Frygter at PostNord Danmarks stop for breve vil betyde dyrere porto og ringere service
Jeg har i nogle uger arbejdet på at skrive om retten Rummaniyeh, efter jeg midt i oktober så den i et opslag fra Gaza Soup Kitchen. Det var et billede med tre gryder med flammende rødt indhold, som nok var værd at skrive om.
Men i Gaza er livet særligt flygtigt. I maj skrev jeg om Gaza Soup Kitchen, og hvordan de under ledelse af Chef Mahmoud lavede den bedst mulige version af Maftoul under de svære forhold, Israels krig imod Gaza medfører. Hani Almadhoun, Chef Mahmouds bror, der arbejder for UNRWA, deler dagligt billeder på Facebook fra køkkenet, så folk kan se, hvad deres donerede midler går til.
Hanis væg afspejler den grusomme virkelighed, man lever under i Gaza, særligt i den nordlige del. Opslagene fra køkkenet blander sig med opslag om familiemedlemmer, man har mistet til israelske droner. Unge og gamle, mænd og kvinder, piger og drenge.
Opslagene fra køkkenet blander sig med opslag om familiemedlemmer, man har mistet til israelske droner. Unge og gamle, mænd og kvinder, piger og drenge.
Den 26. november måtte han melde, at hans nevø, Chef Mahmouds søn, var blevet alvorligt såret af en israelsk drone, imens han var i færd med at hjælpe en mand, hvis hus var blevet bombet. I dagene efter fulgte vi, hvordan han møjsommeligt blev fragtet til et hospital i Gaza City og langsomt var i bedring. Han nåede dog ikke hjem til Beit Lahia igen, før israels fjernstyrede bombedroner havde krævet det næste offer, hans far.
Den 30. november delte Hani Almadhoun et opslag på Facebook om, at Chef Mahmoud var blevet dræbt af en drone, da han lørdag morgen gik ud af sin hoveddør.
Han var ikke offer for et større bombenedslag, der måske tog nogle utilsigtede ofre med. Han blev målrettet henrettet af en drone foran sin hoveddør. At en aktivist, der bruger al sin tid på at skaffe råvarer og lave gratis mad for at sikre overlevelsen af hundredvis af mennesker i det nordlige Gaza, kan være et nødvendigt mål for besættelsesmagten, er nok en indikation på krigens egentlige formål.
Der er udstedt arrestordrer på Netanyahu og Gallant – men Vesten demonstrerer lige nu, hvordan man snor sig udenom at effektuere dem. Imens fortsætter krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med tilsyneladende tiltagende fart – man skal jo nå at gøre “arbejdet færdigt”, inden det lukkes ned.
Suppekøkkenet i det nordlige Gaza fortsætter sine aktiviteter, men den seneste uges hændelser viser os, hvor sårbare de er i deres daglige bestræbelser på at opretholde livet for de mange, der lever under Israels sultkatastrofe.
Processen med at lave Rummaniyeh skrev jeg om før mordet på Chef Mahmoud. Den virker uvæsentlig og overfladisk nu.
Rummaniyeh
Den 15. oktober delte Gaza Soup Kitchen billeder af tre store gryder med indhold så rødt, at det mindede om en halloweendekoration. Indholdet var dog ikke sødt – den røde farve kom fra granatæblesaft, men retten består hovedsageligt af linser og auberginer. Den hedder Rummaniyeh – rumma betyder granatæble på arabisk.
Jeg gik selvfølgelig direkte på nettet for at finde en opskrift og gik umiddelbart i gang med Palestine In A Dish‘s version, som var hurtig at lave.
Men her måtte jeg for en gangs skyld stoppe og overveje, om jeg egentlig havde gjort det rigtigt. Opskriften bruger 3/4 kop (amerikansk mål, svarer til 1,77 dl) citronsaft – men mit litermål har tilsyneladende smidt målestregerne lidt tilfældigt på, så 3/4 kop nåede helt op til næsten 2,5 dl på den modsatte side af litermålet. Jeg fulgte litermålet i god tro og pressede hele seks citroner for at nå derop.
