Med Trumps indsættelse som præsident i USA er dagens nyheder allerede gamle i morgen. Trump anvender nærmest chokterapi på verdens befolkninger. Hans meget praktiske Real Estate udtalelser kaster chokbølger på de vestlige ledere, der troede, at de var hans nærmeste allierede. De virker totalt uforstående over for verdens tektoniske forandringer, hvor USA sætter sig selv først og ikke satser på langsigtede alliancer.
Oligarkiet i USA, som har satset på Trump, har valgt en ny kurs i erkendelse af, hvordan verdens styrkeforhold rent faktisk ser ud.
Stædigt prøver de, som Mette Frederiksen, at fastholde retorikken fra gårsdagens politik, som har været gældende i årtier. Men oligarkiet i USA, som har satset på Trump, har valgt en ny kurs i erkendelse af, hvordan verdens styrkeforhold rent faktisk ser ud. Marco Rubio fastslår i et interview med Megyn Kelly 30. januar (se U.S. Department of State), at en unipolær verden, som vi har kendt siden afslutningen af den kolde krig, er en undtagelse, at verden igen er blevet multipolær med flere stormagter i forskellige dele af verden. Derfor vil USA nu udelukkende prioritere egne nationale interesser.
Med kravene om nye territorier som Grønland og Panamakanalen vil USA sikre sine nationale interesser, både i form af kontrol af handelsruter og sikkerhedspolitisk. USA vil beherske den vestlige sfæres territorium. Og hver dag har sit eget kapitel i denne transformation. Hvor det hele lander, er svært at spå om lige nu.
I denne tumultariske situation har vi valgt at bringe et par længere analyserende artikler af forhold, der også var gældende før Trump, blandt andet en dybdegående analyse af Lotte Rørtoft-Madsen i artiklen Det danske velfærdssamfunds storhed og fald – eller myten om socialisme i Danmark. I et kapitalistisk land som Danmark er det en unik historisk situation, der gjorde det muligt for arbejderklassen at tilkæmpe sig velfærdssamfundets goder. Men det er også erfaringen af denne periode, der kan gøre socialismen attraktiv. For kun under socialismen vil befolkningens velfærd vedvarende stå i centrum.
Som et eksempel på tilbagerulningen af de universelle velfærdsydelser bringer vi en artikel af Connie Trudslev, Pensionsdebatten handler om den universelle folkepension, som forklarer, hvordan uligheden er vokset i Danmark med den højere pensionsalder og de private pensionsopsparinger.
Emil Lau Boost beskriver i artiklen Folkedrab i Xinjiang – myte eller realitet, hvordan den vestlige imperialisme gennem NED (National Endowment for Democracy) har forsøgt at destabilisere Kina. Ved hjælp af separatisme er der skabt terrorisme, der har truet den sociale stabilitet og krænket menneskerettigheder ved at spille på modsætninger, der er baseret på etnisk og religiøs karakter.
NED er som USAID (United States Agency for International Development), der lige nu er i fokus i USA, en organisation for regimeskifte operationer overalt i verden. Det er historien om påvirkning af presse og dermed den offentlige opinion, og historien om utallige regimeskifte operationer, der har fundet sted, og som vil blive ved med at finde sted.
Et andet eksempel på regimeskifte aktiviteter findes i artiklen Sådan kunne terrorister overtage Syrien af Patrik Paulov. Sammenbruddet af den syriske stat var nok den mest overraskende begivenhed i Mellemøsten i slutningen af 2024. Hvilke konsekvenser det vil få for udviklingen i Mellemøsten, er det endnu alt for tidligt af spå om. Men artiklen giver en forklaring på, hvordan mulighederne for kollapset kunne ske.
Syrien styres nu af en selvudnævnt jakkeklædt terrorist. Og vestlige ledere aflægger diplomatiske besøg. Dobbeltmoralen har nået nye højder. I forhold til folkemordet i Gaza er det utænkeligt at antyde, at modstandsbevægelsen kæmper på vegne af det palæstinensiske folk. Så er man en ”terroristven” og kan havne i fængsel. Men der er ikke noget til hinder for, at man kan være venner med Syriens præsident, der beviseligt har udført terror.
Ingen kan i dag hævde ikke at vide, hvad der finder sted i Gaza. Derfor bringer vi her Vijay Prashads Vores børns tårer. Artiklen indeholder det smukke digt “Don’t Mention the Children” – “Nævn ikke børnene” af den britiske digter Michael Rosen.
Hvis det ikke gør indtryk, har man et hjerte af sten.
Du kan tegne abonnement på Magasinet Arbejderen, som udkommer 4-5 gange om året og leveres i din postkasse. Pris: 360 kroner/år. Henvendelse til abonnement@arbejderen.dk.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Jeg glæder mig MEGET til at se Arbejderen tage spørgsmålet om oligarkerne i USA op, især fordi jeg er spændt på at se, om der bliver gjort rede for forbindelsen til Rusland: håber, det er tilfældet
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
