“Er udenlandsk arbejdskraft en rigtig god idé, EU´s eksistensgrundlag – eller er det løndumping, hvor arbejdere stilles mod arbejdere i et ræs mod lavere og lavere lønninger? I centrum står ordet solidaritet og lyser. Men hvis solidaritet kæmper vi for, og hvor langt rækker den?”
I en presseerklæring formuleres problematikken ret klart af Daniel Norback, kunstnerisk leder af performance-gruppen Norpol. Han er også både instruktør af og medvirkende i forestillingen Arbejdskraft. Den handler om den arbejdskonflikt, som kulminerede i december 2019, da en håndfuld stilladsarbejdere nedrev et stillads i Tikøbgade på Nørrebro og væltede et par biler. Bivånet af 2-300 strejkende organiserede stilladsarbejdere.
Norbacks og Norpols intentioner er gode. Men dramaturgien fremstår som amatørisme.
– Jeg synes, kunsten har en opgave i at tage svære samfundsproblemer frem og debattere dem, siger Norback i et interview til Arbejderen umiddelbart før premieren den 23. september i år.
Han vil dog også gerne kombinere alvor med sjov og ”blande politisk scenekunst med et personligt legende univers”.
Læs også
Lykkes dette så? At belyse konflikten, gøre den nærværende – og samtidig udfolde underholdende og sjove indslag?
Her kan man så diskutere, om en forestilling er politisk, hvis den efterlader publikum uforstående, holdningsløs eller forvirret.
Konfliktens egentlige parter
Norback lægger i Arbejderen-interviewet vægt på, at der ikke tale om ”et partsindlæg for eller imod stilladsarbejderne eller de to parter i konflikten”.
Men arbejdsgiverne optræder stort set ikke i forestillingen – og med størst vægt, da vi informeres om, at den litauiske underentreprenør har indbragt sagen for EU-domstolen under anklage om diskrimination, hvorfor sagen ifølge stykket ”endnu ikke er afklaret”.
At sagen sådan set er afklaret med, at hovedentreprenøren Dansk Boligbyg A/S fyrer undrentreprenøren DS Byggeri, og byggeriet overtages af organiseret arbejdskraft, nævner forestillingen intet om.
Hvis man mener, at EU skulle stå for et ”fællesskab” og et ”sammenhold”, og at dette EU er væltet sammen med stilladset i Tikøbsgade, så har Norback og hans medspillere ret i præsentationen af dette billede som en konstruktion, der ikke holder vand.
Norback har tydeligvis haft forhåbninger til EU, selv ”om hele ideen om EU-vakler”. Altså Norbacks idé og de løfter EU-tilhængerne gav, da blandt andet arbejdskraftens fri bevægelighed blev knæsat.
Stemmer, der dårligt høres
De organiserede danske – og ikke danske – stilladsarbejderes stemme høres ikke direkte på scenen, kun gennem finérfigurer og båndoptagelser, herunder hujen da stilladset væltes 2. december 2019.
Stemmerne fremfører et forsvar for overenskomstsmæssige løn- og arbejdsforhold og modstand mod social dumping. Men de overdøves af den larmende live-dramaturgi på scenen, selv om de også udtrykker forståelse for de litauiske arbejdere, “som ikke véd bedre”, og som man gerne ser som organiserede kollegaer.
Forestillingens sympati hælder dog stærkt mod den på scenen tilstedeværende litauiske arbejder, som blot ønsker et bedre liv, hvis kammerat vil spare penge sammen til et hus til familien hjemme. Og som angiveligt overraskes af 2-300 danske stilladsarbejderes hujende komme.
Fortielserne
Disse organiserede arbejdere karakteriseres som “voldelige”, men forestillingen nævner ikke, at to af de danske stilladsaktivister dagen før 2. december blev tævet af en gruppe aktivistiske litauere, som ikke ønskede, at deres stilladsarbejde blev registreret.
Det anføres ikke i forestillingen, hvilke fejl i stilladsarbejdet, der blev dokumenteret, herunder at litauiske arbejdere rendte rundt i bælgravende mørke med pande- eller lommelygter i op til 6. sals højde .
Det anføres heller ikke, at Dansk Industri, som angiveligt forsvarer den danske model under de senest forudgående OK-forhandlinger, afviste 3F´s krav om kædeansvar. Det vil sige, at hovedentreprenører dokumenterer, at underentreprenører overholder danske overenskomster.
Uforståelig effektjagt
Dramaturgisk er Arbejdskraft en katastrofe:
Norback selv træder frem som konferencier, der overfor publikum præsentererer et broget tableau. Det består af en litauisk arbejder, som forstår og taler dårligt engelsk under Norbacks interview med ham om konflikten. Han viser siden i virkeligheden at være skuespiller, som taler et godt, men svært hørbart engelsk.
Norback selv taler et utydeligt og jappende dansk-svensk, og hans kommandoer til den kvindelige lydmager på scenen om at skrue op eller ned for lyden er sikkert bevidst improvisation, ligesom det ubehjælpelige replikskifte, som stort set ikke foregår på forståeligt dansk. Lydkvinden, den tredje aktør på scenen, taler kun polsk. Publikum er intetsteds i foromtalen forberedt på dette.
Der tumles ret meningsløst rundt med rekvisitterne omkring det lille stillads, som bygges op på scenen. I en længere sekvens konkurrerer kulturjournalisten Norback med den litauiske stilladsarbejder Petras med brug af forskellige rør og sikkerhedslåse m.m. Det har udtrykkeligt ’ikke noget med temaet at gøre, men er lagt ind for at give lidt underholdning’. Tjaah…
Publikum opfordres til at klappe og huje med – også da fire hives op på scenen for at hjælpe med at vælte stilladset til sidst. I stedet burde de opfordres til at stille spørgsmål til den sceniske tackling af konflikten.
Norbacks og Norpols intentioner er gode. Men dramaturgien fremstår som amatørisme, selv om den sikkert skal kaldes underholdende, levende, bevidst improviserende…
Arbejdskraft, performance-forestilling om stilladskonflikten i december 2019. Instruktør, idé og koncept: Daniel Norback/Norpol. Medvirkende: Daniel Norback, Petras Lusaukas, Weronika Andersen. Premiere 23. september. Spiller frem til 2. oktober. Spillested: AFUK Scene, Enghavevej 82 B, 2450 Kbh. SV. Billetter købes via teaterbilletter.dk
Læs også
Faglig strid handler om snyd, sort arbejde og manglende sikkerhed
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.