Tale
Kort før sin død i oktober 2020 aftalte Jan Myrdal med Leninprisens indstifter Lasse Diding, at Leninprisen fremover igen skulle bære den svenske kommunist og forfatters navn. Årets pris har derfor navnet Jan Myrdals store pris – Leninprisen.
I år overrækkes prisen på Varberg Teater 5. november til forfatter og oversætter Carl-Göran Ekerwald.
“I en sjælden blanding af lærdom og opdagelsestrang har han med et barns nysgerrighed og i en bemærkelsesværdig bred og kærlig folkeoplysende indsats i omkring 60 værker i alle genrer hjulpet os alle til at se, lytte og forstå i vores egen søgen efter at forstå verdens forskellige kulturer og vores egen eksistens”, hedder det blandt andet i motiveringen.
“Med en ejendommelig forening af tanke og følelse i en slags tidløs eksistentialisme og gennem idiosynkratisk polemik mod den officielle historieskrivning har han skabt nye billeder af vores største kunstnere og gennem en intuitiv impressionistisk skrivestil skabt sin egen essaykunst, idet han med dristighed, humor og nysgerrighed har dissekeret alt fra Bibelen og Koranen til sufi-mystisk persisk lyrik og psykologien i den franske revolution. Ingen anden venstreorienteret i den svenske offentlighed har med en så kosmisk rettet stædighed opsøgt det oprørende folkelige demokratiske i nutiden og i historien og vist, at en anden verden er og må være mulig!”
Jan Myrdals store pris – Leninprisen blev indstiftet i 2009, og tidligere prismodtagere er Mattias Gardell, Roy Andersson, Maj Wechselmann, Sven Lindqvist, Maj Sjöwall, Jan Guillou, Mikael Wiehe, Mikael Nyberg, Stefan Jarl, Sven Wollter, Göran Therborn, Kajsa Ekis Ekman og Nina Björk.
Prisen uddeles hvert år af Lasse Diding til en forfatter eller kunstner, der arbejder i Sverige i en samfundskritisk og oprørsk venstrefløjstradition. Med prisen følger 100.000 svenske kroner.
Ekstra pris til krigsofre
Som noget ekstraordinært vil der i år blive uddelt yderligere en Leninpris på 50.000 svenske kroner, som deles ligeligt mellem ofrene for krigene i Ukraine og Yemen.
“En af Lenins største og mest afgørende historiske bedrifter var hans kompromisløse modstand mod Ruslands fortsatte deltagelse i Første Verdenskrig, som han så som en imperialistisk omfordelingskrig, hvor soldater og krigsofre betalte for herrernes rivaliserende kamp om territorium, markeder og verdensherredømme. På samme måde føres der i dag krige mellem stormagter uden hensyn til deres befolkningers interesser”, lyder begrundelsen.
“Disse krige viser både USA’s og Ruslands totale hykleri og mangel på interesse for befolkningens lidelser og gør det i år særligt vigtigt at modsætte sig disse krige på enhver mulig måde og støtte deres mange ofre.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
