I 1979 var den palæstinensiske advokat Raja Shehadeh (født 1951) med til at stifte den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, og han har ført et utal af retssager for palæstinensere, der uretmæssigt er blevet frataget deres jord og ejendom.
Men uanset hvor indlysende uretten var, faldt dommen aldrig ud til deres fordel. Efter Oslo-aftalen i 1993 blev det mere og mere klart for Shehadeh, at det var en kamp mod vindmøller at gå rettens vej, så længe denne var repræsenteret af den israelske besættelsesmagt, og han valgte til sidst at føre den gennem sit forfatterskab.
Oslo-aftalen betød i realiteten, at palæstinensernes sag blev forrådt, idet Arafat fredede bosættelserne, mod at PLO blev internationalt anerkendt.
Shehadeh er født i Jaffa, hvorfra hans familie blev fordrevet, og opvokset i Ramallah på Vestbredden, som i 1967 blev besat af Israel, og her bor han stadig. Uden for byen lå der naturskønne bakker med vækster af alskens slags, som tager farve efter det stærke sollys, og som på mange måder bærer præg af palæstinensernes historie og kultur.
I disse bakker elskede han fra sin tidlige ungdom at vandre, og i “Vandringer i Palæstina” fortæller han om syv af dem fordelt på 25 år, hvor det tilgængelige område er blevet mindre og mindre, i takt med at bosættelserne er blevet flere og flere, med hvad dertil hører af mure, hegn, kontrolposter og lukkede veje, der forvandler naturen til asfalterede forposter for de israelske bosættelser.
I 1869 beskrev Mark Twain, til Shehadehs fortørnelse, Palæstina som et landskab klædt i sæk og aske. Det har mere sin berettigelse i dag.
Vandringerne giver forfatteren anledning til at redegøre for udviklingen fra 1967, hvor Israel foretog en folketælling, der fratog de ikke hjemmeværende uden for Ramallah deres jord, som blev givet til israelere.
Oslo-aftalen betød i realiteten, at palæstinensernes sag blev forrådt, idet Arafat fredede bosættelserne, mod at PLO blev internationalt anerkendt. Israel bevarede sin politimyndighed over vejene fra Vestbredden mod vest, og for eksempel må hovedvejen fra Ramallah til Tel Aviv ikke benyttes af palæstinensere.
Planen var at kvæle de beboede palæstinensiske områder og tegne et nyt landkort over det Storisrael, som jøderne skulle have et guddommeligt skøde på.
Vi kommer vidt omkring på disse vandringer, både naturmæssigt, historisk og politisk, for Shehadeh vil med bogen, som han skriver i forordet til den danske udgave, mere end at skabe en minde om den skønhed, man engang kunne finde i bakkerne.
Den er samtidig et anklageskrift og et opråb til den passive omverden om de menneskelige omkostninger, Israels kyniske og umenneskelige fremfærd har medført.
En af de sidste vandringer, hvor vi er nået ind i begyndelsen af dette århundrede, foregik i et område C, der efter Oslo-aftalen er forment adgang for palæstinensere, giver dog forfatteren et spinkelt håb om, at konflikten med Israel engang vil kunne høre op.
På den tur lykkes det ham efter en heftig ordstrid med en ung bosætter, der har slugt Israels propaganda råt, at få en stilfærdig samtale i gang med denne over en pibe sjov tobak, som bosætteren byder på. Men det var altså i 2006, og der er sket meget siden da, og for at få en forståelse af det er det lærerigt at vandre tilbage i tiden.
Vandringer i Palæstina af Raja Shehadeh.
Oversat af Bo Green Jensen.
Lindhardt og Ringhof. 254 sider. 270 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