Da jeg smagte på det efterfølgende, var det selvfølgelig blevet meget, meget surt. Jeg troede først, det var fordi, man i Palæstina måske bruger citroner, der er modnet på træet og derfor er sødere end dem, vi importerer, der modner undervejs til butikken. Jeg lavede faktisk et opslag for at spørge ind til citronsurhed versus sødme i Mama’s Palestinian Kitchen, men dér var konsensus, at selv om man rigtig nok nogle steder har søde citroner, så skal Rummaniyeh faktisk være syrligt.
Jeg var ikke sikker på, hvordan Rummaniyeh egentlig skulle smage – men havde heller ikke lyst til at give op uden at få rigtigt styr på det røde indhold i Gaza Soup Kitchens gryder.
Jeg havde dog heller ikke luret endnu, at det var mit litermål, der var forkert, så jeg prøvede igen med en anden opskrift, fra Baking Hermann, som også udmærkede sig ved at have tahin i. Baking Hermanns opskrift bruger ml i stedet for cups som mål, så her smagte det jo helt anderledes.
Denne gang havde jeg også lært noget om granatæbler – det er de store røde, der er syrlige, de mindre gule er søde, og det er faktisk meget nemmere at presse et par stykker af de store røde selv end at lede i hele København efter færdig granatæblejuice uden sukker, noget jeg ikke fandt.
De sukkersødede kartonversioner smager godt som juice, men vil ikke give den syrlighed, retten skal have.
Hvis man ikke kan finde de syrlige granatæbler, kan man blande granatæblesirup med citron og smage til med det i stedet, men granatæbler er nok faktisk lettere at finde end granatæblesirup, hvis du bor langt væk fra en bazar. Så i den opskrift, jeg deler her, har jeg brugt frisk hjemmepresset juice.
Jeg bliver nok nødt til at prøve Palestine In Dish’s opskrift igen for at yde den retfærdighed. Du får en opskrift på Rummaniyeh her, tilpasset danske mål. Husk at smage til undervejs, så du når det rette niveau af “behageligt syrligt”, der er kendetegnende for retten. For palæstinensiske madcitroner skal være sure.
Du skal bruge
1 løg
300 gram grønne linser
2 auberginer
1 spsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
3 dl granatæblejuice fra syrlige granatæbler. 2 store røde skulle gerne være nok til 3 dl. Det er en god idé at presse dem på forhånd, da det godt kan tage lidt tid. Jeg brugte en citronpresser, men skulle også have fingrene i brug for at få det hele med.
1 spsk majsstivelse
2 spsk tahin
5-6 fed hvidløg
Evt. 1 grøn chili
Bredbladet persille til pynt efter behov
Granatæblekerner til topping efter behov – du skal nok have ét ekstra granatæble bare til at tage kerner fra, altså 3 til hele opskriften.
6 spsk Extra Virgin Olivenolie
Evt. fladbrød
Evt. citron til tilsmagning
Evt. granatæblesirup til tilsmagning
Sådan gør du
Hak løget og sautér det, til det er blødt, i lidt olie.
Skyl linserne, og hæld dem ned til løget.
Hæld 9 dl vand oveni. Lad det koge.
Skær auberginerne i tern a ca. 1-2 cm.
Når linserne har kogt 15 minutter, tilsætter du krydderierne, salt og aubergineternene.
Lad det småkoge, til auberginerne er gennemkogt, de må gerne være flydt helt ud, når retten er færdig.
Pisk majsstivelsen i granatæblejuicen med en gaffel.
Når auberginerne er blevet meget bløde, hælder du juicen og tahinen i.
Lad det koge sammen nogle minutter.
Smag til – hvis retten ikke er syrlig, kan du tilføje citron og lidt granatæblesirup. Men det er en smagssag, hvor syrligt man gerne vil have den. Det er ikke sikkert, citron og sirup er nødvendigt – de skal bare tilføjes, hvis granatæblerne ikke bidrager med syrligt nok.
Imens det koger færdigt, kan du hakke hvidløgene og chilien – chilien er ikke obligatorisk.
Skyl og hak så meget bladbredet persille, du har lyst til at bruge.
Varm olivenolien op i en pande, og svits hvidløg og evt. chili, til hvidløget er gyldent og dufter godt.
Hæld det ned i gryden til linseretten, og rør rundt.
Servér med fladbrød, persille og granatæblekerner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
