Jeg har flere gange skrevet i Læser til Læser omkring min arbejdsskadesag, som efterhånden er total surrealistisk. Jeg har været glad, lettet, gal, ked og sågar optimistisk. Ja, jeg har så lært, at disse følelser nok skal fortsætte i nogle år endnu, desværre. Medhold og anerkendelse for min arbejdsskade både i AES og Ankestyrelse. I rigtig mange omgange.
Men forsikringsselskabet har klaget igen og igen, og nu har det stævnet Ankestyrelsen for deres afgørelse tilbage i november og skal i retten i Viborg måske en gang om to år. For nu skal advokat se på, hvad Ankestyrelsen har afleveret til retten og advokat. Så går der nogle måneder med det.
Så skal Retslægerådet måske med ind over, og der er en ventetid på i hvert fald ti måneder, og så skal de behandle. Når de er nået frem til en udtalelse, så skal Ankestyrelse og advokat behandle deres svar, som normalt tager fire til seks måneder, og så skal der højst sandsynligt bestilles tid i retten i Viborg, som også har en lang ventetid på måske ti måneder, ja så er vi næsten i 2027.
Jeg fik min afgørelse i juli 2021, om jeg skulle have erstatningen gældende fra august 2020. Jeg tænker bare tilbage til den tid, jeg underskrev min ansættelseskontrakt. Der var overenskomst, og ja, jeg var forsikret, hvis jeg kom til skade på jobbet. To vigtige punkter. Men når man først er blevet alvorligt skadet/syg efter ulykken, ja så tager forsikringsselskabet over. Og de hyrer gerne dyre advokater til at stille en i et dårligt lys.
Trods jeg er blevet førtidspensionist efter ulykken. Og kunne jeg vælge, så havde jeg været på job, der var en stor del i mit liv, som jeg elskede og savner meget. Jeg prøver ikke at blive alt for ked af det, når jeg læser, hvordan advokat beskriver mig, men det er svært. En person, som aldrig har mødt mig, ved, hvordan jeg har det.
Jeg er dog et stærkt menneske, som nægter at give op, trods jeg har mistet min gode hverdag. Og rent faktisk også mit privatliv. Jeg har i flere omgange kontaktet politikerne om denne sag, men det kan vel ikke overraske nogen, at der aldrig kom et svar undtagen fra Jette Gotlieb. Har haft kontakt til Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix. Men ved godt der skal meget til, før de ser noget, de kan tjene på!
Trods jeg ved, at jeg ikke er alene om at skulle kæmpe i arbejdsskadesag, det er mere en regel, at forsikringsselskaberne kører den ud, så langt de kan. Mange får aldrig deres erstatning, de når at dø. Nogle indgår forlig, som er langt fra det, de blev tilkendt, da de ikke magter mere.
Jeg forstår dem godt. Men det må aldrig blive løsningen at først nedbryde en, og så forsikringsselskabet får ret. Det er så sindssygt hårdt og uretfærdigt, men jeg kæmper lidt endnu.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
