikke tydeligt mellem EU med 27 medlemslande og Europa med 47 medlemslande.
Det slås fast, at Vesten har sovet i timen i 2008 i Georgien, i 2014 i Ukraine/Krim og i 2015 i Syrien. Det er på høje tid, at Vesten tager sig sammen, træder i karakter og tydeligt afviser enhver tænkelig trussel fra Rusland.
Det politiske system i Rusland er i al for høj grad bundet til Putins person. Putins politik går helt klart ud på at kontrollere sine naboer. Putin betragter Ukraine som russisk ejendom. Det er Vestens indlysende opgave at få tilvejebragt en ny atomorden og en nådesløs økonomisk orden!
NATO stod pludseligt uden fjender, da Sovjetunionen gik i opløsning. Nu har NATO igen fået en fjende: Rusland.
Den aktuelle krig påvirker verden på mange uheldige måder: Den internationale fødevaresituation er sårbar, millioner af mennesker i den tredje verden mangler mad og vand. Energiforsyninger er flere stedet blevet en mangelvare. Sikkerhedspolitikken er alvorligt truet. På mange måder befinder vi os i en tilstand som før Anden Verdenskrig. Inflationen er ved at skrue tiden årtier tilbage for den civiliserede, internationale, regelbaserede verdensorden.
Internationalt står vi ganske enkelt overfor et enormt rod. FN’s regler om respekt for suverænitet overtrædes igen af Rusland. Landes integritet udsættes for russisk kontrol. Selvbestemmelsen har det rigtig, skidt. Genevekonventionen om civiles rettigheder under krig trædes brutalt under fode. Russerne anklages for terror, tortur og vold. Alle internationale kutymer er sat under pres.
Zelenskij ønsker FN moderniseret. Der skal især ryddes op og luftes ud i Sikkerhedsrådet. Den internationale Domstol skal aktiveres, og politisk kriminalitet må ganske enkelt stoppes nu! Desuden: Det skal være uacceptabelt at fremstille a-våben. Det skal være forbudt at anvende a-våben, og det skal være slut med at true med a-våben!
Vi står i den værste krise siden Anden Verdenskrig, lige bortset fra den farlige krise i 1962.
Hvis ukrainerne vinder krigen, står vi med en stor tabende nation, der vil være isoleret fra resten af verden. En nation forladt af venner.
Hvis Rusland vinder: Aktuelt er Rusland stadig en stor magt; men langt fra stor nok til at diktere verden sine regler. Vi skal afbalancere Rusland efter vores ønsker og forventninger. Diplomatiet skal på banen. Ny muligheder for dialog skal nøje undersøges.
Spørgsmål fra salen:
En deltager fra Indien påpeger, at Indien har stærkt brug for Rusland, ikke mindst med hensyn til levering af energi i forskellige former. Panelet svarer, at sådanne internationale forhold skal styres af den internationale, regelbaserede orden. Rusland skal isoleres. Det må der ikke herske nogen tvivl om.
En anden spørger om forholdet mellem Kina og Taiwan. Panelet svarer, at Kina ikke er et demokratisk land set med vestlige øjne. Der ligger en alvorlig latent fare i området, hvis Kina griber ind militært overfor Taiwan.
En tredje spørger om, hvordan oplægsholderne ser på det forhold, at der i dag bor 447,7 millioner mennesker i EU. Der er 27 medlemslande i EU. Markedet udgør 7 procent af verdens befolkning.
I hele Europa bor der 746,4 millioner. Der er 47 lande i Europa. Europas befolkning udgør 11 procent af verdens befolkning.
Ruslands befolkning udgør isoleret set cirka 2 procent af klodens borgere. Der bor 144.000.000 mennesker i Rusland.
Der bor 331,9 millioner mennesker i USA. Amerikas Forenede Stater udgør 4 procent af verdens befolkning.
Hvad mener panelet? Hvor længe skal vi danse efter USA’s pibe? Hvor længe skal 4 procent af verdens befolkning bestemme, hvad resten skal mene og gøre?
Panelet indrømmer, at spørgsmålet kommer lidt bag på medlemmerne. En diskussion udvikler sig; den viser, at der er interne uenigheder i ekspertteamet på podiet. Panelet fremhæver Amerika som et meget demokratisk land med omfattende indarbejdede gode traditioner for genuin omgang med de internationale, regelbaserede menneskerettighedsprincipper.
Spørgeren kritiserer det amerikanske demokrati og omtaler det som et to-partidiktatur holdt i live af en valgdeltagelse på lige omkring 50 procent af vælgerne.
Mødet sluttede klokken 16:00 præcis; men er debatten slut? Hvad mener du?
Ikke-berørte emner
Emner, der ikke blev berørt af ekspertteamet:
Den amerikanske revolution i 2014.
Afbrændingen af fagforeningshuset i Odessa 2. maj 2014.
De nazistiske angreb på Donbass gennem 8 år. (Omtales som Ukraines krig mod russerne i Donbass. 75 procent af borgerne i de selvudnævnte republikker Donetsk og Lugansk er etniske russere.)
Krim omtales som tilhørende Ukraine. Krim har aldrig været en del af Ukraine; men Krim var et vigtigt område i Sovjetunionen.
Repræsentanten fra Forsvarsakademiet pegede på muligheden for at oprette en ny nødvendig mur, et moderne jerntæppe ned gennem Europa; men han var ikke sikker på, hvor det skulle anbringes i forhold til Ukraine; øst for eller vest for? Det blev ikke behandlet yderligere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
