OK25 begynder
Janne Teller hører ikke til de forfattere, der skuer indad i stedet for udad, selv om titlen på hendes seneste roman kunne pege i den retning. Ganske vist handler den om forholdet mellem en far og hans datter, men den handler ligeså meget om idealisme, magtmisbrug og politik og er så aktuel, som noget kan være.
Fortælleren, faren, er en diplomat, der her i 2017 er ansat på vores ambassade i Berlin, men tidligere har arbejdet i afdelingen for mellemøstanliggender i FN. Han plages af sorg og selvbebrejdelser efter sin datter Joannas død fire år tidligere, hvor hun omkom under en demonstration på den syv meter høje mur, som Israel har bygget på Vestbredden. Denne mærkelige enmandsdemonstration blev transmitteret på fjernsyn, og han kunne følge Joanna i de fire dage, hvor hun opholdt sig på muren. Men så slukkedes kameraerne lige i det øjeblik, hvor hun forsvandt. Faldt hun eller blev hun skudt, og i så fald af hvem?
Fem måneder tidligere havde han og datteren haft en heftig diskussion om, hvad der var mest nyttigt i kampen for menneskerettigheder og mod uretfærdighed: ord eller handling. Som diplomat og af overbevisning holdt han på ord, mens hun gik ind for handling. Diskussionen, der ikke var af ny dato, endte med, at Joanna smækkede med døren, og derefter havde de ikke haft kontakt med hinanden. Farens dilemma er nu spørgsmålet om, om han kunne have gjort noget for at forhindre ulykken, og hvad der egentlig skete, og nogle tilfældige hændelser sætter ham i gang med at forske i sagen.
Under et besøg i Paris samler han i en boghandel en bog op, som en kvinde har tabt, idet hun støder ind i ham. Hun forsvinder i hast, så han får ikke givet hende bogen, men læser den og finder her et spor. Dernæst møder han en professor fra den lille by Lexington i Virginia, hvor diplomaten og hans fraskilte kone studerede, og hvor også Joanna har taget sin bachelor, som hjælper ham videre.
Det bliver indgangen til, at han kan trænge ind i gåden om, hvorfor hun demonstrerede alene på muren. Det viser sig, at hun var med i en organisation, der arbejdede for menneskerettigheder rundt om i verden. Den var skabt og blev ledet af en mand, som Joanna havde haft et forhold til, og ham sætter faren stævne i en afsides liggende fiskerhytte i Virginia for at finde ud af, hvad der foregik på den mur, hvor Joanna tydeligvis virkede desorienteret og afventende. De to mænds samtale udvikler sig til en duel med ord og våben, hvor den, der har pistolen, har magten og skal vælge, om han vil bruge den.
Under udforskningen tager faren sig sammen til at låse sig ind i Joannas lejlighed i Berlin, som han hidtil har ladet stå urørt, og finder her hendes notesbøger, der blandt andet indeholder et langt essay, som hun har kaldt ”Ode til et land” med undertitlen ”Jeg ville ønske, jeg havde ord”. Her gennemgår hun Palæstinas/Israels historie fra tiden før vores tidsregning til Balfour-erklæringen fra 1917 og videre fremefter. Meget vil være velkendt for de fleste, men det er alligevel rystende og lærerigt at få det serveret så klart med historiske fakta og tørre tal: Hvordan et folk er blevet mishandlet og frataget alle rettigheder af et andet folk, der betragter biblen som et skøde, og at verden ser passivt til, fordi den har dårlig samvittighed over, hvad et tredje folk engang udsatte det andet folk for.
Janne Teller: Er du stolt af mig, Joanna?
Lindhardt og Ringhof. 350 sider. 300 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
