Mindelunden i Ryvangen har valgt at markere 80-året for befrielsen med at udgive bogen ”De dødes marker”, skrevet af Kasper Them Larsen og Anna Wang, som handler om tre af de modstandsfolk, der er begravet i Mindelunden. Det er ikke kendte skikkelser, men hver især har sin specielle historie.
Den første der fortælles om er Hedevig Carlsen (1992-1945). Hun blev i 1921 gift med jord- og betonarbejder Frants Carlsen (1888-1981), og de fik to døtre, men blev skilt i 1937. De blev i slutningen af tyverne medlem af DKP og var begge aktive i deres partiafdelinger. Hedevig var også aktiv i sin fagforening og i Røde Hjælp, som støttede tyske flygtninge, og familien husede flere af disse.
Efter krigen blev sagen opklaret, og i 1950 blev Christensens grav slettet i Mindelunden.
Hedevig blev den 4. december 1942 arresteret af det danske politi og overført til den tyske afdeling i Vestre Fængsel. Det skete i kølvandet på Aksel Larsens arrestation en måned før. De var begge blevet stukket af Karl Winther, en tidligere spaniensfrivillig, som var blevet hvervet som tysk stikker.
Under forhøret kom det frem, at hun i marts 1941 havde aftalt, at partiet lejede et værelse hos hende, som kunne bruges som logi, hvis det blev forbudt, og den første der overnattede i et par uger var Aksel Larsen. I slutningen af januar blev hun overgivet til det danske politi og dømt, for derefter at blive anbragt i Horserød og ende i Stutthof i oktober 1943.
Der er bevaret en række breve til hendes familie, men hun kunne ikke fortælle om forholdene i lejren. Heldigvis findes der mange beretninger fra medfanger, der refereres til i bogen. Den 11. februar døde hun, og det lykkedes ved bestikkelse at få hende kremeret, og asken blev lagt i en blikdåse af Frants Carlsen og bragt den lange vej fra Stutthof til Danmark, hvor den blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård i september 1945. Den 14. december 1947 blev Hedevig begravet sammen med fem andre Stutthof-fanger i Mindelunden. Der er nu planer om at anbringe en snublesten foran hendes hjem.
En urnes omvej
Den 29. august 2022 fandt en historisk begivenhed sted. For første gang siden 1947 fik endnu en modstandsmand, Preben Holger Larsen (1918 -1944), sin urne nedsat i Mindelunden. Tidligere var der opsat en plade for ham i Mindemuren for forsvundne KZ-fanger, men så skete der det, at hans familie af Kirkeministeriet fik besked om, at hans urne med navn på var blevet fundet på Wellcome Collection i London og ville blive overført til Danmark.
Preben H. Larsen kom ind i modstandskampen i 1943, hvor han sammen med en gruppe jævnaldrende begyndte at trykke det illegale blad “29. august”. I marts 1944 sluttedes det sammen med bladet “Fri presse”, hvor han blev leder af produktionen. I maj 1944 blev han arresteret og kom til at gå den klassiske vej over Vestre Fængsel, Horserød, Frøslev og endte i september 1944 i KZ-lejren Porta Westfalica. I slutningen af november blev han syg og bragt til Neuengamme, hvor han døde den 22. november.
Ved et tilfælde var hans urne blevet fundet af en engelsk soldat i krematoriet, og han havde taget den med hjem. Da han døde i 1951, overdrog familien den til Wellcome Collection.
Fejltagelse opklaret
Den sidste historie handler om Karl Gustav Stricker Brøndsted (1915-45), men også om Harald Christensen (1915-45).
Brøndsted havde tidligere været med til at redde danske jøder til Sverige og kom ind i modstandsbevægelsen via den tidligere spaniensfrivillige Leo Kari. Harald Christensen kom også ind i Brøndsteds gruppe efter at have taget kontakt til Leos bror Onni.
Begge blev arresteret den 24. januar 1945 og henrettet 27. februar og senere begravet ved siden af hinanden i Mindelunden.
Inden arrestationen havde gruppen imidlertid fået mistanke om, at Christensen var årsag til en razzia i november mod to depoter og et trykkeri, og den havde planlagt at likvidere ham, men nåede det ikke. Gruppen havde ikke noget kendskab til, at han tidligere var blevet dømt for tyveri, eller at hans motiv til at gå ind i modstandsarbejdet var at tjene penge som stikker. At tyskerne, på trods af at han arbejdede for dem, henrettede ham, skyldtes at han havde været med til at planlægge at plyndre en tysk pengetransport.
Efter krigen blev sagen opklaret, og i 1950 blev Christensens grav slettet i Mindelunden.
Kasper Them Larsen og Anne Wang: De dødes marker – Skæbner fra den danske modstandskamp. Grønningen, 1.402 sider, 350 kroner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.