Dyrt at sagsøge staten
Nogle af Danmarks fremmeste Marx-kendere har sammensat bogen Kapitalen på dansk – Marx-læsninger gennem 150 år, som tidligere i år udkom på Forlaget Slagmark.
Der er mange vigtige erfaringer at udlede ved læsningen af de mange tekster i Kapitalen på dansk.
Bogen er – som titlen antyder – en gennemgang af, hvordan værket er blevet læst, oversat, forstået, fortolket og anvendt på vidt forskellige måder i skiftende situationer – fra 1800-tallets unge arbejderbevægelse over 1970’ernes nylæsninger til nutidens kapitalismekritik.
Teksterne i bogen er en blanding af analyser, samtidige kilder, aktuelle refleksioner og tilbageblik, forfattet af blandt andre Laura Horn, Søren Mau, Mikkel Flohr, Gustav Bang, Hans-Jørgen Schanz, Signe Arnfred, Hjalte Tin, Bertel Nygaard, Ole Morsing, Morten Thing, Susanne Possing, Kjeld Schmidt, Steen Busck, Hans-Jørgen Nielsen, Jørgen K. Bukdahl, Jens Brinch og Finn Hansson.
Kapitalen og Danmarkshistorien
I forordet skriver redaktionen:
“Siden slutningen af 1800-tallet har Kapitalen hørt til de mest omtalte, omdiskuterede og myteopspundne skrifter overhovedet, først fra Vesten, senere også i den øvrige verden. Det er blevet læst og brugt på vidt forskellige måder i skiftende historiske kontekster siden den moderne arbejderbevægelses spæde start. Gennem den bevægelses opbygning og politiske spaltninger, to verdenskrige og talrige andre krige, kriser er Kapitalen blevet udgivet, læst, brugt, hyldet og affærdiget på ny. Derfor viser meget af de seneste godt 150 års historie sig gennem de skiftende brug af Marx’ Kapitalen. Og også i de aktuelle genlæsninger af værket trænger denne lange virkningshistorie sig på som et komplekst arvegods, der både kan virke tyngende og frugtbart inspirerende.”
For at belyse denne udvikling og indfletning af Kapitalen-læsninger i Danmarkshistorien, er bogen delt op i fire dele.
Første del beskæftiger sig med perioden fra Kapitalens indtog i dansk arbejderbevægelse og frem til 1970’erne, hvor anden del tager os gennem kapitallogik, forholdet mellem kvindekamp og 70’ernes marxisme samt tidsbilleder af universitetsmarxismens guldalder, forfattet af de der levede midt i den.
Tredje del var klart den mest udfordrende del for mig at komme igennem. Her bliver vi, følte jeg, slæbt igennem uendelige disputter om, hvordan forskellige begreber og passager i Kapitalen burde være oversat. Jeg er sikker på at der findes Marx-nørder som vil elske denne del af bogen, og selv om tredje del krævede opbydelsen af den fulde kapacitet af min selvdisiplin, så må jeg modvilligt indrømme, at jeg samtidigt blev klogere, om ikke på andet, så hvor ophidset, ihærdigt og uforeneligt stridbart visse af 70’er-marxisterne gik i krig for den rette lære.
Fjerde del er måske den bedste og i hvert fald den, som er mest relevant for helt almindeligt dødelige revolutionære anno 2022. Især burde Søren Maus tekst Hvad er levende og hvad er dødt i marxismen? være pligtlæsning for enhver marxist, som ønsker at bruge marxismen som en levende revolutionær teori.
Kapitalismekritik – med eller uden kvinder
Et andet bidrag, som jeg vil fremhæve, findes i bogens anden del og er forfattet af Susanne Possing – en af de få kvinder der i 1970’erne optrådte blandt bidragyderne, og som medlem af redaktionen på det intellektuelle marxistiske tidsskrift Kurasje.
Susanne Possing er fantastisk reflekterende og nysgerrig i sit tilbageblik – og særligt forfriskende er beskrivelsen af hendes længsel efter virkelighedens mennesker, midt imellem de mange mere eller mindre rent akademisk orienterede tekster: “Jeg var for alvor begyndt at savne forbindelsen mellem de kritisk polit-økonomiske analyser og de levende mennesker, som befolkede både hjem og fagforeninger og arbejdspladser”, som hun skriver.
“De mennesker gjorde sig vel erfaringer, tænkte jeg, ligesom vi alle gør. Hverken den mandlige eller den kvindelige arbejder går vel i ét med deres ‘revenukildebevidsthed’? Hvad med alt det der i tidens jargon blev kaldt de ‘subjektive erfaringer’. Der må vel være nogle læreprocesser i spil?”
Og så gik Susanne Possing i gang med at snakke med arbejderkvinderne. Det er værd at købe bogen, bare for at læse denne tekst, hvis du spørger mig.
Vigtige erfaringer
Jeg tænker, at der er mange vigtige erfaringer at udlede ved læsningen af de mange tekster i Kapitalen på dansk. Måske først og fremmest at vi i dag skal gøre meget for at undgå den så antagonistisk debat, som den tids marxister af forskellig observans ført mod hinanden i 1970’erne.
Den slags er såvel frastødende for alt for mange af dem, som burde komme med i bevægelsen, og for det andet er det dybt ufrugtbart.
Skal marxismen holdes levende og relevant – og ikke mindst praktisk brugbar – så er det død og pine nødvendigt, at vi ikke graver os ned i ‘den rene læres skyttegrave’, men udfordrer os selv og hinanden og stiller spørgsmål og undersøger.
Og meget tyder da heldigvis også på, at nye generationer af marxister i langt højere grad formår at fremføre kammeratlig kritik frem for krigerisk polemik og derfor er i stand til i fællesskab at løfte hele kapitalismekritikken – eller som Søren Mau skriver det i sit afsluttende bidrag til bogen, “er der i forhold til tidligere en større villighed blandt marxister til at indgå i diskussioner med og indoptage erkendelser fra andre kritiske teoristrømninger; en villighed, der efter min mening snarere end en kapitulation overfor borgerlig idealisme udgør en erkendelsesbefordrende åbenhed over for andre perspektiver og en udogmatisk erkendelse af, at den marxistiske tradition også har sine blinde pletter.”
Jeg vil gerne sige redaktionen bag Kapitalen på dansk tak for en spændende indføring i 150 års læsning af Marx’ hovedværk. I har formået at sammensætte en bog, som bør stå på enhver dansk Marx-nørds bogreol.
Kapitalen på dansk – Marx-læsninger gennem 150 år
Redigeret af Magnus Møller Ziegler, Bertel Nygaard, Jakob Bek-Thomsen og Anne Engelst Nørgaard
335 sider, udgivet på Forlaget Slagmark i 2022
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
