Kommentar
I Grønland er kampen om at vriste sig fri af kolonitiden i gang. Kampen drejer sig for grønlænderne om retten til deres egen fortid og retten til deres eget lands fremtid.
Det er en kamp de unge i Grønland har taget til sig. De har modet til at stille sig op med vidt forskellige forudsætninger og meninger og diskutere sig frem til en fælles platform.
Spørgsmålet om Grønlands selvstændighed skiller dem ad, men det er dem der skal ende med at finde en vej og tage beslutningen.
Fire portrætter
Corona-filmklubben tager med denne måneds film spørgsmålet om Grønlændernes ret til deres eget lands fremtid op til debat. Det foregår den 24. marts klokken 20.00 via Zoomlink.
- Kulturgruppen under Kommunistisk Parti, Vores Kultur, har taget initiativ til “Corona-filmklubben”.
- I filmklubben kan du opleve månedens film, når det passer dig, i din egen stue og senere deltage i en virtuel debat om filmen.
- Du bliver medlem af Corona-filmklubben ved at sende en mail til kontakt@vores-kultur.dk eller ved at sende en sms med teksten “corona-filmklub” og din mailadresse til mobil 22 31 63 87.
- Hver måned vil en ny film blive beskrevet i Arbejderen. For at få mest udbytte af Filmklubbens debatmøde, vil det være en fordel at have set månedens film.
- Medlemskabet er gratis, men vi opfordrer dig til at donere 50 kroner for hver måned, du ønsker at deltage. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.
- Filmklubbens medlemmer får et link til “månedens film” og information om, hvordan debatten foregår. Hver måned vil der være en kompetent oplægsholder til debatten.
Filmen Kampen om Grønland giver ikke noget endeligt svar på Grønlands fremtid. Men filmens instruktør dokumentarist Kenneth Sorento, har portrætteret fire unge grønlændere; kæresteparret Josef Tarrak-Petrussen, som er rapper, og Paninnguaq Heilmann, der er studerende og aktivist; selvstændighedsforkæmperen Kaaleeraq M. Andersen og medstifter af Samarbejdspartiet Tillie Martinussen. Sorento har fulgt dem gennem i alt ni år.
De medvirkendes indbyrdes uenighed gør filmen til et godt udgangspunkt for at diskutere det aktuelle forhold mellem Danmark og Grønland – og gør filmen til et historisk vidnesbyrd. Grønlands fremtid er et spørgsmål, der ikke bare bliver forhandlet på politisk niveau, men også i det daglige liv.
Købstilbud
Selvom de fleste kun havde hovedrysten tilovers for Donald Trumps opsigtsvækkende købstilbud, om at købe hele Grønland, så tvang det os danskere til at se på vores eget forhold til Grønland. Og det gav ikke mindst grønlænderne anledning til at komme frem med deres syn på rigsfællesskabet og Danmark.
Det ‘flotte’ købstilbud gjorde det også klart hvilken geopolitisk position Grønland har, og hvad et geopolitisk hotspot egentligt vil sige. Noget som den danske stat har været klar over i flere hundrede år.
Siden 1950’erne har man i FN ønsket at afvikle alle områder med status som koloni. Danmark skulle sammen med andre stater afvikle deres kolonier, og i samme periode har man I FN diskuteret spørgsmål fra afhængighed til selvstændighed for Grønland.
Alligevel kunne man før vinter OL i år opleve at en grønlandsk kvindelig skiskyder ikke måtte stille op for sit eget land, Grønland. Grunden var at man til OL kun kan stille op for stater der er anerkendt af FN som en selvstændig stat.
Kolonitidens åg
Den meget lange periode hvor Danmark har været kolonimagt, har sat sig sine spor i de lande vi har haft magten over, men det har også sat sig i os alle, som en del af vores folkesjæl. Og det er noget der er vigtigt at vi som danskere gør op med.
Vi mener at det er på tide at vi giver Grønland retten til deres eget land tilbage. Så storladen er vi i vores omsorg for Grønland. Men det er slet ikke en ret vi kan give til dem, for retten til Grønland tilhører grønlænderne selv. Det er en ret vi har stjålet fra dem og bevaret i flere hundrede år.
Som danskere må vi til gengæld arbejde med den koloniherre mentalitet der er lagt ned over os gennem alle de år. Det er vores opgave at opdage at den ligger i os – og så vriste os fri af den.
Hang til historie
For at få gang i debatten i Corona-filmklubben, har vi denne gang allieret os med Klaus Fink. Klaus er tidligere fagkonsulent for matematik i Undervisningsministeriet, og samtidig har han livet igennem haft en stor interesse for alt, der har med historie at gøre. Udover sin historiske interesse, har Klaus Fink også rejst i Grønland gentagne gange. Han vil i sit oplæg lave nogle historiske nedslag i beskrivelsen af Danmark som kolonimagt. Efter Klaus Finks oplæg åbner vi for den online-debat, som er blevet kendetegnende for Filmklubben.
Tid, sted og link til film
Torsdag den 24. marts klokken 19.30 åbner vi op for Zoom-møderummet, for dem der godt kan lide at snakke lidt på kryds og tværs af landet. Klokken 20.00 starter debatten op.
Er du medlem af filmklubben modtager du automatisk Zoomlink til debatmødet.
Er du ikke medlem men ønsker at deltage, kan du skrive til kontakt@vores-kultur.dk
Se filmen på Filmstriben.dk via dette link: filmstriben.dk/kampen-om-gronland
Støt Arbejderen
Vi håber også I vil huske at støtte Arbejderen – Danmarks Røde Dagblad ved at indbetale et støttebeløb på MobilePay 503553 til Corona-filmklubbens nummer. Medlemskabet er gratis, men vi opfordrer alle der kan til at donere 50 kroner for hver måned, de ser film. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
